Søg
Menu
Mauritius med Øster Lindet
Det får duBeskrivelseBetingelser

Golfrejse til Mauritius

NYHED: Nyd smukke sandstrande og spil golf på verdensklasse baner inkl. golfturnering, transfers og udflugt m. romsmagning. Rejs fra CPH/BLL i sep.
logo-rejsebureau-osterlindet

Forestil jer at vågne til bølgernes rolige brusen, slå dagens første drive ud mod turkisblåt hav og nyde en rejse, hvor ø-luksus og golf i verdensklasse går hånd i hånd. På denne golfrejse til Mauritius bor I 11 nætter på to af øens mest anerkendte resorts, begge med direkte adgang til hver deres spektakulære golfbaner. Når I ikke er på fairway, kan I glæde jer til pudderbløde strande, afslappet stemning ved poolen, gastronomiske oplevelser og forkælelse i spaen. September er øens tørreste måned med milde temperaturer på 22–27 grader, så rammerne er perfekte til at kombinere ferie og golf.

Rejsen ledes af en dansk golf- og turleder, som hjælper med alt det praktiske og arrangerer turens egen turnering, ”Mauritius Open 26”. Alle deltagere er automatisk tilmeldt, og turneringen spilles over tre runder på tre forskellige baner – en oplagt mulighed for både leg, konkurrence og socialt samvær.

Særligt for denne rejse:

  • 11 nætter på to luksusresorts med adgang til fire topbaner 
  • Dansk golfleder og eksklusiv turnering med tre golfrunder 
  • Inkl. udflugt til den ikoniske Chamarel National Park med romsmagning og frokost

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra Billund eller København til Mauritius t/r
  • 23 kg bagage, 1 golfbag samt 7 kg håndbagage
  • Forplejning på flyet t/r
  • Privat transfer fra lufthavn til hoteller t/r
  • 6 overnatninger på 5* Belle Mare Plage i Prestige værelse
  • Morgenmad og aftensmad på Belle Mare Plage
  • 5 overnatninger på 5* Heritage Awali
  • All inclusive på Heritage Awali
  • Deltagelse i turneringen "Mauritius Open 2026" - 3 runder
  • Op til 9 runder golf, fordelt på 3 verdensklasse baner
  • Udflugt til Chamarel National Park inkl. romsmagning og frokost 
  • Dansk golf- og turleder

Rejs fra den 7. - 20. september 2026.
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.

Bestilling og betaling

Ved bestilling hos Avisfordele.dk betaler du kun et depositum på 12.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Øster Lindet.
  • Enkeltværelsestillæg: 11.000 kr.

Se flyinformation længere nede.

Rejsebeskrivelse

Dag 1 - 2:

Afrejse fra Danmark sidst på dagen, ankomst til Mauritius næste dag ved middagstid. Her står Øster Lindets lokale repræsentant klar til at tage imod. Herefter privat transfer til det første hotel: Constance Belle Mare Plage. Resten af dagen er fri til at nyde de smukke omgivelser og faciliteter.

Dag 3 - 7:

Dagene på Hotel Belle Mare Plage er til fri afbenyttelse. Inklusiv er 1 runde golf pr. dag på en af de to baner som ligger i hotellets baghave. Det betyder, at man kan nå at spille 5 runder. Buggies er ikke inklusiv, men kan lejes for 60 euro pr. buggy. 

Legend Golf Course ligger lige ved siden af hotellet, og man kan enten vælge at gå derover eller tage en kort shuttle på få min. Links Golf Course ligger på den anden side af Legend, og man kører på vejen udenom for at kommer dertil. Der går shuttlebus hver halve time og turen tager 15 min. Dette er gratis.

Dag 8:

I checker ud sidst på formiddagen og kører mod sydkysten til Heritage Resort. Turen går via bjergene i National Parken ved Chamarel. Her ser I det interessante naturfænomen ”Seven Colored Earth” og et par af de kæmpe Aldebaran skildpadder. 

Mauritius er en rom-destination, og det skal I teste på vejen med et besøg på øens største rom destilleri efterfulgt af let frokost i bjergene. I er fremme ved jeres nye hotel midt på eftermiddagen.

Dag 9 - 12:

Dagene på Heritage Awali er til fri afbenyttelse. Inklusiv er 1 runde golf pr. dag på Le Chauteau. Det er muligt at tilkøbe en runde på den nye bane La Reserva Links mod tillæg på 176 euro. Begge baner ligger på resortet. 

Fra receptionen er der golfbuggy til begge klubhuse. Hvis man er frisk og vil spille på hjemrejsedagen, så kan man sammenlagt nå at spille 5 runder. Buggy kan tilkøbes lokalt og koster 60 euro pr. runde.

Dag 13 - 14:

På afrejsedagen skal værelserne forlades kl. 11.00. Bagagen kan opbevares på hotellet, ligesom man kan nyde hotellets faciliteter indtil afrejse. Afrejse er om aftenen og afgang til lufthavnen er ca. 4 timer før flyafgang. Er man frisk, kan man nå en sidste runde golf denne dag og klæde om i golfklubben efter spillet. Herefter går det tilbage til Danmark med en masse fantastiske oplevelser i bagagen.

Hoteller

Bella Mare Plage

De første 6 nætter bor I på Bella Mare Plage, et 5* hotel på Østkysten, direkte ud til en af øens smukkeste strande og nær den lille landsby af samme navn. Opholdet er i stilfulde Prestige værelser på 45 m2 og inklusiv halvpension. Lige bag hotellet ligger 2 fantastiske golfbaner: Legend Golf Course & Links Golf Course.

Halvpension
Der indgår halvpension på hotellet. Morgenmad spises som buffet i Restaurant La Citronnelle eller som Continental Breakfast i Restaurant Deer Hunter (golfklubben). Til aftensmad kan der vælges mellem buffet i La Citronella eller menu i Deer Hunter. Hotellets 6 øvrige spisesteder kan også benyttes. Her får man en fast rabat modregnet.

Hotel Heritage Awali

De næste 5 nætter skal I bo på Sydkysten på det eventyrlige Heritage Resort, som består af 2 luksushoteller, villaer, 2 stk. 18-hullers golfbaner, Beach Club, et slot, 2000 m2 spa og wellnessområde samt et væld af øvrige faciliteter. 

Indretningen på Hotel Heritage Awali er afrikansk inspireret, og hotellet oser af charme. Der går buggy til golfbanernes klubhus, slottet og Beach Club'en. Opholdet er i Deluxe værelser med udsigt til haven, og det er med all inclusive. 

All inclusive
På hele resortet findes mere end 14 restauranter. All Inklusive på Heritage Awali inkluderer 7 af dem - dog er det ikke alle som er åbne til alle måltider. Ud over de 5 restauranter som ligger ved Heritage Awali, så er restauranten på golfbanen Chauteau inklusive samt restauranten i Beach Club'en. Øvrige restauranter kan benyttes mod tillæg, ligesom der kan være enkelte ting på menukortet som har tillæg. 

Udvalg af restauranter:
  • Savana – Hovedrestauranten med buffet og live cooking
  • Zafarani – Indisk restaurant kun for voksneInfinity 
  • Blue – Strandrestaurant med fokus på det kreolske køkken samt fisk & skaldyr
  • Le Boma – Afrikansk inspireret udendørs restaurant med temaaftener omkring bål
  • Zenzi Bar – Afslappet bar med snacks og drikkevarer
  • C Beach Club – Strandklub med buffet og à la carte-muligheder
  • Kitzuri / Taba-J - Mauritisk street food vogn
  • Le Château Golf Course Clubhouse – Golfklubhus med enkle retter 
  • Kaz´Alala - Lokal kreosk mad

På øvrige restauranter fås en rabat på 1.750 rps.

Golfbaner

Legend Golf Course - Par 72
Årgang: 1994 - øens første mesterskabsbane
Længde: 6.018 m / 5.649 m / 4.909 m / 4.552 m
Design: Sydafrikansk mester Hugh Baiocchi
Signaturhul: Hul 17 - Par 3 hul
Vand er i spil på mange huller, og det kræves man tænker strategisk.

Links Golf Course - Par 71
Årgang: 2002 - mesterskabsbane
Længde: 5.942 m / 5.535 m / 5.091 m / 4.225 m
Design: Rodney Wright og Peter Allis
Signaturhul: Hul 13 - Par 3 hul
Ægte links-bane med bølgende terræn, vandhazarder, vulkanske klipper og velplacerede bunkers.

Le Chauteau Golf Course - Par 72
Årgang: 2004 - DP World Tour bane 
Længde: 6.505 m / 6.121 m / 5.740 m / 5.214 m / 4.761 m
Design: Golfarkitekten Peter Matkovich
Signaturhul: Hul 18 - Par 5 hul
Brede fairways og store greens, men med en del vand i spil og flere blinde indspil.

La Reserva Golf Links - Par 72 (tilkøb)
Årgang: 2023 - mesterskabsbane
Længde: 6.727 m / 6.035 m / 5.649 m / 5.240 m / 4.810 m
Design: Co-design Louis Oosthuizen & Peter Matkovich
Signaturhul: Hul 17 - Par 3 hul
Banen byder på infinity greens og huller med dramatiske fald eller stejl stigning. Flere split fairways.

I december 2023 åbnede denne nye golfbane på Heritage Resort, så der nu tilbydes 2 verdensklasse baner på resortet. Dog er der ikke fri golf her, men man kan lokalt tilkøbe en runde på La Reserva Golf Links, hvis det har interesse. Prisen er 176 euro.

Turnering

Der afholdes en privat turnering i forbindelse med golfturen. Alle gæster er velkommen til at deltage, da det er inkluderet i prisen. Under opholdet på Belle Mare Plage er der 2 tællende runder - 1 på hver bane. Derudover kommer der 1 tællende runde på det næste hotel. Det er frivilligt at deltage i turneringen, men der loves en spændende præmie til vinderen.

Om Mauritius

Mauritius er er synonymt med romantik; I de små fiskelejer langs kysten ser der ikke ud til at være meget, men prøv alligevel at spise på en lokal gaderestaurant med grillet fisk - det smager himmelsk. Eller besøg en af de mange barer og smag på deres hjemmelavede vaniljerom, mens de tilbereder hummer på kreolsk i naborestauranten eller ved stranden. Priserne er overkommelige og stemningen fantastisk.

Der er masser af oplevelser forude. Fra nordkysten sejler store katamaranbåde på de skønneste sejlture til nærliggende øer – bl.a. turen til Coin de Mire kan anbefales.

Fra østkysten, ikke langt fra hvor I bl.a. skal bo, går der spændende speedbådture til den eksotiske paradis-ø Ile Aux Cerf. Det er som taget ud af et postkort og er et must, når man er på Mauritius.

Golfspillere bliver forkælet med verdens flotteste baner og de eventyrlystne kan opleve det afrikanske dyreliv helt tæt på, f.eks. en vandretur i selskab med løver.

De uendelige lange hvide strande findes primært på vestkysten – og efter hver bugt dukker blot en ny og endnu flottere strand op.

Øen er oplagt til et par dages billeje, så I kan opleve øens indre natur eller besøge den gamle hovedstad Port Louis med den hyggelige havn med markeder m.m.

Flyinformation

Der flyves fra både Billund og København med Turkish Airlines via Istanbul. 

Flytider Billund:

Udrejse:
  • Afgang Billund kl. 19.05
    Ankomst Istanbul kl. 23.35
  • Afgang Istanbul kl. 02.10
    Ankomst Mauritius kl. 12.45

Hjemrejse:
  • Afgang Mauritius kl. 20.40
    Ankomst Istanbul kl. 04.50
  • Afgang Istanbul kl. 06.45
    Ankomst Billund kl. 09.15

Flytider København:

Udrejse:
  • Afgang København kl. 19.10
    Ankomst Istanbul kl. 23.30
  • Afgang Istanbul kl. 02.10
    Ankomst Mauritius kl. 12.45


Hjemrejse:
  • Afgang Mauritius kl. 20.40
    Ankomst Istanbul kl. 04.50
  • Afgang Istanbul kl. 07.15
    Ankomst København kl. 09.30

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.

Pas, visum og vaccinationer mv.

Pas skal medbringes på rejsen og være gyldigt under hele opholdet og i min. 6 måneder efter hjemkomst. Der kræves ikke visum til Mauritius for danske statsborgere for ophold under 3 måneder.

"All in One" Travelform skal udfyldes inden afrejse og medbringes på turen. Denne er gratis. Det er de rejsendes eget ansvar at have rejsedokumenter, vaccinationer osv. i orden, herunder at man har de nødvendige forsikringer i tilfælde af sygdom. Manglende vaccinationer eller ugyldig pas er ikke gyldig grund for afbestilling. 

Der er ikke krav om vaccinationer, men stivkrampe er altid godt at have. 

Risikoen for Malaria er meget lav, og det anbefales ikke at tage noget forebyggende.

Læs mere på https://mauritiusnow.com.

Om Øster Lindet

Øster Lindet er et dansk rejsebureau med fokus på kvalitet, service og glade gæster. Firmaet blev etableret i 1974 og har gennem de sidste mange år sendt masser af tilfredse kunder på især storbyrejser, solferier og krydstogter i hele verden. Hos Øster Lindet får du en personlig og nærværende service, og de er altid behjælpelige med den perfekte rejse til dig, uanset om det er en Formel 1-tur, en vinrejse eller en romantisk weekend i storbyen, der er på ønskelisten.

Øster Lindets slogan er "Tid til hinanden", og det er netop det, du får, når du lader Øster Lindet arrangere din næste ferie. De står for alt det praktiske, så du kan slappe af, nyde din ferie og bruge tiden på dine kære. 

Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Straks efter du har modtaget dit værdibevis, skal du kontakte Øster Lindet på mail til info@osterlindet.dk eller på telefon +45 70 10 63 43 for at færdiggøre dit køb. Du skal da vedhæfte dine værdibeviser og oplyse navne på alle rejsende som i pas, fødselsdato, pasnr., udøbsdato på pas, hjemmeadresse og telefonnummer samt oplysninger om, hvilken lufthavn (CPH/BLL), du vil flyve fra og evt. tilkøb.
  • Ved modtagelse af rejsebevis, skal du tjekke, at alle data er korrekte. Når du ca. 7-10 dage før afrejse modtager din originale billet, skal du ligeledes tjekke, at alle data på billetten er korrekte.
  • Ved bestilling hos Avisfordele.dk betaler du kun et depositum på 12.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring v. sygdom.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse. 
  • Enkeltværelsestillæg: 11.000 kr.
  • Skulle du, mod forventning, opleve mangler på rejsen, er du forpligtet til straks at rette henvendelse til vores repræsentanter på stedet f.eks. hotel eller transferselskabet. Kan problemet ikke løses på stedet, skal vi kontaktes på tlf. +45 70 10 63 43. Reklamerer du ikke som beskrevet ovenfor, kan du miste retten til eventuel kompensation.
  • Der tages forbehold for hotelkapacitet og ændringer af flytiderne.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Øster Lindet.
  • Det er Øster Lindets almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.osterlindet.dk/rejsebetingelser.
  • Øster Lindet er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2052.