Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (9)
Island med Vilholdt Rejser
Det får duBeskrivelseBetingelser

Island

5-dages fantastisk rejse med udflugter inkl. 4 overnatninger på hotel, direkte fly, dansktalende rejseleder m.m.
På denne rejse med Vilholdt Rejser får du mulighed for at opleve noget af det allerbedste, Island har at byde på. Den lokale, dansktalende rejseleder, der ledsager jer på turene, har et dybtgående kendskab til øens natur, befolkning og kultur og vil derigennem dele sin viden og begejstring med jer. Transporten til de forskellige udflugtsmål foregår i en komfortabel bus, hvor I kan læne jer tilbage og nyde den storslåede natur og de mange oplevelser, der venter jer undervejs.

Særligt for denne rejse:

  • Fantastiske udflugter 
  • Lokal, dansktalende rejseleder på alle udflugter
  • En uforglemmelig rejse, der vil sætte varige spor og minder

Rejsen inkluderer:

  • Direkte fly fra Billund eller København - Keflavik t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • 23 kg check in-bagage og 10 kg håndbagage
  • Alle transfers og bustransport som beskrevet
  • Alle seværdigheder ifølge program
  • 4 overnatninger på hotel inkl. morgenmad
  • Besøge tomatdrivhus Friðheimar inkl. smagsprøve på deres tomatsuppe og rundvisning
  • Heldagsudflugt til Den Gyldne Cirkel
  • Heldagsudflugt til Sydkysten
  • Kort sightseeing i Reykjavik
  • Lokal, dansktalende guide på alle udflugter
  • Inkl. bidrag til rejsegarantifonden

Prisen er pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse. Ønsker du derimod at rejse alene, kan du købe et værdibevis og tilkøbe enkeltværelse - se tilkøb nedenfor.

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Vilholdt Rejser (skal bestilles ved Vilholdt Rejser inden afrejse).
  • Enkeltværelsestillæg 2.500 kr.
  • Besøg og bad i Secret Lagoon: 250 kr. pr. person.
  • Islandsk middag den sidste aften: 595 kr. pr. person.
  • FlyOver Iceland: 325 kr. pr. person.
  • Hvalsafari i Reykjavik 840 kr. pr. person.
  • Wonders of Iceland 350 kr. pr. person.
  • Sky Lagoon: 895 kr. pr .person.

Ikke inkluderet

  • Frokost (undtagen dag 2) og aftensmad
  • Afbestillings- og rejseforsikringer – kontakt Vilholdt Rejser for nærmere information

Dagsprogram

Dag 1 - Ankomst til Island

Når I ankommer til Keflavik Lufthavn (se flytider), bliver I budt varmt velkommen af jeres guide, som står klar til at tage imod jer. Når alle er samlet går turen til jeres første overnatningssted.

Overnatning: Hotel Viking Village eller Hotel Selfoss eller Hotel South Coast.

Dag 2 - Den Gyldne Cirkel - Secret Lagoon

På denne dag venter tre af Islands mest spektakulære naturfænomener – Nationalparken Þingvellir (Thingvellir), vandfaldet Gullfoss og den berømte Geysir.

Nationalparken Þingvellir er næsten et helligt sted for islændinge. Det var her, det islandske parlament blev grundlagt i år 930, hvilket gør det til et sted af enorm historisk og kulturel betydning. Men nationalparken er også en geologisk perle, hvor I kan stå på grænsen mellem to kontinenter – de eurasiske og nordamerikanske tektoniske plader, som langsomt glider fra hinanden. Nationalparken er ikke uden grund på UNESCO’s verdensarvsliste.

Dernæst oplever I vandfaldet Gullfoss, som af mange betragtes som Islands smukkeste. Her kaster enorme vandmasser sig 32 meter ned i en dyb slugt, omgivet af op til 70 meter høje klipper. Vandet stammer fra den næststørste gletsjer i Island, Langjökull, og skaber en kraftfuld oplevelse. Hvert sekund buldrer 109 kubikmeter vand gennem slugten – en kraft, der kan mærkes, mens I går langs det brusende vandfald.

Turen går derefter til den verdenskendte Geysir, som har givet navn til gejsere over hele verden. Selvom den oprindelige Geysir nu er stort set inaktiv, er nabogejseren Strokkur yderst aktiv. Strokkur sender med jævne mellemrum en imponerende vandstråle 20-40 meter op i luften hver 5.-10. minut – et fascinerende naturfænomen, I ikke må gå glip af.

Som en ekstra oplevelse på turen får I mulighed for at tilkøbe det termiske vidunder, Secret Lagoon, en skjult juvel blandt Islands varme kilder. Her kan I nyde en dukkert i det naturligt opvarmede vand, som holder en behagelig temperatur på 38-40 grader celsius. Dette er et af landets ældste naturlige svømmebassiner og giver jer den perfekte mulighed for at slappe af og nyde det varme vand.

Seværdigheder: Þingvellir, Gullfoss, Geysir og Fridheimar.
Muligt tilkøb: Secret Lagoon.
Forplejning: morgenmad og frokost (Fridheimar).
Overnatning: Hotel Selfoss eller Hotel South Coast. 

Dag 3 - Sydkysten - Vulkaner og Vandfald - Selfoss

Efter en dejlig morgenmad på hotellet venter jer en dag fyldt med spænding og oplevelser i sagaernes og vulkanernes mystiske verden. I bevæger jer gennem det historiske landskab, der har dannet ramme om de islandske sagaer, herunder den mest berømte af dem alle, Njals saga.

Første stop er det betagende vandfald Seljalandsfoss, hvor vandet kaster sig brusende ned fra en høj klippe, og derefter fortsætter I til det flotte Skógafoss, hvor vandets kraftfulde fald på 60 meter efterlader et varigt indtryk.

Herefter går turen mod Vik-området ved den imponerende vulkanske bjergkæde Eyjafjöll, hvor I kan se de storslåede vulkaner Eyjafjallajökull og Katla, der stadig ulmer lige under jordens overflade. Inden dagen afsluttes, vil I opleve den berømte Reynisfjara med sin sorte sandstrand og bølgerne fra det vilde Atlanterhav.

Dagens tema er natur, vulkaner og de islandske sagaer, og undervejs nyder I fortællinger fra den dramatiske landnamstid og samtidig oplever I storslåede naturscenarier, vandfald og bjerge, gletsjere og vulkaner.

Bemærk, at I ikke kommer op til vulkanerne, men hvis vejret tillader det, så kan vulkanerne ses i horisonten.

Seværdigheder: Seljalandsfoss, Skógafoss, Sólheimajökull, Reynisfjara, Vik.
Forplejning: morgenmad. 
Overnatning: Hotel Selfoss eller Hotel South Coast.

Dag 4 - Reykjavik

Efter morgenmaden kører I fra hotellet til hovedstaden Reykjavik, hvor I kan opleve verdens mindste storby på egen hånd med mulighed for at tilkøbe følgende ekstra oplevelser:

FlyOver Iceland:
FlyOver Iceland (varighed ca. 30 min) er en 5D oplevelse, hvor du svæver over Islands natur foran en 20 meter skærm. Specialeffekter som vind og tåge skaber en uforglemmelig flyvetur med avanceret teknologi.

Hvalsafari i Reykjavik: 
Tag på hvalsafari omkring Islands kyster og oplev vågehvaler, pukkelhvaler og blåhvaler. Fra april til september hjælper erfarne guider dig med at spotte hvaler, sæler og delfiner.

Wonders of Iceland: 
Wonders of Iceland er et museum, hvor du oplever naturens kræfter, indendørs isgrotte, gletsjerudstillinger og planetarium med nordlys. Udforsk havfugle og tag på en undersøisk rejse.

Sky Lagoon: 
Sky Lagoon i Island er en luksuriøs geotermisk spa med en spektakulær udsigt over Atlanterhavet. Med varme kilder og en unik infinity-pool skaber den en beroligende oplevelse, der kombinerer moderne komfort med Islands naturlige skønhed. Der er 7 ritualer inkluderet i besøget.

Om aftenen har I mulighed for at tilkøbe en islandsk middag – en perfekt afslutning på en dag fyldt med uforglemmelige naturoplevelser.

Seværdigheder: Reykjavik.
Forplejning: morgenmad. 
Muligt tilkøb: FlyOver Iceland, hvalsafari, Wonders of Iceland, Sky Lagoon og islandsk middag.
Overnatning: Hotel Selfoss eller Hotel South Coast.

Dag 5 – Selfoss og hjemrejse

Inden hjemrejsen byder dagen på endnu nogle naturoplevelser. Vi kører mod lufthavnen gennem Reykjanes-halvøen – et område kendt for sit rå lavalandskab og tydelige spor af vulkansk aktivitet.

Undervejs gør vi stop ved flere interessante steder. Vi ser dampende jord og boblende mudderpøle i et aktivt geotermisk område og kører gennem landskabet omkring Fagradalsfjall, hvor der har været flere vulkanudbrud siden 2021. Her kan man tydeligt se, hvordan landskabet er formet af nyere lava.

Vi besøger også området ved Grindavík, som blev forladt efter de seneste års vulkansk aktivitet, og kører langs kysten, hvor vi ser stejle klippeformationer og åbne havudsigter. Efter oplevelserne på Reykjanes fortsætter vi til Keflavík Lufthavn og påbegynder hjemrejsen efter en oplevelsesrig rejse i Island.

OBS: I tilfælde af vulkansk aktivitet i området, vil dagens rute blive ændret, og turen går i stedet til Reykjavik.

Seværdigheder: Reykjanes-halvøen, Kleifarvatn – Krysúvik/Seltún – Grindavik (vulkanområdet).
Forplejning: morgenmad.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Hotellerne

I kan komme til at bo på følgende hoteller. Bemærk, at det varierer fra afgang til afgang, hvilket hotel der benyttes.

Hotel Viking Village

Hotel Viking Village nær Reykjavik er et hotel, der fokuserer på Islands vikingearv. Med historisk inspireret indretning, personale i vikingetøj og en restaurant med nordiske retter, skaber det en autentisk atmosfære. Hotellet har moderne faciliteter som spabad og sauna og ligger tæt på Reykjavik, hvilket gør det ideelt til både kultur- og naturoplevelser.

Hotel Selfoss

Hotel Selfoss er beliggende en time og 15 minutters kørsel fra Keflavik Lufthavn og tæt på nogle af Islands mest betagende naturperler. Dette 4-stjernede spahotel, der ligger idyllisk ved floden Ölfus, byder på moderne værelser med stilfulde lædermøbler, en åben pejs og en hyggelig, eksklusiv lounge. Hotellets restaurant, Riverside, serverer sublime gourmetoplevelser med en kombination af enestående gæstfrihed og lokale råvarer af højeste kvalitet.

Hotel South Coast

Hotel South Coast er et moderne hotel i Selfoss, kun 96 km fra Keflavik Lufthavn og 58 km fra Reykjavik. Det er en ideel base for at udforske Islands Gyldne Cirkel med attraktioner som Gullfoss, Geysir og Thingvellir Nationalparken. Hotellet tilbyder komfortable værelser, herunder deluxe- og handicapvenlige værelser, samt faciliteter som fitnesscenter og sauna. Beliggende tæt på byens centrum med restauranter og butikker.

Flyinformation

Flytider København

  • Afgang København kl. 22.35
    Ankomst Keflavik kl. 23.50 
  • Afgang Keflavik kl. 16.30
    Ankomst København kl. 21.45

Flytider Billund

  • Afgang Billund kl. 22.35
    Ankomst Keflavik kl. 23.35 
  • Afgang Keflavik kl. 16.35
    Ankomst Billund kl. 21.35

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne. 

Om Vilholdt Rejser

Vilholdt Rejser blev etableret i juni 2015 og specialiserer sig i rejseoplevelser til Island, Færøerne og Grønland.

Hos Vilholdt Rejser er de meget stolte af deres kvalificerede chauffører, guides og hele det professionelle team, som har stor erfaring i rejsebranchen. De lægger stor vægt på, at deres dansktalende guider har en humoristisk sans, har erfaring med at arbejde sammen med mennesker og har et stort lokalt kendskab til befolkningen og naturen.

Vilholdt Rejser har sendt rigtig mange mennesker af sted mod eventyr, og det har ført stor tilfredshed og 5-stjernede anmeldelser med sig. Det kan du læse mere om på nedenstående link.


Vilholdt Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2615.

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Rejsen afvikles på udvalgte afgange i maj, september og oktober Afrejse fra Billund Lufthavn eller København Lufthavn. Vælg ønsket afrejseperiode og lufthavn i købsprocessen.
  • Reservation skal ske senest 72 timer efter køb til Vilholdt Rejser på info@vilholdt.dk. Husk at oplyse navnene på alle rejsende i henhold til jeres pas, den valgte rejseperiode og medsend den unikke kode ved reservation.
  • Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.
  • Der tages forbehold for udsolgte datoer og for annullering ved begrænset tilmelding. Der tages ligeledes forbehold for ændringer af flytider og program.
  • Ved eventuelle spørgsmål eller brug for hjælp til reservation af rejsen kontakt Vilholdt Rejser på tlf.: 70 60 44 77.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
  • Enkeltværelsestillæg: 2.500 kr. pr. person.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til Vilholdt Rejser.
  • Det er Vilholdt Rejsers almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser her.
  • Vilholdt Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2615.