5-dages busrejse med dansk rejseleder til billedskønne Harzen inkl. halvpension, togtur og snapsebesøg.
Vores rejse går til det smukke område i Harzen, hvor der blandt dramatiske bjerge, skove og søer ligger de hyggelige og charmerende byer som Goslar, Wernigerode og Quedlinburg, som især er kendt for sine mere en 1.000 frede bindingsværkshuse.
Vi bor i den anerkendte kurby Ballenstedt, i den nordlige del af Harzen. Byen er askaniernes tidligere stamsæde og residens for hertugerne i Anhalt-Bernburg. Foruden et besøg i vores værtsby med sin majestætiske ’Strasse der Romantik’, besøger vi Wernigerode, Quedinburg samt Gernrode. En tur med den nostalgiske gamle Harzbane står også på programmet samt en smagning af den traditionsrige ’Harzer’-likør.
Særligt for denne rejse:
- Glæd jer til at opleve den smukkeste natur og historiske byer med bindingsværkshuse og ægte charme
- Inkl. buskørsel, halvpension m.m.
- Dansk rejseleder
Dagsprogram
Dag 1
Efter opsamling kører vi ned gennem Jylland og over grænsen. Vi kører videre ned gennem Tyskland, og med en frokostpause undervejs ankommer vi til Harzen sidst på eftermiddagen. Indkvartering i Ballenstedt og fælles middag.
Dag 2
Dagens udflugt går til det tidligere Østtyskland, og vi kører til Wernigerode, der ligger for foden af Brocken-bjerget. Her finder vi den smukke middelalderby med gamle bindingsværkshuse, og efter genforeningen af Tyskland blev byen restaureret og ført tilbage til fordums storhed. Vi ser bl.a. det berømte rådhus med den smukke udsmykning samt flere af byens unikke bygningsværker.
Højt over byen troner det imponerede fyrsteslot, hvorfra der er en storslået udsigt over byen og bjergene. Vi kører fra Wernigerode til Drei-Annen-Hohne med den nostalgiske gamle Harzbane, inden vi fortsætter med bussen til byen Braunlage, som ligger smukt placeret midt i Naturparken Harz. Rundt omkring i Braunlage er der opstillet mindesmærker for begivenheder under 2. verdenskrig. Vi ser et af disse mindesmærker fra krigens sidste dage, den 6. – 8. april 1945, hvor store kolonner med KZ-fanger gik gennem Braunlage på den såkaldte “Todesmarch” fra KZ-lejrene, som de allierede styrker rykkede frem imod.
Dag 3
Efter morgenmaden kører vi til Quedlinburg, som ligger i den østlige del af Harzen. Byen har over 1000 års historie og er et af Tysklands bedste eksempler på en velbevaret middelalderby. Med sine ca. 1200 bindingsværkshuse blev byen i 1994 optaget på Unesco’s verdensarvsliste. Rådhuset er Tysklands ældste bindingsværksbygning, men det er St. Servatiuskirken på slotsbjerget over byen, der er byens vartegn og hovedseværdighed.
Efter frokost kører vi til Gernrode, hvor vi besøger likørfabrikken Rolle. Det hele startede i kejserbyen Quedlinburg i år 1600, og på dette tidspunkt var der mere end 100 snapsebrænderier i byen.
Fabrikken er en familiedrevet virksomhed, som har specialiseret sig i fremstilling og salg af traditionsrige “Harzer” likører og frugtvine. Der er mulighed for at høre om produkternes særegenheder i detaljer og smage på herlighederne.
Sidst på dagen er vi tilbage på vores hotel, hvor der er tid til afslapning, inden fælles middag.
Dag 4
Efter morgenmaden kører vi til Goslar, hvis gamle bydel ganske velfortjent er på UNESCO's verdensarvsliste. På en byrundtur ser vi blandt andet nogle af byens største seværdigheder som det gamle slot Kaiserpfalz, torvet og flere historiske bygninger.
Ved middagstid er der mulighed for at opleve det smukke figur- og klokkespil Kämmergebäude, hvor bl.a. Ridder Rammel, der siges at have fundet Goslars sølvåre, dukker frem. Der bliver desuden mulighed for på egen hånd at studere de pragtfulde bindingsværkshuse.
Inden vi forlader den smukke by, tager vi en tur med det lille turisttog Bimmelbahn, hvor vi kører rundt til nogle af de mange seværdighederne. Efter et hyggeligt ophold kører vi en panoramatur i den smukke Okerdal, inden vi skal retur til vores hotel.
Dag 5
Vi tager afsked med hotellet tidligt om morgenen og kører mod Danmark. Turen går op over Lüneburger Heide, og vi holder en længere frokostpause i Celle. Byen der nok er mest kendt hos danskerne for historien om den ulykkelige Caroline Mathilde, der endte sine dage på slottet, kun 24 år gammel. Videre går det mod grænsen med passende pauser, og vi er hjemme sidst på aftenen efter nogle dejlige dage i Tyskland.
Schlosshotel Ballenstedt
Schlosshotel Ballenstedt ligger i det naturskønne Harzen tæt på
den lille by Ballenstedt.
Med udsigt over slotsparken og skønne historiske omgivelser bliver
dette hotel til et helt specielt sted at overnatte. Slotshotellets 49 værelser
er alle indrettet med eget badeværelse med badekar eller bruser og hårtørrer.
Om GIBA Travel
GIBA Travel arrangerer kvalitetsrejser inden for områderne kultur, velvære, opera og gourmet. Rejserne indeholder oplevelser ud over det sædvanlige, har et højt fagligt niveau og henvender sig til et modent publikum.
Hos GIBA Travel er der fokus på de små detaljer, der gør den store forskel; at man har en fast chauffør under hele turen, at man møder dygtige og engagerede guider, og at man føler sig set og forkælet på sin rejse. Deres motto er, at rejser skal være skønne at glæde sig til, dejlige så længe, de varer og rare at tænke tilbage på.
GIBA Travel er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2854.
Tryghed på rejsen
Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.