Søg
Menu
Italien med Panter Rejser
Det får duBeskrivelseBetingelser

Toscana

8-dages fantastisk rejse med bl.a. byrundtur i den maleriske kurby Montecatini Terme - inkl. fly, 4-stjernet hotel m.m.
Toscana er med rette verdensberømt for sin skønhed, kunst, kultur og livsglæde. Mellem bløde og vidunderlige bakkedrag ligger byer, der har betydning for hele Europas kulturarv. Her boede og arbejdede Michelangelo, Leonardo da Vinci og Dante - blot for at nævne nogle få. 

I det skønne landskab nyder vi olivenlunde, pinjer, laurbærtræer, cypresser og ikke mindst vinmarkerne, hvor Sangiovese-druen dyrkes. Denne blå drue er stadig den mest brugte i områdets herlige Chianti-vine. Alle vores oplevelser krydres med toscanernes legendariske venlighed og imødekommenhed. Vi har valgt at bo i den flotte kurby Montecatini Terme, et godt udgangspunkt for udflugter til Toscanas mange seværdigheder. Bydelen Montecatini Alto, der ligger ca. 300 meter oppe, når vi via bjergbanen og nyder her den fantastiske udsigt og bydelens hyggelige charme.

Særligt for denne rejse:

  • Spændende program med Toscanas kulturperler
  • Pittoreske og maleriske landskaber 
  • Dansk rejseleder med på turen

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra Billund til Bologna via Amsterdam t/r inkl. bagage 
  • Transfer iht. program
  • Dygtig og rutineret chauffør
  • Alle regler om køre- og hviletid overholdes
  • Dansk rejseleder
  • Lokal guide og audioguides i Firenze
  • 7 x overnatning på Hotel Ariston
  • 1 x velkomstdrink
  • 7 x morgenmad
  • 1 x traditionel toscansk frokost inkl. drikkevare på Tenute di Badia
  • 5 x middag på hotellet
  • 1 x typisk toscansk afslutningsmiddag
  • City tax
  • Byrundtur i Montecatini Terme og tur med kabelbane
  • Togbilletter fra Montecatini Terme til Firenze t/r
  • Togbillet fra La Specia - Monterosso
  • Bådbillet fra Monterosso - Riomaggiore - Portovenere - LA Spezia
  • Billet til bjergbanen mellem Montecatini og Montecatini Alto
  • Bådbillet fra Rapallo - Portofino t/r
  • Omkostning til transport og forplejning af rejseleder/guide
  • Afgifter, udvidet ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden

Rejsen afvikles i perioden 16. - 23. september 2026. Afrejse fra Billund Lufthavn.

Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse.

Ikke inkluderet

Yderligere måltider, drikkevarer, entréer etc.

Program

Dag 1: Afrejse mod Toscana

Vi flyver fra Billund Lufthavn til Bologna. Her finder vi vores italienske bus og kører til vores hotel i kurbyen Montecatini Terme. Fælles middag på hotellet om aftenen.

2. dag: Firenze

Vi tager med tog til Toscanas hovedstad, Firenze. Vi har hele dagen for os i denne vidunderlige by, som er præget af renæssancens kunst, specielt Michelangelo og da Vincis værker. Vi går forbi byens store seværdigheder som broen Ponte Vecchio, Domkirken, Dåbskapellet med Paradisporten, det imponerende regeringspalads Palazzo Vecchio og pladsen med Neptunfontænen. Besøg evt. et af verdens mest berømte museer Uffizi Galleriet (forudbestilling anbefales.) God tid på egen hånd, inden vi sidst på eftermiddagen tager toget tilbage til Montecatini. Middag på hotellet om aftenen.

3. dag: Lucca og toscansk frokost på agriturismo

I dag skal vi besøge Lucca, den store komponist Puccinis fødeby og en af regionens mest charmerende byer, rig på såvel romersk som musikalsk arv. Vi skal på en byrundtur i den smukke by, hvor massive forsvarsmure fra 1500- og 1600-tallet bidrager til at holde trafikken væk fra de små gader, som snor sig frem mellem middelalderens kirker, små piazzor og bygninger. Lucca blev grundlagt af etruskerne og blev en romersk koloni i år 180 f.Kr.

Efter en spændende byrundtur tager vi bussen ud i de smukke Toscanske landskaber, hvor vi kan nyde den smukke natur og ægte toskanske traditioner. Vi skal nemlig besøge det familiedrevne agriturismo Tenute di Badia. Ved ankomst til den rosa stenbygning med den særprægede torn tænker man direkte på vingårdens fortid som munkekloster. Vi bliver budt velkommen af et medlem af familien, der tager os med på en rundvisning på gården, hvor der primært dyrkes vin. I de fortryllende rammer skal vi nyde en autentisk skøn frokost med traditionelle toskanske retter. Vi slapper af, nyder de smukke omgivelser og den lækre mad. Inden vi begiver os retur til hotellet, bliver der et kort visit i Pisa med det imponerende dåbskapel, domkirken og det skæve tårn på ”Miraklernes mark”, som området kaldes.

4. dag: Cinque Terre

Dagens udflugt går til Cinque Terre, som består af fem spektakulære beliggende byer, som alle er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Udsigterne er som byerne – fortryllende! Pastelfarvede huse klamrer sig fast ved de dramatiske klipper, som rejser sig fra havet. Ude på de stejle afsatser dyrkes vin og grøntsager på terrasserne. Vandrestier med fantastisk udsigt forbinder de fem antikke byer, som indtil jernvejen blev anlagt, kun kunne nås med båd. Hver by har sin egen unikke charme, og fællestræk er en betagende udsigt over havet. Vi skal opleve det hele fra både landside og vandsiden.

Vi kører først til La Spezia, hvorfra vi tager med det lokale tog til Monterosso. Vi slentrer lidt rundt i byen og fornemmer de smukke udsigter og den afslappede stemning. Der vil undervejs være tid til at nyde frokost på egen hånd og kigge på butikker i de hyggelige gader. Herefter tager vi båden langs kysten, hvor vi skal opleve de fem byer fra vandsiden. Vi går i land ved nogle af dem, hvor specielt Romaggiore er et populært stop. Vi når til sidst La Pezia, hvor bussen venter for at køre os retur til Montecatini Terme. Middag på hotellet om aftenen.

5. dag: Afslapning i Montecatini

Fridag i Montecatini Terme eller udflugt på egen hånd til en af områdets spændende byer. Montecatini har meget at byde på - butikker, caféer og kurbadene. Om eftermiddagen besøger vi bydelen Montecatini Alto, som ligger ca. 300 meter over byen. Vi tager bjergbanen derop og nyder den fantastiske udsigt samt bydelens hyggelige charme.

Dag 6: Volterra og San Gimignano

Vi når etruskerbyen Volterra via en skøn og ”hårnålesvingende” køretur. Byen ligger højt med en fantastisk udsigt over Toscana. På en tur gennem de snørklede gader ser vi herlige bygninger fra middelalderen og renæssancen. I byens centrum ligger Piazza dei Priori med rådhuset, det ældste af sin slags i Toscana, samt Domkirken opført i stribet sort og hvid marmor. Der er tid til frokost, og derefter kører vi til den fantastiske bjergby San Gimignano, der har så velbevaret et middelalderpræg, at man knap tror sine egne øjne. Middag på hotellet om aftenen.

7. dag: Udflugt til Portofino – en perle ved den italienske riviera

I dag går turen mod den betagende liguriske kyst. Vi starter dagen med bus fra Montecatini Terme og sætter kursen mod kystbyen Rapallo, hvor en uforglemmelig sejltur venter.

Fra Rapallo stiger vi ombord på en hyggelig båd, der tager os gennem det krystalklare vand med et stop i den charmerende kystby Santa Margherita Ligure – en elegant by med pastelfarvede huse, palmer og en dejlig promenade. Her er tid til at nyde atmosfæren, tage billeder eller måske en hurtig espresso, inden vi sejler videre mod dagens højdepunkt: Portofino.

Portofino er kendt som en af de mest eksklusive og maleriske byer i Italien – en sand juvel ved havet. Den lille havn, luksusyachter, smukke bygninger og hyggelige caféer danner en uforglemmelig kulisse. Her er der tid på egen hånd til at udforske, nyde en frokost eller bare slappe af og nyde stemningen.

Om eftermiddagen sejler vi retur til Rapallo, hvor bussen venter og bringer os trygt tilbage til Montecatini Terme. Tilbage på hotellet rundede vi dagen af med en typisk toscansk middag – en dejlig smagsoplevelse, der sætter prikken over i’et på en fantastisk dag.

8. dag: Pistoria og farvel til Toscana

Efter morgenmad på hotellet pakker vi bussen og kører mod den charmerende middelalderby Pistoria mellem Lucca og Firenze. Byen har en rig historie og oplevede sin storhedstid i det 14. århundrede. Kendt for sine håndværkere og kunstnere, er Pistoia også et vigtig center for togproduktion og planteproduktion. Den gamle bydel er fyldt med smukke gader, pladser og middelalderlige bygninger. Vi går en tur i byen og nyder den unikke atmosfære, inden vi siger  farvel til Montecatini Terme. Vi kører til lufthavnen ved Bologna og flyver tilbage til Danmark.

Flytider og flyinformation

  • Afrejse fra Billund d. 16. september kl. 11.50 - Ankomst til Amsterdam kl. 13.05
  • Afrejse fra Amsterdam d. 16. september kl. 14.45 - Ankomst til Bologna kl. 16.35
  • Afrejse fra Bologna d. 23. september kl. 17.25 - Ankomst til Amsterdam kl. 19.35
  • Afrejse fra Amsterdam d. 23. september kl. 21.50 - Ankomst til Billund kl. 23.00

Alle de angivne tider er lokale tider. Tiderne er vejledende, og der tages forbehold for ændringer. Flyselskab: KLM.

Betingelser:

  • Rejsen afvikles i perioden 16. - 23. september 2026. Afrejse fra Billund Lufthavn.
  • Ikke inkluderet: Yderligere måltider, drikkevarer, entréer etc.
  • Når I har foretaget jeres køb, skal I ikke foretage jer yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.panterrejser.dk/generelle-bestemmelser.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.