























I dag begynder vores rejse, som går gennem Rhônefloden i det sydøstlige Frankrig. Vi flyver fra Danmark og ankommer til Lyon. Ved ankomsten til lufthavnen bliver vi mødt af en bus og kører gennem byens centrum, hvor Rhônefloden og bifloden Saône mødes. Efter køreturen går vi ombord på flodskibet, vores hjem de næste dage, hvor skibets personale byder os velkommen.
Tiden efter er dedikeret til at finde sig til rette i kahytten, og om aftenen nyder vi en velkomstmiddag i skibets atmosfæriske restaurant, efterfulgt af aftenunderholdning, mens vi lægger Lyon bag og sætter kurs mod Avignon.
Bemærk at der kan være ventetid i lufthavnen i Lyon, indtil alle Rejseklubbens gæster er ankommet med forskellige fly.
Vi ankommer til Avignon omkring middagstid. Har man lyst, kan man kan spadsere en tur i den gamle bydel, hvor det imponerende pavepalads, verdens største gotiske palads, kan opleves (entré ca. € 12). Det er en kæmpe konstruktion, som bærer præg af både at være en fæstning og et komfortabelt palads, hvor paven residerede i smukke omgivelser.
Man kan også vælge at tage med på udflugt til den smukke Provence-by, Gordes, der ligger på en klippe med en enestående udsigt over det spektakulære landskab. Under udflugten ser vi byens charmerende kirke og det imponerende slot – begge beliggende på landsbyens højeste punkt. Besøget inkluderer også det ikoniske kloster Sénanque, der er omgivet af lavendelmarker. Vi vender tilbage til skibet, der sejler mod Arles. Fra soldækket nyder vi synet af smukke landskaber, der glider forbi i aftensolen, mens der venter middag på skibet om aftenen.
I løbet af aftenen når vi til Vincent van Goghs elskede Arles. For de interesserede går vi en aftentur i malerens fodspor på en lille byrundtur og ser, hvor han blev inspireret til malerier som "Café Terrace at Night" og "La Maison Jaune".
Først på dagen tager vi på udflugt til det naturskønne Camargue-vådområde, hvor vi oplever flamingoer, sorte tyre, Camargue-heste, cowboys og de smukke salt- og rismarker. Besøget inkluderer også en tur til en "manada" (tyreavlsgård), hvor vi får indblik i arbejdet med opdræt af disse majestætiske dyr.
Eftermiddagen cruiser vi langs floden med udsigt til de maleriske landsbyer. Du kan passende indtage soldækket øverst og nyde en forfriskning, mens panoramerne bare flyder forbi.
Vi vender tilbage ombord på skibet i La Voulte og begynder sejladsen mod Tain l'Hermitage. I aften holder vi vores festlige gallaaften.
Efter morgenmad på skibet udforsker vi den lille vinby Tain-l’Hermitage og slentrer gennem de idylliske gader. Dernæst besøger vi chokoladeoplevelsescenteret Cité du Chocolat Valrhona, hvor vi opdager, dufter og smager på chokolade i alle former, og lærer om produktionen af den fine, franske delikatesse.
Om eftermiddagen fortsætter vores krydstogt retur til Lyon, hvor vi ankommer om aftenen. Skibet byder på middag og underholdning.
Vi tilbringer dagen i Frankrigs gastronomiske hovedstad Lyon. Formiddagen bruger vi på en fascinerende byrundtur til fods, der inkluderer et besøg på Fourvière Hill med den imponerende hvide basilika og en fantastisk udsigt over Lyon samt Vieux Lyon, det historiske centrum.
Efterfølgende er der mulighed for at udforske byen lidt på egen hånd. Du kan fx besøge det berømte indendørs madmarked, Les Halles de Lyon, hvor lokale kokke handler ingredienser. Les Halles er tre etager højt og har knap 50 forskellige butikker og specialforretninger.
Om eftermiddagen vender vi tilbage til skibet og sejler mod Collonges-au-Mont-d’Or. Her venter en ekstraordinær oplevelse på Paul Bocuses Abbaye de Collonges, der er etableret af den afdøde mesterkok Paul Bocuse. Det bliver en underholdende og smagfuld aften med en skøn middag bestående af seks til syv retter, cocktails og udsøgte vine. Efter middagen vender vi tilbage til skibet.
Vores franske livsnydereventyr nærmer sig sin afslutning. Vi tager afsked med skibet og dets venlige besætning, hvorefter vi kører til lufthavnen for at flyve tilbage til Danmark.
Idet afgangen mod Danmark er ved aftentid, vil I få tid på egen hånd på land, inden I skal mod lufthavnen. I bliver kørt fra skibet og ind til byen, hvor I kan opleve byen på egen hånd, shoppe lidt eller måske spise en god frokost.
I vil blive hentet af en bus igen og kørt til lufthavnen, så I kan nå jeres fly hjem til Danmark. De præcise tidspunkter for afgang mod by og lufthavn vil blive oplyst af jeres rejseleder dagen inden.
Bemærk venligst, at der kan ske ændringer i rejsens dagsprogram.

Restauranten er placeret på det mellemste dæk og tilbyder delikat mad i en elegant indretning. Loungebaren med dansegulv er også placeret på samme dæk.
Forplejningen på MS Rhône Princess er ganske glimrende. Hver morgen kan du nyde en stor buffet med både varme og kolde retter. Til frokost og aftensmad serveres lækre menuer tilberedt af skibets dygtige kokke. I tidsrummet kl. 11.00 til 23.00 er øl, vand og skibets vine inkluderet. I baren kan man, i samme tidsrum, få kaffe, te, drinks med lokal spiritus m.m.
Hver kahyt er komfortabel og rummelig og tilbyder faciliteter, der giver gæsterne alt det, de har brug for under deres ophold. De varme orange toner i dekorationen samt det gyldne træværk og lofter skaber en varm og imødekommende atmosfære. Alle kahytter er indrettet med tv, safebox, aircondition, wi-fi, toilet med bruseniche og toilet samt hårtørrer.
Kahyt hoveddækket:
I kommer til at bo i en ca. 13 m2 stor udvendig kahyt, placeret på skibets hoveddæk. Kahytten er indrettet med to enkeltsenge. Bemærk, at vinduerne af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan åbnes på skibets hovedæk.
Der er mulighed for opgradering til en kahyt på øvre dæk. For mere information se under "Tilkøb".
Alle tider er lokale tider. Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
Rejseklubben er ejet af Bravo Tours og tilbyder rundrejser og oplevelsesrejser til hele verden med mere end 45 unikke rejser – alle med erfarne, dansktalende rejseledere. Med Rejseklubben rejser du sammen med andre rejselystne danskere, når vi sammen oplever rejsemålets største seværdigheder og små hemmeligheder. På rejsen vil du opleve et fællesskab, der tager udgangspunkt i vores fælles passion for at opleve verden.
Du kommer helt sikkert hjem med en masse fantastiske oplevelser i bagagen – og formentligt også nye bekendt- og venskaber rigere. En ting er helt sikkert – det er aldrig kedeligt med Rejseklubben.
Rejseklubben og Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.