For full functionality of this site it is necessary to enable JavaScript. Here are the instructions how to enable JavaScript in your web browser .

loading

  • RejserLuksus på Mosel Rhinen

Rejser

Luksus på Mosel Rhinen



8 dages flodkrydstogt

Du har du mulighed for at komme med på en flot rejse gennem ét af Tysklands mest historierige og naturskønne områder. Glæd dig til 8 fantastiske dage ombord på det hyggelige flodkrydstogt M/S Leonora med mindeværdige oplevelser samt dejlig forplejning og indkvartering.

Dato Afrejse fra Billund lufthavn: Den 10.08.2019 – 17.08.2019 (udsolgt) // Den 17.08.2019 – 24.08.2019. Afrejse fra København lufthavn: Den 10.08.2019 – 17.08.2019 // Den 24.08.2019 – 31.08.2019 // Den 28.09.2019 – 05.10.2019 // 05.10.2019 – 12.10.2019 // 12.10.2019 – 19.10.2019.

Pris Prisen er pr. person i delt dobbeltkahyt og inklusiv fly KBH-Düsseldorf eller Billund-Frankfurt t/r, transfer lufthavn - skib t/r, 7 nætter i kahyt med vindue på hoveddæk, helpension ombord bestående af morgenbuffet, 4-retters frokost eller buffet og 4-retters aftensmad, 2 glas øl eller vin er inkluderet til frokost og aftensmad, dagens program på dansk leveret til kahytten hver dag, udflugter iflg. program samt erfaren dansk rejseleder.

Tillæg for enkeltkahyt er 3.000 kr. (på hoveddæk) eller 4.750 kr. (på mellemdæk med fransk altan).

Bemærk Ønsker du en anden værelsetype, opgradering eller tilkøb, skal du blot notere det i kommentarfeltet, der fremkommer efter du har klikket på købsknappen.

Pris Fra 10.495 kr.
Gebyr + 0 Kr.

Beskrivelse

Tysklands historiske og naturskønne områder De kendte floder Mosel og Rhinen er indbegrebet af romantik. Her kan man opleve flotte vinmarker, idylliske landsbyer, eventyrborge og naturligvis den sagnomsuste Lorelei-klippe. Glæd dig også til vinsmagning i Traben-Trarbach, panoramatur i Tysklands ældste by, flotte Trier, besøg i vinbyen Bernkastel-Kues, den maleriske by Cochem og meget meget mere. Et krydstogt gennem Mosel og Rhinen er lig med skønne naturoplevelser, historie og vin – alt i alt en fuldendt oplevelse. Program Du kan se frem til 8 skønne dages flodkrydstogt på de kendte floder Mosel og Rhinen. Du finder et detaljeret program for de enkelte dage herunder. Ønskes et printervenligt program, kan det hentes [link url="http://besttravel.dk/mosel"]her[/link] Dag 1 - Ankomst og ombordstigning Ankomst med fly og bustransfer til Koblenz, hvor skibet venter på os. Aftenen starter med en velkomstdrink med kanapeer og præsentation af skibets besætning inden vi spiser middag ombord. DAG 2 - Koblenz - Sejlads på Rhinen - Rüdesheim Vi sejler på ”Den Romantiske Rhin”, en særlig smuk del af Rhinen, som er på UNESCO’s Verdensarvsliste. Det dramatiske landskab er som taget ud af et folkeeventyr - smukke skiferbjerge med vinmarker på terrasser, middelalderborge på hveranden bakketop og maleriske vinlandsbyer med bindingsværkshuse og gotiske kirker. Vi passerer også Rhinens smalleste sted med den berømte Lorelei-klippe, hvor stærk strøm og skjulte klipper i vandet tidligere forårsagede mange forlis. Vi ankommer til den skønne vinby Rüdesheim efter frokost og går den korte tur til centrum, hvor vi tager svævebanen op til Niederwald-mindesmærket, der ligger højt med en fantastisk udsigt over byen og Rhin-dalen. Tilbage i byen besøger vi det underholdende Musikmekaniske Kabinet. Herefter er der lidt tid på egen hånd, f.eks. til en tur gennem den festlige Drosselgasse, hvor vinstuer og caféer ligger som perler på en snor. DAG 3 – Rüdesheim - Alken Vi forlader Rüdesheim og kommer igen forbi Lorelei-klippen og de smukke landskaber langs Rhinen når vi sejler retur mod Alken, hvorfra vi tager på udflugt til Koblenz. Vi spadserer forbi Deutches Eck, hvor floderne Mosel og Rhinen mødes og går en tur gennem den gamle bydel. Herefter er der lidt tid på egen hånd i Koblenz inden vi kører tilbage til skibet i Alken. DAG 4 - Zell - Traben-Trarbach Vi lægger fra kaj tidligt om morgenen og starter sejladsen på den smukke Mosel-flod med kurs mod den lille vinby Zell, kendt for hvidvinen ”Schwarze Katz”. Vi skal gennem 5 sluser, før vi når frem til byen, hvor vi har et kort stop. Turen går videre til Traben-Trarbach, som ligger på Tysklands vinrute og er kendt for sine fortræffelige hvidvine, som vi skal smage ved en vinsmagning. Vi overnatter i Traben-Trarbach. DAG 5 - Traben Trarbach - Mehring - Trier Vi nyder den smukke sejlads fra Traben-Trarbach mod Mehring tæt ved Trier. Trier ligger nær grænsen til Luxemburg og er Tysklands ældste by. Vi ankommer til Mehring kl. 14.00 og tager på på byrundtur med bus. Vi kører gennem Trier og stopper på Petrisbjerget, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byen. Vi skal også se Kurfyrstens Have og besøge Basilikaen. Herefter er der mulighed for at se kirkerne eller byporten Porta Nigra (entre ikke inkl.), der blev bygget af romerne som en del af byens fæstningsværk. Man kan også blot nyde byen, som har fine butikker og hyggelige fortovscafeer. Sidst på dagen kører vi tilbage til skibet, som ligger i Mehring natten over. DAG 6 - Mehring - Bernkastel-Kues Efter frokost ankommer vi til middelalderbyen Bernkastel-Kues med tilnavnet ”Mosels Perle”. Her går vi en tur i den charmerende by med de mange maleriske bindingsværkshuse. Gå evt. en tur gennem vinmarkerne op til borgen, hvor man kan købe en kop kaffe og nyde den fantastiske udsigt over byen, vinmarkerne og den bugtede Mosel-flod. DAG 7 - Bernkastel-Kues - Cochem Vi nyder formiddagens sejlads på Mosel og ankommer efter frokost til Cochem, som ligger smukt med Reichsburg-slottet stolt knejsende over byen. I Cochem kører vi med det lille bytog til centrum og tager på byrundtur til fods. Herefter tid på egen hånd - vi kan anbefale et besøg på egen hånd i Reichsburg eller en tur med svævebanen til Pinner-korset. Der er også mulighed for at slentre en tur i byen og kigge på butikker inden vi mødes igen på skibet. DAG 8 - Hjemrejse Efter morgenmaden forlader vi skibet og kører mod lufthavnen, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark. Om krydstogtskibet M/S Leonora er et elegant krydstogtskib bygget i 2008, som udgør den perfekte base for et spændende krydstogt. De 4 dæk er optimalt udnyttet til elegante og komfortable fællesområder og velindrettede kahytter. Atmosfæren ombord er afslappet og det anbefales at medbringe behageligt tøj og godt fodtøj til udflugter i land, samt en varm jakke eller trøje til kølige aftener. Det forventes, at vi klæder om, når middagen skal nydes, men det store selskabsskrud er ikke nødvendigt. Ombord på skibet finder man alt fra et lille fitnessrum og gratis wi-fi til et soldæk og jacuzzi om sommeren. Vi spiser i skibets panoramarestaurant. Pensionen begynder med aftensmad på første dag og slutter med morgenmad på den sidste dag. Prisen inkluderer ikke Obligatoriske drikkepenge til skibets besætning (ca. 49 € pr. person), kahyt på mellemdæk med fransk altan 1.750 kr. pr. person, kahyt på øvre dæk med fransk altan 2.450 kr. pr. person, drikkevarepakke bestående af husets vin og øl, spiritus (excl. premium brands), sodavand, juice og vand i restauranten og baren 1.500 kr. (Ved køb af drikkevarepakken skal begge personer i kahytten tilvælge denne), fast plads i bussen på udflugter 150-250 kr. pr. person, administrationsgebyr pr. bestilling 95 kr. Bemærk - Om vandstand og sluser Som deltager i et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet afhænger af naturens luner. Vi kan således ikke garantere, at alt gennemføres nøjagtigt som beskrevet i dagsprogrammet, da vejrmæssige forhold i høj grad spiller ind på mulighederne for at gennemføre rejsen som planlagt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at man på et flodkrydstogt skal være indstillet på disse forhold, som bl.a. medfører, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges. Derfor kan en del af transporten foregå med bus hvis vandstanden vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af visse udflugter. På alle floder - men især på Rhinen - er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde opstå forsinkelser, som kan betyde, at vi vælger at lade en del af transporten foregå med bus for at give vores gæster mest mulig tid i de planlagte anløbsbyer. Man må derfor være indstillet på, at man i tilfælde af ændringer i vandstanden på floderne eller som følge af reparationsarbejde på sluserne kan opleve at tilbagelægge visse strækninger i bus fremfor med skibet uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen. Bemærk Teknisk arrangør er Best Travel A/S med CVR-nr. 32 57 15 22. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2190 og af Danmarks Rejsebureau Forening. En del af Stena Line Travel Group. Minimum deltagere er 25 personer pr. afgang. Alle oplyste tidspunkter er vejledende. Vi tager forbehold for, at der kan ske uforudsete ting. OBS! Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Efter bestilling vil du blive kontaktet af Best Travel.

  • Jysk Fynske Medier P / S
    Bugattivej 8
    7100 Vejle
  • CVR: 36503335