8-dages rejse til den smukke vulkan-ø inkl. fly, hotel, rejseleder, eventyrlige udflugter m.m.
TESTET AF AVISFORDELE
Dorte, abonnent af JV-Haderslev, i 2024
Vi havde i juni 2024 Dorte og hendes mand afsted på denne Island-rejse, og hun skriver følgende:
Oplevelsen gav et fantastisk billede af Islands meget blandede natur. Vi blev meget betagede af de forskellige landskaber som Island kan byde på – næsten 8 dage med et nyt landskab/natur hver dag. Det er en rejse som vi mener, henvender sig til naturmennesker, fotografer, botanikere og mennesker som gerne vil have et indblik i Islands historie og kultur samt vennepar. Vores rejseleder var utrolig vidende og som landskabsarkitekt kunne han fortælle meget om Islands natur og måske også politiske udfordringer, uden at der blev gået over stregen. Han gav utrolig meget af sig selv, idet han også kunne krydre rejsen med sine egne erfaringer og oplevelser.
Fotos: Dorte, Testet af Avisfordele
Dagsprogram
Dag 1: Velkommen til Island
I bliver modtaget i Keflavik Lufthavn af jeres lokale guide fra Vilholdt Rejser. Se efter vores logo Vilholdt Rejser. Herefter kører vi mod Reykjavik til overnatningsstedet. Muligt tilkøb: sandwich og vand på bussen.
Overnatning: Hotel Viking Village eller lignende.
Dag 2: Den Gyldne Cirkel
Efter morgenmaden sætter vi kurs mod Den Gyldne Cirkel. Den Gyldne Cirkel består af 3 fantastiske naturfænomener og er nok den mest kendte turistattraktion i Island: Nationalpark Þingvellir, som er et af de mest betydningsfulde historiske steder i Island, det smukke vandfald Gullfoss og det verdensberømte geotermiske område Geysir.
Þingvellir Nationalpark er et historisk vartegn og verdens ældste fungerende parlament, Altinget, der var i drift i 874 år fra 930 til 1798. Stedet markerer vigtige begivenheder som indførelsen af kristendommen i 1000 og Islands uafhængighedserklæring i 1944. Kirken Þingvallakirkja, opført i 1016 og genopbygget flere gange, står på dette historiske område, hvor også prominente digtere som Jónas Hallgrímsson og Einar Benediktsson er begravet.
Vi stopper ved det berømte Friðheimar drivhus, som er familie ejet virksomhed i Island. Hos Friðheimar dyrker de tomater året rundt, trods Islands lange, mørke vintre, under kunstig belysning i drivhuse. Vi vil byde jer velkommen til at se deres drivhuse og derefter nyde deres tomatsuppe med nybagt brød til frokost.
Gullfoss imponerer med sine to vandfald og det mægtige brus af 109 kubikmeter vand, der passerer hvert sekund. Uanset om det er om sommeren med sin frodige skønhed eller om vinteren med sin barske kulde, ændrer Gullfoss sig med årstiderne og har været et beskyttet naturreservat siden 1979.
Geysir er en gejser i Haukadalur-dalen på Island. Den er den mest berømte gejser i verden og har givet navn til alle andre gejsere. Geysir er ca. 70 meter høj og udstøder kogende vand og damp med jævne mellemrum. Oplev den rå styrke, der bobler under Islands overflade og sprøjter op med en søjle af kogende vand mod himlen, omgivet af damp og svovllugt.
Efter en dag med nogle af Islands naturskønne attraktioner anbefaler vi et dejligt, afslappende ophold i den naturlige, varme kilde Secret Lagoon (tilkøb). Oplev en unik islandsk følelse af en varm kilde. Secret Lagoon er det ældste svømmebad i Island. Badets naturlige omgivelser og damp, der stiger op i luften, giver stedet en magisk følelse. Det varme vand forbliver ved 38-40 celsius hele året.
Seværdigheder: Þingvellir Nationalparken, Gullfoss, Geysir, Friðheimar.
Mulige tilkøb: Secret Lagoon. Overnatning: Hotel Hellishólar eller lignende.
Forplejning: morgenmad og aftensmad.
Dag 3: De smukke vandfald og Jökulsárlón
Efter morgenmaden begynder en uforglemmelige dag med at udforske to af Islands mest ikoniske vandfald, Seljalandsfoss og Skogafoss. Vandets brusende kaskader og de omkringliggende landskaber vil fange jeres opmærksomhed og efterlade jer med et dybt indtryk af Islands naturkræfter.
Vi fortsætter vores rejse til den fortryllende Sorte Strand, også kendt som Reynisfjara, der ligger som en juvel langs Islands sydkyst. Dette landskab er hjemsted for et væld af søfugle, herunder den charmerende søpapegøje, hvis farverige fjerdragt lyser op mod det sorte sand. Reynisfjara er ikke kun kendt for sit dyreliv, men også for sin unikke geologiske formation med basaltklipper, sorte sand og de forbløffende Reynisdrangar, der stiger op fra havet som monumenter over tidens skiftende kræfter.
Vores næste stop er i Vik, en charmerende landsby, hvor I får mulighed for at købe frokost, slappe af med en kop varm kaffe og måske forkæle jer selv med noget sødt til bussen. Efter dette pitstop fortsætter vi over sletten Myrdalssandur og når frem til Eldhraun, hvor den historiske vulkan Laki rasede i 1783 og satte sit præg på landskabet med sit voldsomme udbrud.
Dagens sidste stop er ved Jökulsárlón og Diamond Beach, hvor isbjerge driver langs kysten og skaber et magisk syn. Denne naturskønne destination vil fortrylle jer med sin skønhed og gøre dette til et øjeblik, du aldrig vil glemme.
Seværdigheder: Seljalandsfoss, Skógafoss, Den Sorte Strand Reynisfjara, Reynisdrangar, Vik, Eldhraun, Jökulsárlón, Diamond Beach.
Overnatning: Gerdi Guesthouse eller lignende.
Forplejning: morgenmad og aftensmad.
Dag 4: Jökulsárlón - Østfjordene
Efter morgenmaden starter vi med en sejltur på gletsjerlagunen, der varer ca. 30 minutter. Her kan I komme endnu tættere på isbjergene og måske få øje på de nysgerrige sæler, der leger i det kølige vand. Her kan I se isbjerge fra gletsjeren, som driver langs vandet i en storslået og næsten surrealistisk scene. Lyden af isen, der knækker og brager, fylder luften, mens I bliver omgivet af isformationer.
Rejsen fortsætter på en lang og smuk køretur langs Østfjordene. Undervejs holder vi ind ved bl.a. fiskerbyen Höfn for at strække ben, og I kan handle ind til jeres frokost, hvor I kan finde lokale delikatesser og friske råvarer til at nyde undervejs. I Höfn besøger vi informationscentret Vatnajökull National Park. Vi stopper i Djupavogur inden turen går over Öxi – en fantastisk smuk køretur, som er en sand fornøjelse for sanserne med de imponerende udsigter og et glimt af det autentiske islandske liv.
Seværdigheder: Det ældste geologiske område i Island, Höfn, Öxi, Hallormsstaðaskógur.
Overnatning: Hotel Svartiskógur eller lignende.
Forplejning: morgenmad og aftensmad.
Dag 5: Dettifoss og Mývatn
Efter morgenmaden kører vi over højlandet Möðrudalur til Dettifoss, der byder på enestående udsigter og robust natur. Vi når frem til Dettifoss, som er berømt for at være det mest kraftfulde vandfald i Europa, hvor vandmasserne skaber en imponerende atmosfære og giver et sandt syn af naturens kraft. Vi udforsker Grjótagjá (en naturlig hule), Dimmuborgir (imponerende lava søjler) og Skútustaðagígar (mystiske pseudokratere).
Vi dykker ned i det geotermiske vidunderland omkring Námaskarð, hvor boblende mudderpøle og besynderlige lavaformationer skaber en surrealistisk kulisse. Vores rejse fører os også til vulkanen Krafla, hvor vi udforsker krateret Víti og vandrer gennem spalten Leirhnjúkur, hvor vi kan mærke jordens energi under vores fødder.
For dem der ønsker ekstra forkælelse, er der mulighed for at tilkøbe et besøg i Mývatn Naturbad, hvor I kan nyde en afslappende badeoplevelse i de varme kilder. Her kan I også købe og nyde en frokost, mens I lader jer forkæle i naturlige omgivelser.
Vores rejse fortsætter mod Akureyri med et stop ved det verdenskendte vandfald, Goðafoss, også kaldet Gudernes Vandfald, hvor vi beundrer den kraftfulde strøm af vand.
Seværdigheder: Dettifoss, Grjótagjá, Dimmuborgir, Skútustaðagígar, Námaskarð, Krafla, Viti-krateret, Mývatn Naturbad, Goðafoss.
Mulige tilkøb: Mývatn Naturbad. Overnatning: Hotel Hálönd eller lignende.
Forplejning: morgenmad og aftensmad.
Dag 6: Akureyri og Glaumbær
Efter morgenmad sætter vi kursen mod Akureyri, en af Islands mest charmerende byer, der ligger smukt ved fjorden. Med omkring 20.000 indbyggere er Akureyri den næststørste by i landet og et livligt kulturelt centrum.
I Akureyri får I mulighed for at deltage i en spændende hvalsafari (tilkøb). For dem der foretrækker at udforske byen i stedet, byder Akureyri på en charmerende blanding af gadekunst, hyggelige caféer og spændende butikker.
Efter nogle timers oplevelser i Akureyri fortsætter vores rejse mod Glaumbær, en historisk præstegård, der er kendt for sin traditionelle islandskbyggestil med vægge lavet af tørv. Dette kulturelle stop giver os mulighed for at dykke ned i Islands historie og traditioner, mens vi udforsker de velbevarede bygninger og lærer om livet på landet i gamle dage.
Seværdigheder: Akureyri, botanisk have, Glaumbær.
Mulige tilkøb: Hvalsafari. Overnatning: Hotel Laugarbakki eller lignende.
Forplejning: morgenmad og aftensmad.
Dag 7: Hraunfossar og Reykjavik
Efter morgenmaden begiver vi os mod Borgarfjördur for at opleve en af Islands mest imponerende naturvidundere, Deildartunguhver, verdens mest kraftfulde varme kilde. Her kan vi mærke varmen fra jordens indre og beundre den utrolige kraft, der driver dette naturlige fænomen.
Vi fortsætter vores eventyr med et besøg ved det smukke vandfald Hraunfossar, hvor vandet strømmer ud fra lavastenene og skaber en magisk atmosfære. Lige ved siden af finder vi det charmerende børne-vandfald Barnafoss, der har sin egen unikke skønhed og historie.
Inden vi når Reykjavik, vil vi gøre et stop ved Snorrastofa, en smuk kulturel institution beliggende i Reykholt. Dette særlige sted er opkaldt efter den berømte islandske historiker, digter og forfatter, Snorri Sturluson, og fungerer som et vigtigt center for studier og forskning i oldnordisk litteratur, historie og kultur. Det er en enestående mulighed for at dykke ned i Islands rige kulturelle arv. De, som har bestilt at ride på en islandsk hest, vil have muligheden herefter (tilkøb). Imens udforsker de andre området på gården.
Ved ankomst til Reykjavik vil vi fra bussen se nogle af de største seværdigheder i byen, mens guiden fortæller, hvor du får et indblik i byens historie, kultur og unikke charme.
Vi slutter vores sidste dag af sammen med en farvelmiddag (tilkøb).
Seværdigheder: Grabrok-krater, Deildartunguhver, Hraunfossar, Barnafoss, Snorrastofa, Reykjavik.
Mulige tilkøb: ridning og farvel-middag.
Overnatning: Hotel Viking Village eller lignende.
Forplejning: morgenmad.
Dag 8: Farvel Island
Efter morgenmaden tager vi ind til Reykjavik, hvor I kan opleve hovedstaden på egen hånd eller du har mulighed for at tilkøbe en række spændende aktiviteter for at få det sidste ud af din rejseoplevelse:
- I kan vælge at opleve den unikke FlyOver Iceland (tilkøb). Kom med på en uforglemmelig virtuel flyvetur over Islands mest spektakulære natur. I sidder godt placeret, med fødderne dinglende, foran en 20 meter sfærisk skærm og det nyeste inden for simuleret flight ride teknologi. Det hele kombineres med bløde bevægelser og specialeffekter som vind, tåge og dufte.
- Sky Lagoon (tilkøb) som er et helt nyt koncept af termisk spa inspireret af natur og kultur. Oplev denne unikke geotermiske lagune med flot udsigt over Atlanterhavet og slap af i dejlige omgivelser inden turen går hjemad til Danmark.
- Wonders of Iceland (tilkøb) er en udstilling på Perlan, der udforsker Islands naturfænomener og geologi. Den omfatter interaktive oplevelser som en kunstig isgrotte og et 360-graders planetariums show, der viser Islands landskaber, nordlys og vulkaner. Udstillingen giver indsigt i, hvordan vulkaner, gletsjere og klima har formet Island.
Efter 7 dages eventyr i Island er det tid til at sige farvel og rejse hjem med hjertet fuld af fantastiske minder og oplevelser for livet.
Seværdigheder: Hallgrímskirkja, Rådhuset, Harpa operahus, Höfði, Den gamle havn, Bæjarins beztu.
Mulige tilkøb: FlyOver Iceland, Sky Lagoon, Wonders of Iceland.
Forplejning: morgenmad.
Pakkeliste til Island (forslag):
- Badetøj
- Håndklæde
- Lille rygsæk
- Drikkedunk
- Pas
- Undertøj + strømper
- Tøj til at vandre i og opleve naturen
- Varm trøje
- God, vindtæt jakke
- Regntøj
- Gode vandresko eller kondisko med gummibund
- Hue
- Vanter
- Toiletsager
- Medicin (hvis nødvendigt)
- Sygesikring
- Solbriller
- Kikkert
Flyinformation og flytider
Billund:
- Afrejse fra Billund kl. 22.35 – Ankomst til Keflavik kl. 23.50
- Hjemrejse fra Keflavik kl. 16.35 – Hjemkomst til Billund kl. 21.35
København:
02. – 09. juni og 04. – 11. august
- Afrejse fra København kl. 22.35 – Ankomst til Keflavik kl. 23.50
- Hjemrejse fra Keflavik kl. 16.30 – Hjemkomst til København kl. 21.45
13. – 20. juni, 02. – 09. juli og 15. – 22. august
- Afrejse fra København kl. 16.50 – Ankomst til Keflavik kl. 18.05
- Hjemrejse fra Keflavik kl. 16.30 – Hjemkomst til København kl. 21.45
Alle de angivne tider er lokale tider. Tiderne er vejledende, og der tages forbehold for ændringer. Flyselskab: Icelandair