Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (11)
Norge med Panter Rejser
Det får duBeskrivelseBetingelser

Norges kyst med Hurtigruten

8-dages fantastisk rejse med Hurtigruten langs Norges spektakulære kyst inkl. fly, helpension, udflugter m.m.
Den er blevet kaldt "Verdens smukkeste sejltur", og det er ikke svært at forstå hvorfor! Siden den første tur i 1893 mellem Trondheim og Hammerfest har millioner af mennesker været fortryllet af denne enestående rejse. Vi sejler gennem dramatiske landskaber med uberørt natur, forbi idylliske øer og gennem smalle fjorde, der snor sig mellem majestætiske bjerge. Fra Bergen i syd til Kirkenes i nord oplever vi hele ruten og gør stop ved 34 havne. Vesterålens og Lofotens imponerende ø-verden, den eventyrlige Geirangerfjord og den historiske by Trondheim er blot nogle af højdepunkterne. 

Velkommen til en rejse fyldt med storslået skønhed - et minde for livet!

Særligt for denne rejse:

  • Hele Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes med oplevelser i 34 havne og nogle af Norges smukkeste fjorde, byer og øgrupper
  • Krydsning af polarcirklen og rejse i det arktiske Norge med midnatssol, Lofoten, Tromsø og Nordkap
  • Dansk rejseleder er med på turen

Rejsen inkluderer:

  • Flyrejse fra Billund til Bergen med SAS
  • Flyrejse fra Kirkenes til Billund med SAS
  • Indchecket bagage på max 23 kg samt 1 stk. håndbagage (40x30x15 cm)
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
  • 1 x overnatning i Bergen
  • 1 x morgenmad på hotellet i Bergen
  • 6 x overnatninger i indvendig uspecificeret kahyt (Polar inside – USPI)
  • Helpension (morgenmad, frokost og aftensmad) under hele sejladsen
  • Gående byrundtur i Bergen inkl. Fløibanen t/r
  • Byrundtur i Trondheim
  • Udflugt til Tromsø ”Den Arktiske Hovedstad”
  • Udflugt til Nordkap
  • Dansk rejseleder på turen

Rejsen afvikles i perioden den 27. august - 3. september 2026. 
Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.

Tillæg og tilkøb 

Aftales og afregnes direkte med Panter Rejser.
  • Enkeltværelsestillæg: 8.770 kr. 
  • Opgradering til udvendig uspecificeret dbl. kahyt, med begrænset udsigt: 1.120 pr. person.
  • Opgradering til udvendig uspecificeret dbl. kahyt med fuld udsigt: 3.160 kr. pr. person.
  • Opgradering til udvendig uspecificeret dbl. kahyt superior: 5.975 kr. pr. person.
  • Geiranger med Trollstigen Passagen: 2.245 pr. person. 

Ikke inkluderet

  • Yderligere måltider, drikkevarer og entréer mv.

Dagsprogram

1. dag: Ankomst i Bergen

Efter ankomst til Bergen lufthavn kører vi med lufthavnsbussen til hotellet. På vejen får vi et første glimt af Norges næststørste by, som allerede fra første øjekast imponerer med sine farverige træhuse og dramatiske bjerge, der danner en naturlig baggrund for byen.

Vores hotel ligger centralt, hvilket gør det nemt for os at udforske byens seværdigheder til fods. Vi ankommer, mens aftenen så småt falder på, og byen er begyndt at lyse op. Efter indtjekning på hotellet kan man vælge at tage en kort gåtur rundt i de smalle, brostensbelagte gader eller måske nyde en middag eller kop kaffe på en hyggelig restauranter cafeer i nærheden.

2. dag: Byrundtur i Hansebyen Bergen og afrejse med Hurtigruten

På en guidet byrundtur lærer vi Bergen, kendt som "Byen mellem de syv fjelde," bedre at kende. Byen fik sine stadsrettigheder helt tilbage i 1070 og fungerede dengang som hovedstad i Norgesveldet, Norges rige. Gennem århundreder udviklede Bergen sig til Norges vigtigste søfartsby, og kulturlivet blomstrede med kunstnere af internationalt format. En af Bergens mest ikoniske seværdigheder er den UNESCO-beskyttede træbebyggelse Bryggen, som ligger på nordsiden af havnen, Vågen. Dette historiske område var i 400 år centrum for handlen med Hanseforbundet og bærer tydelige spor af byens lange handels- og kulturhistorie.

Vi tager Fløibanen, den berømte bjergbane, op til det 325 meter høje Fløyfjellet, som forbinder byens centrum med fjeldet Fløyen. Fra toppen får vi en fantastisk panoramaudsigt over byen, fjorden og de majestætiske fjelde, der omkranser Bergen. Om aftenen stiger vi ombord på MS Nordlys og efter afgangen nyder vi en flot buffet ombord. Overnatning ombord i valgte kahyt typer.

3. dag: Fantastiske Fjordlandskaber – Udflugt til Geiranger (tilkøb)

Havne: Florø – Måløy – Torvik – Ålesund – Hjørundfjorden – Ålesund – Molde
Allerede før morgenmaden kan du mod vest beundre Hornelen-fjeldet, der bærer på en rig vikingehistorie. Herefter går sejlturen nordpå til Ålesund, som blev genopbygget i jugendstil efter en omfattende brand i 1904. Midt i byen troner fjeldet Aksla, som kan nås via 418 trappetrin fra byens centrum. I august er rejsen unik ved, at vi sætter kurs mod Geirangerfjorden, som er en del af UNESCO's verdensarv. Dette storslåede område med dramatiske fjeldklipper og ikoniske vandfald, som de berømte Syv Søstre, udgør en spektakulær ramme om fjorden.

Tilkøb af Geiranger med Trollstigen Passagen. Pris 2.245 kr. pr. person. 
Tag med på en uforglemmelig busrejse gennem den naturskønne Geirangerfjord, som er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Turen starter i Geiranger og fører os via Ørnesvingene til et udsigtspunkt med en panoramisk udsigt over fjorden og de imponerende Syv Søstre-vandfald. Vi fortsætter til Valldal, hvor vi besøger Gudbrandsjuvet, og derefter går turen op ad Trollstigen. Her holder vi en pause ved caféen og nyder den fantastiske udsigt over de snoede hårnålesving.

Efter Trollstigen når vi dalen, hvor den imponerende Trollvæggen venter – Nordens højeste lodrette klippevæg. Rejsens højdepunkt er Romsdalsgondolen, som løfter os til toppen af Nesaksla med 360-graders udsigt over fjordene og bjergene. Udflugten afsluttes med en lækker middag i Molde, inden vi går ombord på skibet.

Praktiske oplysninger:
  • Landgangshavn: Geiranger
  • Ombordstigningshavn: Molde
  • Transport: Båd/bus
  • Måltider: Kaffe/te, rundstykke, pandekage og middag
  • Påklædning: Behagelige sko og varmt tøj
  • Kun udflugtsdeltagere kan gå i land i Geiranger

Havnetider:
  • Florø: 02:45-03:00
  • Måløy: 05:15-05:30 
  • Torvik: 08:20-08:30 
  • Ålesund: 09:45-10:00 
  • Hjørundfjorden:12:15-15:45 
  • Ålesund: 18:00-20:00 
  • Molde: 22:35-23:05

*med forbehold for ændringer af tider/havne.

4. dag: Trondhjem

Havne: Kristiansund – Trondheim – Rørvik
I dag lægger vi til i Trondheim, Midt-Norges hovedstad, grundlagt af vikingekongen Olav Tryggvason i år 997. Byen er Norges tredje største og tiltrækker stadig mange pilgrimme takket være den imponerende Nidarosdom, landets mest berømte kirke og den eneste opført i gotisk stil. Vi skal på en guidet gåtur gennem Trondheim og opdag byens rige historie. Vi starter ved havnen, som blev etableret i anden halvdel af 1800-tallet, og bevæger os derefter op til Stiftsgården, det kongelige palæ i Trondheim. Herefter fortsætter vi til markedspladsen for at se nærmere på statuen af byens grundlægger, vikingekongen Olav Tryggvason.

Fra markedspladsen går vi videre forbi Nidarosdomen, Norges nationale helligdom og verdens nordligste katedral. Hav dit kamera klar, når vi krydser Gamle Bybro med dens karakteristiske røde buegange. Broen kaldes blandt de lokale “Lykkens portal,” et navn inspireret af en populær vals fra 1940 af den norske sanger og komponist Kristian Hoddø. Nyd udsigten over de farverige kajer langs Nidelven, inden vi afslutter turen og vender tilbage til skibet.

Vi sejler videre gennem Trondheimsfjorden, og undervejs kan vi se den lille ø Munkholmen, der historisk har fungeret som rettersted, kloster, fort og fængsel. Herefter fortsætter rejsen mod polarcirklen og midnatssolens magiske rige.

Praktiske oplysninger:
  • Landgangshavn: Trondhei
  • Ombordstigningshavn: Trondheim
  • Transport: Bus
  • Tøj/fodtøj: Behagelige sko
  • Bemærk: Det er ikke tilladt at fotografere inde i Nidarosdomen

Havnetider:
  • Kristiansund: 02.45-03.00 
  • Trondheim: 09:45-12:45 
  • Rørvik: 21:40-22:00 

*med forbehold for ændringer af tider/havne.

5. dag: Polarciklen og Lofoten

Havne: Brønnøysund – Sandnessjøen – Nesna – Ørnes – Bodø – Stamsund – Svolvær
Vi krydser nu den usynlige grænse – polarcirklen! Med positionen på 66° 33′ Nord befinder vi os ved det sydligste punkt, hvor solen står på himlen døgnet rundt om sommeren. Ombord fejrer vi krydsningen med en polarcirkeldåb på dækket – en sjov og kold tradition, der bringer smil og vandstænk. Dette markerer den første dag i det arktiske farvand på rejsen. Bodø er den næststørste by, vi besøger i det arktiske rige. Her er vi nord for polarcirklen, og midt på sommeren skinner solen døgnet rundt. om aftenen ankommer Hurtigruten til Svolvær, hjertet af Lofoten. Lofoten har en helt særlig charme med sine majestætiske granit- og vulkanske bjerge, små fiskerlandsbyer og hvide sandstrande som venter på os.

Havnetider:
  • Brønnøysund: 01.35-01.45
  • Sandnessjøn: 04.35-04.50 
  • Nesna: 06:00-06:10
  • Ørnes: 10:00-10:10 
  • Bodø: 13:05-15:20 
  • Stamsund: 19:15-19:40 
  • Svolvær: 21:20-22:15

*med forbehold for ændringer af tider/havne

6. dag: Tromsø, Porten til Ishavet

Havne: Stokmarknes – Sortland – Risøyhamn – Harstad – Finnsnes – Tromsø – Skjervøy
Skibet sejler videre gennem smalle fjorde og forbi vilde bjerge til Tromsø, et "Nordisk paradis" fyldt med kultur og byliv, men også nordlys og smuk natur. Byen er kendt for sin historie med jagt, fiskeri og polarekspeditioner. Vi er nu også ankommet til samernes land, og at møde samerne og deres rener, hvor vi lærer om den samiske kultur, bliver en unik og mindeværdig oplevelse.

Tromsø kaldes ofte "Nordens Paris" og er en livlig by med dramatisk natur og en rig polarhistorie. Vi tager på en guidet tur i byen, hvor vi både får en bustur og en gåtur gennem centrum til "Full Steam – Porten til Arktis." Her får vi en spændende historisk gennemgang af byens udvikling fra 1900-tallet til i dag og om turismens start i Nordnorge. Vi får også en dybdegående introduktion til den samiske kultur, særligt den havsamiske.

Efter besøget fortsætter vi med Fjellheisen op ad bjerget, 421 meter over havets overflade, hvorfra vi kan nyde en spektakulær udsigt over Tromsø, fjorde, bjerge og øer. Husk varmt tøj og gode sko til at stå på udsigtspunktet på toppen. Herfra er der mulighed for en kort gåtur på bjerget eller for at besøge restauranten på toppen. Inden vi vender tilbage til Havila Kystruten, gør vi et stop ved Ishavskatedralen, byens vartegn, hvis arkitektur er inspireret af Arktis. Den ikoniske bygning kan både ses som et symbol på nordlyset, et isbjerg eller som et fiskehul, afhængigt af, hvad man selv ser i dens design.

Praktiske informationer:
  • Landgangshavn: Tromsø
  • Ombordstigningshavn: Tromsø
  • Transport: Bus
  • Påklædning: Behagelige sko, varmt og vindtæt tøj

Havnetider:
  • Stokmarknes: 01.30-01.40
  • Sortland: 02.55-03.10
  • Risøyhamn: 04.35-04.50 
  • Harstad: 07:10-07:45 
  • Finnsnes: 11:00-11:30 
  • Tromsø: 14:15-18:15 
  • Skjervøy: 22:10-22:25

*med forbehold for ændringer af tider/havne


7. dag: Honningsvåg og Nordkap

Havne: Øksfjord - Hammerfest – Havøysund – Honningsvåg – Kjøllefjord – Mehamn – Berlevåg

Vi er nu nået så langt nordpå som muligt på denne rejse – både til lands og til vands. For mange er besøget på Nordkap et højdepunkt. Heroppe, midt i det rå polarlandskab, er naturen vild og storslået. Alligevel lever folk på de barske sletter og stejle klipper og høster naturens rigdomme. Måske har du lyst til at smage lidt af fangsten – hvad med kongekrabbe? I Honningsvåg går vi fra borde og begynder vores udflugt. Her mødes mennesker fra hele verden for at dele oplevelsen af at være så langt mod nord. Dette symboliseres af det ikoniske globus-monument, som også er et populært sted til fotos.


På Nordkap finder du også Nordkaphallen, som delvist er bygget ind i klippen. Her kan du nyde en restaurant med en imponerende udsigt, en souvenirbutik integreret i klippevæggen, et kapel og et thailandsk museum. Der er også en 180-graders filmvisning, der præsenterer Nordkap gennem årets fire sæsoner – en mindeværdig oplevelse.


Praktiske informationer:

  • Landgangshavn: Honningsvåg
  • Ombordstigningshavn: Honningsvåg
  • Transport: Bus
  • Påklædning: Behagelige sko, varmt og vindtæt tøj


Havnetider:

  • Øksfjord: 01.50-02.00 
  • Hammerfest: 05:05-05:45 
  • Havøysund: 08:30-08:45 
  • Honningsvåg: 10:55-14:30 
  • Kjøllefjord: 16:40-17:00 
  • Mehamn: 18:55-19:15 
  • Berlevåg: 22:00-22:10

*med forbehold for ændringer af tider/havne


8. dag: Kirkenes - Hjemrejse

Havne: Båtsfjord – Vardø – Vadsø - Kirkenes

Udsigten og havet bliver stadig mere dramatisk, jo nærmere vi kommer Kirkenes. Byen ligger blot få kilometer fra den russiske grænse og tæt på de samiske samfund i det nordlige Skandinavien. Kendt som hovedstaden i Barentsregionen og porten mod øst, byder Kirkenes om sommeren på imponerende temperaturer op til 30 grader. Den lokale befolkning taler norsk, samisk, finsk og russisk, hvilket afspejler områdets rige, flerkulturelle præg. Ved ankomst til havnen bliver vi hentet af vores bus som kører os direkte til lufthavnen i Kirkenes.


Havnetider:

  • Båtsfjord: 00.00-00.30
  • Vardø: 03.30-03.45
  • Vadsø: 06.55-07.10
  • Kirkenes: 09.00


Sundhedskrav til krydstogt

Krydstogter er generelt ikke tilpasset personer med nedsat mobilitet. Ombord- og afstigning foregår som regel via en rampe. På nogle krydstogtskibe findes der elevator, men disse når ikke altid til alle dæk, for eksempel soldækket. Under udflugterne transporteres vi ofte med bus, men vi besøger ofte kulturhistoriske byer med brostensbelagte gader. På nogle af vores udflugter skal man gå fra skibet til byens centrum, og man skal kunne bevæge sig rundt til seværdighederne på egen hånd. Panter Rejsers guider kan fraråde rejsende med mobilitetsproblemer at deltage i udflugterne.


Husk at tage komfortable sko med på rejsen!


Flyinformation 

Der flyves med SAS. 


Afrejse den 27. august - 3. september 2026


Udrejse den 27. august 2026:

  • Afgang Billund kl. 09.40
    Ankomst Oslo kl. 10.45
  • Afgang Oslo kl. 13.25
    Ankomst Bergen kl. 14.20


Hjemrejse den 3. september 2026: 

  • Afgang Kirkenes kl. 11.35
    Ankomst Oslo kl. 13.45
  • Afgang Oslo kl. 17.35
    Ankomst Billund kl. 18.40


Betingelser:

  • Rejsen afvikles i perioden 27. august – 3. september 2026. Afrejse fra Billund Lufthavn.
  • Ikke inkluderet: Yderligere måltider, drikkevarer, entréer osv.
  • Når I har foretaget jeres køb, skal I ikke foretage jer yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.panterrejser.dk/generelle-bestemmelser.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. kahyt.
  • Enkeltværelsestillæg: 8.770 kr. 
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.