Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (11)
Spanien med Bravo Tours' Rejseklubben
Det får duBeskrivelseBetingelser

Gran Canaria

Fantastisk oplevelsesrejse med udflugter på den populære ferieø, Gran Canaria! Inkl. 7 overnatninger på moderne hotel. Rejs fra BLL/AAL/CPH i nov.-mar.
Tag med Bravo Tours' Rejseklubben og opdag helt nye sider af den velkendte ferieø, Gran Canaria. Når vi lander på øen, kører vi ikke mod syd som de fleste feriegæster, men mod nord og øens elskværdige hovedstad, Las Palmas. Las Canteras er navnet på en af byens bedste strande, og det er i dette område vores hotel ligger.

Ugen byder på en række smagfulde oplevelser – i bogstavelig forstand. I Agaete-dalen besøger vi en kaffeproducent og smager Arabica-kaffen, som dyrkes netop her. Vi skal til vinsmagning på lokale ”bodegaer”, som de små lokale producenter hedder, og ikke mindst besøge Arucas’ romdestilleri. Derudover besøger vi et lille museum dedikeret til tomater – et overraskende interessant indblik i en lille råvare med stor betydning.

Vores udflugter tager os også gennem en række maleriske bjergbyer, som gemmer sig langs snoede veje i de grønne dale. Vi besøger blandt andet Teror, der er kendt for sit søde bagværk, og Firgas med et karakteristisk vandfald i de gamle gader. Derudover bliver vi klogere på øens historie og den oprindelige befolkning, guancherne i Guayadeque-dalen og Cenobio de Valerón, men også de spanske kolonisters præg på øen i for eksempel Vegueta-bydelen i Las Palmas.

Særligt for denne rejse:

  • Bo på godt hotel nær Las Palmas bedste strand
  • Oplev charmerende, små bjergbyer 
  • Smagfulde oplevelser med vinsmagning, besøg på kaffefarm og romdestilleri

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra Aalborg, Billund eller København lufthavn - Gran Canaria t/r
  • Indchecket bagage
  • 7 overnatninger i Las Palmas de Gran Canaria på Catalina Plaza Hotel med morgenmad
  • 2 x middag (velkomstmiddag og afskedsmiddag)
  • 1 x frokost
  • 1 x mindre tapasanretning inkl. 1 glas vin
  • Kaffesmagning
  • Vinsmagning
  • Romsmagning
  • Banansmagning
  • Entré til Cenobio de Valerón
  • Entré til Museo de la Zafra
  • Erfaren, dansktalende rejseleder

Prisen er pr. person ved 2 fuldt betalende voksne pr. værelse.

Tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Bravo Tours.
  • Afbestillingsforsikring: 490 kr.
  • Årsrejseforsikring: 440 kr.
  • Mad om bord på fly: 220 kr.
  • Bagage (15 kg): 300 kr.
  • Energisikring: 249 kr.

Se flyinformation længere nede.

Program

Dag 1 - Ankomst og velkomstmiddag

Vi ankommer til Las Palmas Lufthavn på Gran Canaria, og herfra kører vi med bussen til hovedstaden, Las Palmas de Gran Canaria. Vores hotel for den kommende uge ligger i bydelen Las Canteras Beach, som ligger blot et par minutter fra havneområdet dedikeret til krydstogtskibe. Her finder man også en af byens bedste strande (og en af verdens bedste bystrande), Las Canteras, som er mere end tre kilometer lang.


I umiddelbar forlængelse af stranden og strandpromenaden ligger det kommercielle område af byen med masser af butikker, restauranter, caféer og seværdigheder. Der vil være lidt tid til at gå på opdagelse i nærområdet og finde sig til rette på værelset. Vores rejseleder vil give lidt praktisk info om ugen, der venter, inden vi sammen går til en lokal restaurant. Her nyder vi en skøn velkomstmiddag, der selvfølgelig byder på kanariske specialiteter som pappas arrugadas og mojosauce.


Dag 2 - Byrundtur i Las Palmas

I dag skal vi blive klogere på vores nye by: Las Palmas de Gran Canaria – eller bare Las Palmas i daglig tale. Vi starter turen i bydelen, Santa Catalina Park, som er en livlig og urban del af byen fyldt med caféer, spisesteder og en evig summen.


Herfra går vi til Las Canteras Beach, som er den nærmeste strand – og byens bedste. Det var i dette område turismen startede på Gran Canaria, inden man begyndte at bygge hundredevis af hoteller på den sydlige kyst. Selvom der stadig er turister i Las Palmas, er stemningen en helt anden end de sydlige kystbyer. Man mærker, at de lokale lever og bor her, og med et rigt kulturliv med bl.a. gode museer og et fodboldhold i Spaniens bedste liga er der masser af oplevelser!


Fra Las Canteras går vi mod José Mesa y López Avenue, som er en af byens største shoppinggader. Vi går gennem Triana, et charmerende nabolag og en af byens smukkeste gader, inden vi kommer til den gamle, koloniale bydel, Vegueta. Vegueta er kendetegnet ved små træbalkoner, farverige facader, pladser og små hyggelig gader. Vi besøger først et marked med lokalt håndværk, inden vi passerer Columbus Hus og den smukke katedral. Mens vi går gennem gaderne bliver vi klogere på perioden, hvor spanierne erobrerede øgruppen.


Efter byvandringen med tilhørende historier, er der tid til at udforske bydelen på egen hånd.


Bemærk gåturen er ca. syv kilometer i alt.


Dag 3 - Terors kager, Firgas vandfald og Arucas' rom

Efter morgenmaden kører vi væk fra kysten og mod en af øens ældste byer, Teror, som kan dateres mere end 500 år tilbage i tiden. Af samme årsag har byen en rig kulturel arv i form af byens kirke, de originale huse og pladsen, Plaza de la Real, som er byens kommercielle hjerte.


Vi skal se de maleriske gader, mens vi sammen går på opdagelse i byen. Der er rig mulighed for at smage lidt på lokale specialiteter. Byens bagere er særligt kendte for deres sandkager, aniskager og små hapsere af marcipan.


Herfra kører vi til Firgas, som er en charmerende by kendt for sit rislende vandfald, der løber 30 meter ned langs Paseo de Gran Canaria i byens gamle centrum. Firgas er uden tvivl en af øens mest seværdige bjergbyer.


Gode smage og charmerende gader er også overskriften på dagens sidste stop: Arucas. Her går vi gennem byens gamle bydel til byens romdestilleri: Arehucas. Vi går en rundtur på destilleriet og skal smage de gyldne dråber. På vejen retur til Las Palmas kommer vi forbi bananplantagen, La Rekompensa, og vi hører mere om De Kanariske Øers store tradition for bananproduktion, alt imens vi nyder udsigten til de smukke omgivelser. Vi smager selvfølgelig på de gode bananer samt kage og likør med banansmag.


Sidst på dagen er vi tilbage på hotellet, og mon ikke de fleste er godt mættet af de mange indtryk. Nogle mødes måske til en enkelt drink eller spiser sammen på egen hånd, inden vi rammer puden.


Dag 4 - Dag på egen hånd

I dag bestemmer du selv, om du vil ligge på stranden, shoppe, spille kort eller læse en god bog. Der er nemlig ikke andet på programmet end afslapning og hygge.

Du kan eksempelvis bruge dagen på at besøge Mercado del Puerto i byen – et livligt og historiske marked nær byens navn. Her finder du boder med frisk fisk, skaldyr, lokale råvarer og kanariske specialiteter sammen med små mad- og tapasboder.


Dag 5 - Kanarisk kaffe og Cenobio de Valerón

Efter en god morgenmad på hotellet, kører vi til Agaete-dalen, som ligger på den nordvestlige del af øen. Dalen er bjergrig, smuk og frodig, og så er dalen kendt for sine eksotiske planter, som dyrkes her såsom papaya, mango, avocado, guayaba og kaffe. Det er en arabica-kaffe, som er unik for Europa og en af de ældste sorter.


I dalen er der flere lokale producenter, og vi skal besøge Finca La Laja, som er en mere end 200 år gammel producent. Vi får en rundvisning og bliver klogere på den eksotiske kaffeproduktion, og vi får selvfølgelig også en guidet smagning.


Tanket op på kaffe kører vi fra dalen til kysten, og der vil være tid på egen hånd til at finde lidt frokost og undersøge byen.


På vejen tilbage til Las Palmas gør vi et stop ved Cenobio de Valerón, som er en af de mest imponerende arkæologiske udgravninger på De Kanariske Øer. Grotterne har været brugt som "siloer" af den oprindelige befolkning til opbevaring af deres fælles kornkammer. Et forhistorisk ingeniørarbejde, der er et besøg værd grundet den kulturarvsmæssige betydning for øen.


Middag om aftenen er på egen hånd.


Dag 6 - Gran Canarias rustikke side

Efter morgenmaden forlader vi det nordlige Gran Canaria og kører til den sydlige del og byen Vecindario. Her findes der et museum, som er dedikeret til en af øens vigtigste eksportprodukter: Tomaten. Gennem 12 forskellige rum bliver vi klogere på landbrugets fortid, arbejdertraditioner og levevis i forbindelse med netop dyrkningen af tomater. Den ene del af museet fokuserer på selve planten og dens introduktion i Europa, produktion, pakning og eksport, mens den anden belyser vandets betydning for området og dyrkningen.


Herfra kører vi gennem Fataga-dalen, hvor især aloe veraen vokser, og gør et kort fotostop. Herfra skal vi besøge Bodegas Tirajana – en lokal vinproducent, som fortæller mere om deres vine, mens vi også smager på dem. I den lille by Santa Lucia stopper vi kort for at beundre den smukke by, inden vi kører til Guayadeque-dalen. Dalen og dens mange grotter er kendt som tidligere hjem for den oprindelige befolkning, guancherne. I en af de gamle grotter er der indrettet en restaurant, og her nyder vi en skøn frokost.


Sidste stop er den gamle by i Agüimes, hvor vi går en tur gennem byen, inden turen går tilbage til hovedstaden. Middag på egen hånd.


Dag 7 - Dag på egen hånd og afskedsmiddag

Dagens program er helt op til dig at definere. Rejselederen har helt sikkert gode idéer til, hvilke sidste oplevelser du skal have ud af Gran Canaria. Du kan selvfølgelig også tage en slapper i en solstol.


Om aftenen mødes vi på en lokal restaurant og spiser en hyggelig middag, mens vi snakker om ugens mange spændende oplevelser.


Dag 8 - Adios Gran Canaria 

I dag pakker vi vores kufferter og kører afsted mod lufthavnen.


bravotoursrejseklubbenrundrejsegrancanariakort


Bemærk venligst, at der kan ske ændringer i rejsens dagsprogram, ligesom hotellet kan ændres til lignende alternativ.


Catalina Plaza Hotel

På Catalina Plaza Hotel træder I ind i en oase af moderne luksus og bæredygtighed ved den smukke Las Canteras-strand. Hotellet kombinerer miljøvenlig innovation med sofistikeret design, hvor grønne, vertikale haver skaber en rolig atmosfære.

På tagterrassen kan I nyde panoramaudsigt over byen, og det er selvfølgelig her, I indtager morgenmaden. På tagterrassen er der også en jacuzzi, som I frit kan benytte. Derudover er der mulighed for wellness-behandlinger med økologiske produkter, som sørger for total afslapning. Hotellet er ideelt for både ferie og oplevelser i en moderne ramme.


Sådan skal I bo

I bor i dobbeltværelser på ca. 21 m2. De er indrettet med gratis wi-fi, pudemenu, safebox, tv, aircondition samt separat bad/toilet med bruseniche.


Pension 

Opholdet på Catalina Plaza Hotel er med morgenmad. 


Flyinformation

Flytider Billund

  • Afgang fra Billund kl. 09.35
    Ankomst Gran Canaria kl. 13.50
  • Afgang fra Gran Canaria kl. 14.50
    Ankomst Billund kl. 20.50

Flytider Aalborg

  • Afgang fra Aalborg kl. 09.15
    Ankomst Gran Canaria kl. 13.45
  • Afgang fra Gran Canaria kl. 14.50
    Ankomst Aalborg kl. 21.20

Flytider København

  • Afgang fra København kl. 09.25
    Ankomst Gran Canaria kl. 13.50
  • Afgang fra Gran Canaria kl. 14.50
    Ankomst København kl. 21.05


Alle tider er lokale tider. Der tages forbehold for ændringer af flytiderne. 

 

Om Rejseklubben

Rejseklubben er ejet af Bravo Tours og tilbyder rundrejser og oplevelsesrejser til hele verden med mere end 45 unikke rejser – alle med erfarne, dansktalende rejseledere. Med Rejseklubben rejser du sammen med andre rejselystne danskere, når vi sammen oplever rejsemålets største seværdigheder og små hemmeligheder. På rejsen vil du opleve et fællesskab, der tager udgangspunkt i vores fælles passion for at opleve verden.


Du kommer helt sikkert hjem med en masse fantastiske oplevelser i bagagen – og formentligt også nye bekendt- og venskaber rigere. En ting er helt sikkert – det er aldrig kedeligt med Rejseklubben.


Rejseklubben og Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.


Tryghed på rejsen 

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.


Betingelser:

  • Når du har modtaget værdibeviset fra Avisfordele.dk, skal du registrere din rejse online ved Bravo Tours. Følg guiden på værdibeviset. 
  • Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.
  • Prisen er pr. person ved 2 fuldt betalende voksne pr. værelse.
  • Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
  • Det er Bravo Tours' almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.bravotours.dk/vard-at-vide/rejsebetingelser/rejsebetingelser-for-rejseklubben/.
  • Rejseklubben og Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.