Vidunderligt 8-dages flodkrydstogt på Dourofloden inkl. fly til Porto, helpension ombord, spændende udflugter og gallamiddag. Rejs fra BLL i okt.
Mere om rejsen
Med udgangspunkt i portvinens fortryllende hjemby Porto sejler vi til nogle af regionens dejligste byer, såsom Lamego og Villa Réal, ligesom vi skal opleve Guimarães, Portugals vugge, og Salamanca på en ekstraudflugt. Undervejs kommer vi naturligvis også tættere også på den traditionsrige fremstilling af portvine, ligesom vi skal smage på de gyldne dråber.
Dagsprogram
Dag 1
Vi flyver fra Billund til Porto med en mellemlanding undervejs. Ved ankomsten kører vi til bydelen Vila Nova de Gaia, hvor vores skib MS Miguel Torga venter på os. Fra skibet er der udsigt til Porto, Portugals næststørste by, som ligger på den modsatte flodbred. Vi bliver indkvarteret i vores kabiner, og herefter er det muligt at besigtige skibet og en tur på soldækket inden rejsens første middag i skibets stemningsfulde restaurant. Skibet ligger i Porto natten over.
Dag 2
Efter morgenmaden tager vi på byrundtur i Porto, som er en utrolig smuk og charmerende by og på Unesco’s liste over verdens kulturarv. Vi går gennem den gamle bydels kvarter og nyder de mange smukke gamle huse i smalle gader.
Efter frokost ombord på skibet er der mulighed for at opleve Porto på egen hånd. Sidst på eftermiddagen tager vi afsked med Porto og sejler i et behageligt tempo gennem Dourodalen. Vi nyder de enestående landskaber, de dramatiske skråninger og de smukke vinterrasser fra første parket på skibets soldæk. Skibet lægger til land for natten i Dourodistriktets hovedstad, Régua. Middag efterfulgt af musik og dans ombord.
Dag 3
Fra morgenstunden tager vi på udflugt i den hyggelige by Vila Réal, hvor der tidligere boede mange adelsfamilier. Uden for byen ligger den verdensberømte vingård Solar de Mateus, som er afbilledet på etiketten på den velkendte Mateus rosévin. Slottet er som taget ud af et eventyr med smukke, udskårne trælofter, imponerende halls og et fantastisk bibliotek.
Vi går en tur gennem vingårdens fornemme park inden vi igen går om bord på skibet i Pinhão og nyder den videre sejlads forbi de berømte stejle vinmarker, der dækker Douroflodens bredder. Terrasserne er her op til 700 meter høje.
Vi ankommer til Vega de Teron, også kaldet porten til Spanien. Efter middagen om bord hygger vi os med flamencoshow ombord. Trampende hæle, guitarrytmer, klap, kraftfuld sang og smældende kastagnetter udtrykker dansens elegance og temperament.
Dag 4
Endnu en prægtig dag på Dourofloden venter os. Og på dagens udflugt kører vi til Spaniens maleriske by Salamanca, der gennem mere end 400 år er byens sæde for et af Europas mest berømte og højeste ansete universiteter. Vi oplever også byens historiske bydel, der er på UNESCOs verdensarvsliste. I bymidten findes Plaza Mayor med det elegante rådhus og flotte arkader, der er prydet med mange smukke detaljer og udskæringer.
Frokosten nydes på en god, lokal restaurant, inden der vil være tid på egen hånd i den skønne by. Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på skibet i Barca d’Alva, hvor middagen venter. Om aftenen er der underholdning ombord.
Dag 5
Vi nyder sejladsen om morgenen til Ferradosa. Undervejs sejler vi forbi Pocinho-slusen, som sænker skibet hele 22 meter ned. I Ferradosa tager vi på udflugt langs Portvinsruten med temaet temaet "vine fra Porto". Vi kører ad snoede veje til de små landsbyer flot beliggende midt i vinområdet. Vi besøger en af de portugisiske vingårde og smager på den herlige vin mens vi nyder omgivelserne. Senere går vi om bord igen og nyder den videre sejlads Pinhõa og om bord på skibet nyder vi turens gallamiddag med 4-retters menu.
Dag 6
Dagens udflugt går til Lamego, som ligger idyllisk omringet af vinmarker midt i Douros øvre floddal. Byens helt store seværdighed er den berømte pilgrimskirke fra 1800-tallet, Nossa Senhora dos Remédios, som skiller sig ud med sin hvide facade. Fra kirken går der en imponerende baroktrappe med 686 trin ned til byen, hvor du også vil have lidt tid til egne udfoldelser. Vi går om bord igen i Régua og nyder eftermiddagssejladsen til Porto. Om aftenen venter der os en traditionel folkloreaften.
Dag 7
Skibet ligger til i Porto, og vi bruger formiddagen til en tur til Guimarães, også kendt som ”den Portugisiske nations vugge”, da byen har spillet en stor rolle i Portugals grundlæggelse. På turen besøger de slikfarvede huse i den UNESCO-beskyttede gamle middelalderbydel og det er ikke svært at forstå hvorfor, når man færdes i den skønne by. Tilbage på skibet nyder vi en dejlig frokost og eftermiddagen bruges til at udforske Porto på egen hånd.
Om aftenen nyder vi rejsens sidste middag, inden der er aftensunderholdning ombord.
Dag 8
Efter en oplevelsesrig rejse forlader vi skibet om morgenen og kører til lufthavnen, hvorfra vi flyver til Billund.
Beskrivelse af skibet MS Vasco de Gama
Franskejet, moderne 4-stjernet flodkrydstogtskib med plads til ca. 132 passagerer. MS Vasco de Gama er et nydeligt 3-dækker skib. Kahytterne fordeles på nedre dæk, mellem dæk og øvre dæk. Alle kahytter har 2 separate senge eller 1 grand lit, bad og toilet, hårtørrer, tv, og værdiboks. Kahytterne på øvre og mellem dæk, har vinduer, der kan åbnes.
På Main deck finder du udover kahytter, skibets restaurant, hvor alle måltider ombord serveres. På Middle deck er der udover kahytter ligeledes reception og lounge med bar. På soldækket er er der udeområde med stole og liggestole samt en lille swimmingpool. Herfra kan du nyde de skønne landskaber under sejlads og ved anløb.
Ønsker du at benytte liggestole eller swimmingpool på soldækket, medbring håndklæde.
Trapper mellem etagerne og elevator.
Forplejning om bord: Helpension med morgenbuffet, frokost og aftenmenu.
Drikkevarer inkluderet: Skibets vin, øl og vand fra kl. 11.00-23.00
All Inclusive drikkevarer ombord: Vin, øl, vand, sodavand og 1 kop kaffe til frokost og aften. I baren fra kl. 11-23 også alkohol, mousserende vine og hedvin (gælder ikke specialmærker og årgangsvine).
Kahytstype A
Dobbeltkahyt på øverste dæk med stort panoramavindue, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, dusche/toilet, hårtørrer, tv og værdiboks.
Flyinformation
Flytider oplyses af GIBA Travel 1 måned før afrejse.
Om GIBA Travel
GIBA Travel arrangerer kvalitetsrejser inden for områderne kultur, velvære, opera og gourmet. Rejserne indeholder oplevelser ud over det sædvanlige, har et højt fagligt niveau og henvender sig til et modent publikum.
Hos GIBA Travel er der fokus på de små detaljer, der gør den store forskel; at man har en fast chauffør under hele turen, at man møder dygtige og engagerede guider, og at man føler sig set og forkælet på sin rejse. Deres motto er, at rejser skal være skønne at glæde sig til, dejlige så længe, de varer og rare at tænke tilbage på.
GIBA Travel er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2854.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.