Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (9)
ItalienVis på kort
Det får duBeskrivelseBetingelser

Flodkrydstogt ved Venedig

5-dages skibsrejse inkl. 4 overnatninger og All Inclusive ombord, fly, udflugter m.m.
Dette krydstogt til Venedig, gondolernes by, byder på nogle af verdens smukkeste og største arkitektoniske perler. I Venedig er gader, busser og metro byttet ud med kanaler, gondoler og broer, og som besøgende i Venedig bevæger vi os enten til fods eller til vands.

Vi kommer rundt i de kendte gader og de ukendte gyder og ser byens eneste og storslåede piazza, Markuspladsen, samt pladsens berømte kirke, San Marco. Også øen Murano med sin udsøgte glaskunst og Venedigs mindre kendte jødiske bydel skal vi besøge på denne unikke rejse.

Under vores ophold bor vi på krydstogtskibet MS Michelangelo, som lægger til kaj i gåafstand fra Markuspladsen. Derfor er der masser af muligheder for at gå på opdagelse i Venedig, eller man kan følges med vores rejseleder rundt i byen.

3 gode grunde til at tage med:
  • Fly fra Billund lufthavn
  • All Inclusive ombord
  • Byrundtur i Venedig samt udflugter til Murano og Burano

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra Billund – Venedig t/r
  • Flyskatter og afgifter
  • Inkl. 20 kg. bagage
  • Transfer lufthavn – skib t/r
  • 4 overnatninger på skibet
  • 4 x morgenmad
  • 3 x frokost
  • 4 x middag
  • Velkomstdrink 
  • All Inclusive ombord fra kl. 11.00-23.00 *
  • 1 x byrundtur Venedig
  • 1 x udflugt til Murano
  • 1 x besøg i Burano
  • Alle passager- og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Rejseleder på hele rejsen


Afrejse den 27. - 31. oktober 2025.


Prisen er pr. person.

Beregn ca. 30 EUR pr. person til drikkepenge til personalet på skibet (ikke inkluderet).

Tilkøb og tillæg
Aftales og afregnes direkte med GIBA Travel.
  • Tillæg ved enkeltværelse/-kahyt: Forespørg direkte hos GIBA Travel

Dagsprogram

Dag 1

Vi flyver fra Billund til Venedig med en mellemlanding undervejs. Ved ankomsten venter vores bus på os og kører os til skibet, som venter på os. Vi bliver indkvarteret i vores kabiner, og herefter er det muligt at besigtige skibet inden rejsens første middag i skibets stemningsfulde restaurant. Skibet bliver i Venedig, og der er mulighed for at opleve det første indtryk af byen på egen hånd.

Dag 2

Morgenmaden nydes ombord og formiddagen bruges på en byrundtur til fods i Venedig. Vi tager på en klassisk rundtur i de kendte, såvel som ukendte dele af Venedig. Blandt andet besøger vi byens eneste piazza, Markuspladsen, som til gengæld er en af verdens smukkeste og mest berømte pladser. Her finder vi udover duer og turister i hobetal også den vidunderlige Markuskirke, som vi får mulighed for at besøge. Over Rialtobroen, som fører os over Canal Grande, går vi direkte ind i hjertet af Venedig.

Frokosten nyder vi ombord, og om eftermiddagen sejler skibet en lille tur til den nordlige deal af lagunen til øen Mazzorbo. Øen er forbundet med en lille træbro med den herlige ø Burano med de skønne farvestrålende huse. Og herfra kan vi gå over broen til øen, som har en helt karakteristisk arkitektur med huse i mange stærke farver og bygninger, som spejler sig i kanalerne. Her finder vi "fiskerkonerne", som får tiden til at gå med at lave de traditionelle kniplinger, vi finder rundt om i hele Venedig.

Retur på skibet nyder vi en dejlig middag ombord.

Dag 3

Vi starter dagen med at se nærmere på byens store fødevaremarked, som absolut er et besøg værd. I byens nordlige del besøger vi en af de mindre kendte bydele, og denne del af Venedig er et livligt område med mange specielle butikker, kunsthåndværk og med en helt anden stemning end ved Markuspladsen. Absolut et besøg værd!

Efter frokost sejler vi til Murano, som er kendt for sin udsøgte glaskunst. Vi skal se, hvordan glasset fremstilles, og vi ser de fantastiske skulpturer og lysekroner med historiske eksemplarer, som kan dateres tilbage til republikken Serenissima’s storhedstid.

Retur til skibet, hvor der er mulighed for oplevelser på egen hånd inden fælles middag på skibet.

Dag 4

Om formiddagen sejler vi gennem Lagunen til Chioggia, hvor vi ankommer sidst på formiddagen. Vi vil krydse den Venetianske Lagune, som strækker sig næsten 48 kilometer. Dens panoramiske udsigter har fortryllet besøgende siden tidernes morgen. Mod syd beskytter en sandbanke kaldet Lido-lagunen mod Adriaterhavet.

Efter en dejlig frokost ombord besøger vi den smukke middelalderby Padova, som er kendt for en hyggelig indre bydel med charmerende pladser og paladser. Padova er kendt for sit gamle universitet, hvor Galileo Galilei underviste, og det smukke Scrovegni-kapel med de fantastiske fresker malet af den italienske maler Giotto, og endelig er byen kendt for den smukke kirke Il Santo, som er den pavelige basilika helliget Sankt Antonius af Padova - byens skytshelgen.

Vi sejler retur til Venedig og ombord på skibet nyder vi turens gallamiddag med 4-retters menu.

Dag 5

Efter morgenmaden er det tid til at pakke kufferten, og vi forlader skibet og tager til lufthavnen, hvorfra vi flyver til Danmark.

Skibet M/S Michelangelo

Franskejet, moderne 4-stjernet flodkrydstogtskib med plads til 158 passager i 78 kahytter fordelt på 2-dæk. Kahytterne fordeles på nedre dæk og øvre dæk. Alle kahytter har 2 separate senge eller 1 grand lit, bad og toilet, hårtørrer, tv, og værdiboks. Kahytterne på øvre og mellem dæk, har vinduer, der kan åbnes.

Forplejning om bord: Helpension med morgenbuffet, frokost og aftenmenu.

Drikkevarer inkluderet: Skibets vin, øl og vand fra kl. 11.00-23.00

De to kahytskategorier:

  • A: Dobbeltkahyt på øverste dæk med stort panoramavindue, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, dusche/toilet, hårtørrer, tv, og værdiboks.
  • B: Dobbeltkahyt på underdækket med et lille vindue, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, dusche/toilet, hårtørrer, tv og værdiboks.

Betingelser:

  • Afrejse den 27. - 31. oktober 2025.
  • Når I har foretaget jeres køb, skal I senest 48 timer efter køb foretage jeres reservation til GIBA Travel på giba@gibatravel.dk. Husk at oplyse, at du har købt rejsen hos Avisfordele, de unikke koder samt fulde navne iht. jeres pas.
  • Der tages forbehold for trykfejl samt ændring i program og flytider.
  • Der tages forbehold for ændringer i sejlplanen, som følge af vandstanden og strømforholdene på floden. Vær desuden opmærksom på, at udflugterne kan køres i en anden rækkefølge. Denne ændring giver ikke ret til efterfølgende kompensation.
  • Der kan være nogle af udflugterne, der ikke egner sig til gangbesværede. Men det er altid muligt at blive på skibet og nyde faciliteterne her.
  • Beregn ca. 30 EUR pr. person til drikkepenge til personalet på skibet (ikke inkluderet).
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
  • Tillæg ved enkeltværelse/-kahyt: Forespørg direkte hos GIBA Travel.
  • GIBA Travel er teknisk arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 2854.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Find på kortet
Køb før det er for sent!