5-dages busrejse med dansk rejseleder til Hollands blomstrende forår inkl. 4* hotel med halvpension, udflugter, sejltur m.m.
Holland står i fuldt flor i det tidlige forår. Tulipaner og andre forårsblomster dækker det flade land, så det ligner et mangefarvet skakbræt – en smuk baggrund for vind-møllerne, kanalerne og den velbevarede arkitektur, som Holland hvert år begejstrer sine mange turister med.
Foruden et besøg i Hollands smukkeste blomsterpark, Keukenhof, byder rejsen også på en tur til Amsterdam, et besøg på et lokalt osteri samt den charmerende by Giethoorn.
Særligt for denne rejse:
- Oplev det fortryllende, blomstrende forår, som Holland er så kendt for
- Inkl. kørsel i 4* bus og hotel med halvpension
- Med dansk rejseleder
Dagsprogram
Dag 1
Med afgang fra Danmark ankommer vi først på aftenen til vores 4-stjernede hotel i Schoorl. Fælles middag på hotellet.
Dag 2
Dagens udflugt går til Hollands hovedstad, Amsterdam. Her finder vi kanalerne, som med sine rækker af beboede husbåde, 1600-tals huse med de karakteristisk sammenbyggede gavle, smalle huse og hyggelige gader, der danner en malerisk ramme om byens myldrende og multietniske hverdag.
Vi starter dagen med en times sejltur, hvor du får et godt indtryk af den velbevarede bymidte. Herefter er der tid på egen hånd, og der bliver mulighed for at af udforske byen og besøge byens mange seværdigheder.
Dag 3
Efter morgenmaden kører vi til Alkmaar. Her er der stor travlhed ved det gamle rådhus, hvor ostemarkedet finder sted hver fredag i sommerhalvåret. Her findes ost i tonsvis, og vi står klar til at se de mange oste blive læsset af og måske smage på nogle af de dejlige hollandske oste.
Herfra kører vi over dæmningen via Enkhuisen og Hoorn, indtil vi kommer til den charmerende by, Giethoorn, der er en lille, helt speciel landsby med tilnavnet ’Lille Venedig’.
Dag 4
Vi besøger Hollands smukkeste blomsterpark, Keukenhof, som for nogle turister er den vigtigste grund til at besøge Holland i det tidlige forår.
Selve parken dækker mere end 32 hektar land, og i det tidlige forår blomstrer mere end 7.000 kvadratmeter i årstidens sarte og mere prangede farver som et kæmpemæssigt mangefarvet skakbræt. Vi oplever Europas flotteste blomsterudstilling, flotte blomsterbede og hele alléer med blomster.
Sidst på eftermiddagen kører vi forbi Volendam, også kaldet fiskernes landsby pga. det travle havneområde med de mange både og boder. Her finder vi mange hollandske klichéer, som de traditionelle kostumer og træsko. Byen er også kendt for sin osteproduktion, som vi besøger, inden vi forlader byen.
Dag 5
Efter et dejligt ophold med mange oplevelser begynder hjemturen, og vi ankommer til Danmark først på aftenen.
Om GIBA Travel
GIBA Travel arrangerer kvalitetsrejser inden for områderne kultur, velvære, opera og gourmet. Rejserne indeholder oplevelser ud over det sædvanlige, har et højt fagligt niveau og henvender sig til et modent publikum.
Hos GIBA Travel er der fokus på de små detaljer, der gør den store forskel; at man har en fast chauffør under hele turen, at man møder dygtige og engagerede guider, og at man føler sig set og forkælet på sin rejse. Deres motto er, at rejser skal være skønne at glæde sig til, dejlige så længe, de varer og rare at tænke tilbage på.
GIBA Travel er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2854.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.