Søg
Menu
Norge med Panter Rejser
Det får duBeskrivelseBetingelser

Lofoten

NYHED: 5-dages magisk rejse med fortryllende nordlys og dramatiske vinterlandskaber - inkl. fly, hotel, mad og udflugter.
Lofotens vilde, smukke natur med mægtige fjelde, der rejser sig som en mur op af havet, er måske allermest betagende om vinteren – især under det magiske nordlys, Aurora Borealis. Tusinde farver i skarpe kontraster, nuancer og toner stråler over dette eventyrlige ørige, formet af istiderne. Omgivet af fjeldtoppe ligger små landbrugsområder og idylliske røde fiskerlejer i dalene og bugterne, hvor de spejler sig i de dybe fjorde. 

Vi ankommer til Lofoten med Hurtigruten fra Vesterålen og oplever spændende udflugter med små stop undervejs for nærmere udforskning og refleksion. Når forholdene er optimale, kulminerer rejsen med en uforglemmelig oplevelse af det magiske nordlys.

Særligt for denne rejse:

  • Oplev Lofoten i vinterdragt og det magiske nordlys på en guidet aftenudflugt
  • Sejltur med Hurtigruten gennem spektakulære fjorde og smalle sunde fra Vesterålen til Lofoten
  • Stemningsfulde udflugter til autentiske fiskerlejer som Henningsvær og Nusfjord samt byvandring i Svolvær

Rejsen inkluderer:

  • Flyrejse fra Billund via Oslo til Evenes Lufthavn med SAS inkl. skatter, afgifter og bagage t/r
  • Bustransfer jf. program
  • Dansk rejseleder på turen
  • Lokalguide til 3-timers Nordlysudflugt
  • 1 overnatning på Scandic Harstad
  • 3 overnatninger på Thon Hotel Lofoten
  • 4 x morgenmad
  • 2 x frokoster
  • 4 x middage
  • Sejltur med Hurtigruten Sortland - Svolvær*
  • Byvandring i Svolvær
  • Rundtur på Lofoten
  • Nordlysudflugt (en af aftenerne. OBS! afhænger af vejret)
  • Omkostning til indkvartering og forplejning af rejseleder
  • Afgifter, udvidet ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden

*Vær opmærksom på, at turen fra Sortland til Svolvær først åbner for bookning 5-6 måneder før afrejse, hvorfor der tages forbehold for program/tider på denne dag. 

Afrejse den 4. - 8. december 2026. 

Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse. 

Betaling

Der betales et depositum på 3.000 kr. pr. person i forbindelse med køb af rejsen på Avisfordele. Restbeløbet for rejsen betales til Panter Rejser senest 90 dage før afrejse. Restbeløbet kan ikke betales med betalingskort. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse.

Ikke inkluderet

  • Yderligere måltider, drikkevarer, entréer etc.

Program

1. dag: Fly til Evenes-Harstad

I løbet af dagen flyver vi fra Billund via Oslo til Harstad-Narviks lufthavn, Evenes, hvor en bus venter på at køre os videre til vores hotel. Her indkvarteres vi på det hyggelige hotel Scandic Harstad. Om aftenen nyder vi en fælles middag på Restaurant Gois som er bygget sammen med hotellet.

2. dag: Harstad–Svolvær med Hurtigruten

Efter morgenmaden forlader vi hotellet og sætter os i bussen for at køre mod Sortland på Langøya, som ligesom den vestlige del af Hinnøya tilhører øgruppen Vesterålen. I Sortland, kendt som “den blå by” – et kælenavn, der opstod i forbindelse med fejringen af årtusindskiftet, hvor man fik idéen om at male byen blå – går vi ombord på et af Hurtigrutens skibe for at nyde en smuk sejltur til Svolvær, Lofotens hovedby. Ved middagstid kaster vi los og sejler via Sortlandssundet ud på Hadselfjorden. Ombord er der mulighed for at tilkøbe frokost.

Kort efter anløber vi Stokmarknes på Hadseløya, hvor der er mulighed for et spændende besøg på Hurtigrutemuseet, som fortæller om Hurtigrutens historie og dens betydning for postlevering, fiskeri, fragt m.m. Det var her i Stokmarknes, gennem dampskib selskabet Vesteraalens Dampskibsselskab, grundlagt af Richard With, at Hurtigruten blev født. Den første tur fandt sted i 1893.

Vi fortsætter vores behagelige rejse sydpå langs “riksväg 1”. Vores kaptajn navigerer os sikkert gennem det smalle Raftsundet, en to mil lang passage mellem Vesterålen og Lofoten, omgivet af fjelde på op til 1.000 meters højde – udsigten er betagende! Vi passerer den smalle og spektakulære Trollfjorden, som skærer ind i Austvågøya, og fortsætter med den storslåede natur konstant til stede mod vores endelige mål.

Ved aftenstid ankommer vi til fiskerbyen Svolvær, hvor vi skal bo tre nætter på det hyggelige Thon Hotel Lofoten. Middag serveres på hotellet.

3. dag: Byvandring og Henningsvær

Dagen starter med en guidet rundtur på Svinøya, den ældste bydel i Svolvær. Bydelen er stadig et aktivt fiskersamfund med fiskeanlæg, rorbuer, kunstgallerier og gamle træbygninger, omgivet af Lofotens mægtige bjerge og havet. Her skal vi høre spændende historier, stille spørgsmål, mærke stemningen, besøge maleren Gunnar Bergs galleri og opleve livet i en levende fiskerby. Vidste du, at Svolværs første butik fra 1828 stadig er bevaret?

Dagen fortsætter med en udflugt i bus til det velkendte og idylliske fiskersamfund Henningsvær, ofte omtalt som ”Lofotens Venedig”. Landsbyen med sine autentiske, farverige træhuse og mange kunstgallerier breder sig over flere små øer, som forbindes af smalle broer. Indtil 1982 var indbyggerne afhængige af en færge for at komme til resten af Austvågøya. Efter en gåtur og en rundvisning nyder vi en fælles frokost.

Tilbage i Svolvær får vi tid på egen hånd – måske frister et besøg på Lofoten Krigsmuseum, som med sin samling af uniformer og genstande fra Anden Verdenskrig giver et indblik i en dramatisk periode af historien. Middag hotellet.

Udflugt for at opleve nordlyset
En af aftenerne under vores ophold i Svolvær, når vejret er mest gunstigt, tager vi på en aftenudflugt på ca. 3–4 timer for at opleve nordlyset. Ført af en lokalguide finder vi de bedste steder at se dette magiske skue. Sørg for, at kameraet er opladet! Lofoten ligger lige under den såkaldte nordlysoval, som ligger som en ring over de geomagnetiske poler – her er chancen for at se nordlyset allerbedst.

4. dag: Udflugt på Lofoten

Efter morgenmaden tager vi på en stemningsfuld heldagsudflugt gennem nogle af Lofotens absolut smukkeste landskaber. Turen fører os ad snoede veje mellem dramatiske fjelde, dybe fjorde og små, idylliske kystsamfund, hvor naturen sætter dagsordenen. 

Vores første stop er det historiske fiskerleje Nusfjord, som regnes blandt de bedst bevarede i hele Lofoten. Her oplever vi de karakteristiske rorbuer, den maritime atmosfære og den særlige ro, der kendetegner stedet. Under besøget får vi indblik i det hårde, men fascinerende liv, som generationer af fiskere har levet her. I Nusfjord nyder vi en inkluderet frokost i autentiske omgivelser med udsigt til det omkringliggende landskab. Vi besøger også Kabelvåg, et af Lofotens ældste og kulturelt mest betydningsfulde steder. Byen har gennem århundreder spillet en central rolle i regionens fiskeri og historie, og vi oplever den charmerende havn og den særlige stemning, der præger området. Undervejs fortæller guiden om Lofotens kultur, traditioner og natur, som tilsammen gør øgruppen helt unik. Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til Svolvær, hvor der bliver tid til at slappe af og fordøje dagens mange indtryk. 

Om aftenen samles vi igen, når middagen serveres på hotellet.

5. dag: Svolvær – Evenes – hjemrejse

Efter morgenmaden forlader vi Svolvær og følger E10 mod Evenes Lufthaven. På den snoede vej, ser vi lidt mere af den unikke natur med de smukke sunde og fjorde, området er kendt for. Mætte af skønne oplevelser flyver vi fra Evenes - via Oslo - tilbage til Billund.

Hoteller 

Scandic Harstad

Scandic Harstad er et moderne og komfortabelt hotel med en uformel og gæstfri atmosfære central beliggenhed i Harstad, tæt på havnen, butikker, restauranter og byens seværdigheder. Hotellet tilbyder lyse og velindrettede værelser i skandinavisk design med gratis wi-fi, tv og eget badeværelse. Derudover har hotellet bl.a. morgenmadsrestaurant, hyggelig bar og fitnessfaciliteter.

Thon Hotel Lofoten

Thon Hotel Lofoten er et moderne og charmerende hotel beliggende i hjertet af Lofoten midt på torvet ved havnefronten i Svolvær, med kort gangafstand til attraktioner og aktiviteter i området samt tæt på den spektakulære natur. Alle hotellets stilfulde værelser har gratis wi-fi, og mange med flot udsigt over havet eller fjeldene. Hotellet ligger i direkte tilknytning til Lofoten Kulturhus, og du kan endda gå tørskoet fra Hurtigruten-båden til hotellet. Derudover tilbyder hotellet deres prisbelønnet morgenmad med lokale råvarer, restaurant med havudsigt samt baren og loungeområde.

Flyinformation


Flytider Billund


Afrejse den 4. - 8. december 2026
Der flyves med SAS. 

Udrejse den 4. december 2026:
  • Afgang Billund kl. 10.00
    Ankomst Oslo kl. 11.10
  • Afgang Oslo kl. 14.30
    Ankomst Harstad-Narvik kl. 16.15

Hjemrejse den 8. december 2026:
  • Afgang Harstad-Narvik kl. 10.55
    Ankomst Oslo kl. 12.45
  • Afgang Oslo kl. 17.30
    Ankomst Billund kl. 18.45

Alle de angivne tider er lokale tider. Tiderne er vejledende og der tages forbehold for ændringer.

Om Panter Rejser

Drømmer du om at rejse til Toscana, Prag, Skotland eller Indien? Panter Rejser tilbyder spændende rejsemål verden over med mange udflugter og store oplevelser. Panter Rejser har en bred viden og erfaring med at arrangere rejser, så alt går op i en højere enhed. Panter Rejser har specialiseret sig i rejser for voksne og skræddersyr unikke oplevelser for eventyrlystne gæster. Med personlig rådgivning og solid destinationserfaring sikrer bureauet tryghed og kvalitet i hele rejseforløbet. Som gæst er du garanteret ophold på gode hoteller, ligesom Panter Rejser udelukkende benytter 4-stjernede busser på alle busrejser.

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Når I har foretaget jeres køb, skal I ikke foretage jer yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse.
  • Der betales et depositum på 3.000 kr. pr. person i forbindelse med køb af rejsen på Avisfordele. Restbeløbet for rejsen betales til Panter Rejser senest 90 dage før afrejse. Restbeløbet kan ikke betales med betalingskort. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Flytiderne er vejledende og der tages forbehold for ændringer.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.panterrejser.dk/generelle-bestemmelser.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.