4-dages busrejse til skønne Bornholm med udflugter - bo på hyggeligt hotel i Allinge inkl. All Inclusive Light.
Bornholm skal man virkelig unde sig selv. Charmerende Allinge byder velkommen med sin hyggelige havn, levende butiksmiljø, caféer og restauranter samt selvfølgelig et røgeri. Fra Allinge i nord til Dueodde i syd står natur-, kultur- og smagfulde oplevelser i kø. Nyd øens absolutte specialitet ”Sol over Gudhjem” med en kold Svaneke-øl.
Vi bor i skønne Allinge på nordspidsen af Bornholm, tæt ved Hammerknude, hvor Hammershus slotsruin ligger. Her har der været intensiv brydning af granit, som blev udskibet fra både Allinge Havn og Hammerhavnen. Allinge er en aktiv havneby med masser af gamle idylliske gader, et driftigt forretningsliv og et væld af aktiviteter hen over om sommeren, blandt andet Folkemødet og musikalske arrangementer.
Særligt for denne rejse:
- Besøg Bornholms ikoniske perler
- Bo på hyggeligt og nyrenoveret hotel i Allinge med All Inclusive Light
- Med lokalkendt guide
Program
Dag 1: Udrejse
Efter opsamling i Aarhus fortsætter vi ned gennem Jylland og over Fyn. Herefter går turen over Storebæltsbroen og Øresundsbroen og gennem Sydsverige til Ystad. Vi sejler med Bornholmerlinjen til Rønne. Ankomst på Hotel Allinge først på aftenen, hvor der serveres middag.
Dag 2: Rønne - Østerlars
Heldagsudflugt
Dagen byder på et alsidigt turprogram. Vi begynder med at køre ad de små veje over øen til Østerlars Rundkirke. Herefter fortsætter vi til Bornholms største skovområde Almindingen, smukke Ekkodalen og Bornholms højeste punkt, Rytterknægten. Efter besøget bliver der mulighed for frokost.
På vej til Bornholms hovedby Rønne kører vi forbi Bornholms største stenbrud for et kort fotostop. I Rønne besøger vi Bornholms Forsvarsmuseum, hvor vi kommer tæt på øens fascinerende militær- og krigshistorie. Her kan vi udforske alt fra militære køretøjer og flotte uniformer til imponerende sabler. Udstillingerne giver et særligt indblik i Bornholms fortid og de militære enheder, der gennem tiden har haft base på øen. Bagefter er der tid i byen på egen hånd.
På hjemvejen til hotellet i Allinge tager vi en kort afstikker til Ringebakkebruddene og den idylliske lille fiskerhavn i Vang.
Dag 3: Gudhjem - Svaneke - Dueodde
Heldagsudflugt
På denne panoramatur oplever vi Danmarks smukkeste klippestrækning langs Bornholms østkyst, forbi Gudhjem mod Danmarks smukkeste og østligste købstad Svaneke. Her gør vi ophold og får muligheden for at opleve et ægte silderøgeri, hvor der kan tilkøbes frokost. Efter frokosten skal vi besøge det lokale Svaneke Bryggeri, hvor vi får en ølsmagning og historien om slagteren og smeden, der bryggede de første Svaneke øl for mere end 20 år siden.
Herefter fortsætter vi langs Bornholms østkyst via Nexø/Balka og Snogebæk til Bornholms sydligste punkt Dueodde, hvor vi finder Danmarks fineste sandstrand.
Vi kører via Aakirkeby til Blemmelyng udenfor Nylars, hvor vi ser Slaus Stene og returnerer til hotellet ad små veje.
Dag 4: Hjemrejse
Efter morgenmad på hotellet sejler vi fra Rønne til Sverige efter en dejlig rejse til Bornholm. Vi kører over Øresundsbroen, Sjælland, Storebæltsbroen og Fyn til Hedensted og op til Aarhus.
Allinge Hotel
Hotel Allinge er et hyggeligt hotel i typisk bornholmerstil, beliggende midt i Allinges charmerende bindingsværksidyl nær forretninger, butikker, cafeer, restauranter og røgerier, samt tæt ved havnen, fin badestrand og klippekysten.
Hotellet, som er nyrenoveret, råder over restaurant, hyggelige opholdsstuer med tv og møbleret gårdhave og haveterrasse, hvor man kan nyde et godt glas. Værelserne er pæne med forskellige indretninger og størrelser, og har bl.a. bad, toilet og tv. Værelserne ligger i stueplan og på 1. sal i hovedbygningen og i annekset. Der er fri internet på hotellet.
På Hotel Allinge kan du se frem til en personlig service. Værtsparet Ellen og Thorbjørn er meget synlige i dagligdagen og gør en dyd ud af, at gæsterne befinder sig godt på hotellet og er sikret gode overnatninger. I køkkenet sørger kokken for god mad med både nationale og internationale retter på menuen.
Hotel Allinge er det eneste Green Key Hotel på Nordbornholm, hvilket betyder, at hotellet sætter en ære i bæredygtighed og grøn omstilling med omtanke på miljøet. herunder prioriteres madspild, materialevalg, affaldssortering m.v.
All Inclusive Light
All Inclusive Light består af en flot og righoldig buffet om morgenen samt aftenbuffet med dagens suppe, forret, hovedret med tilbehør og dessert/kage med kaffe. Fri drikkevarer (Svaneke øl, husets vin, vand og kaffe/the (3 timer kl. 18:00-21:00). Fri “tag selv” kaffe/the og juice om eftermiddagen.
Opsamling
Afrejse:
- Kl. 11.00 - Århus, Bilka Tilst, Agerøvej 7, P-plads
- Kl. 11.30 - Skanderborg Banegård, Busstop, vest for stationen
- Kl. 12.00 - Horsens, frakørsel 56A, Bøgehøjvej, Samkørselsplads Horsens V
- Kl. 12.25 - Vejle, Vinding Friis Hansensvej 12
- Kl. 12.50 - Fredericia, Frakørsel 59, Snoghøj, Bødkervej, OK- tanken
- Kl. 13.05 - Middelfart, Afk. 58 B, Samkørselsplads, Staurby, Jyllandsvej 101
- Kl.13.35 - Odense, Frakørsel 50, Søndre Hospitalsvej 6
- Kl. 13.55 - Nyborg, Rutebilstation
- Kl. 14.15 - Halsskov, Frakørsel 43, Storebæltsvej, Q8
- Kl. 14.40 - Slagelse, Frakørsel 39, Trafikcenter Allé
- Kl. 15.05 - Ringsted, Klosterparks Allé v. Falck
- Kl. 15.25 - Køge, Nordstjernen, Parkeringsplads Køge Nord Station
- Kl. 16.00 - København, Kastrup Lufthavn, Kastrup Tværvej ved Terminal 3
Afgang med færgen fra Ystad kl. 18.30.
Hjemrejse fra Rønne kl. 10.30