For full functionality of this site it is necessary to enable JavaScript. Here are the instructions how to enable JavaScript in your web browser .

loading

  • RejserUdforsk Riga

Rejser

Udforsk Riga



Oplevesesrig minirejse

Nu har du mulighed for at opleve Letlands imponerende hovedstad, når turen går til Riga i slutningen af oktober. Du kan se frem til en indtryksrig rejse med masser af seværdigheder og oplevelser, når vi sammen skal opleve alt fra Peterskirken og Besættelsesmuseet til Riga Art Nouveau Museum og et spændende madmarked.

Dato Den 25.10.2019 – 28.10.2019. Afrejse fra Billund Lufthavn.

Pris Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse og inklusiv fly Billund – Riga T/R, transfer Riga Lufthavn – Hotel T/R, 3 nætter på Wellton Centrum Hotel & Spa, 3 x morgenmad på hotellet, 1 x middag på restaurant i Riga, smagsprøve på ”Riga Balzam”, entreer til: Peterskirken, Riga Art Nouveau Museum, Besættelsesmuseet, dansk rejseleder samt bidrag til rejsegarantifonden.

Tillæg enkeltværelse 900 kr.
Prisen inkluderer ikke entréer, der ikke er nævnt i programmet.

Bemærk Vi gør opmærksom på, at der ved køb af denne rejse er særlige betingelser. Du skal efter køb bekræfte reservationen hos De Graa Busser på 86 39 43 66 eller info@degraabusser.dk. Det skal ske senest 48 timer efter købet af værdibevis. Husk at oplyse at du er fordelsklub kunde, dit ordrenummer og tilhørende unikke billetnummer samt navnene og fødselsdato på alle rejsende i henhold til jeres pas. Se mere under "Beskrivelse".

25.10.2019
Pris Fra 4.699 kr.
Gebyr + 0 Kr.

Beskrivelse

Oplev Letlands hovedstad Riga


Med omtrent 700.000 indbyggere i Riga er byen den største by i de baltiske stater – og på denne fantastiske rejse skal vi opleve alt det bedste, Riga har at tilbyde. Glæd dig til at udforske byens mange fantastiske bygninger og attraktioner heriblandt Peterskirken, Sorthovedernes Hus, Rigas Art Nouveau Museum, besættelsesmuseet, frihedsmonumentet og meget mere. Det bliver med garanti nogle dejlige og oplevelsesrige dage i den skønne hovedstad.


Program Dag 1


Fra Billund flyver vi direkte til Riga - en kort tur på omkring to timer. Der er afgang fra Billund kl. 08:55. Efter ankomst i Riga kører vi fra lufthavnen ind til byen og vores hotel. I løbet af dagen går vi en lille tur, så vi får en fornemmelse af byen, som vi rigtig skal ud og udforske de næste par dage. Der vil om aftenen være velkomstmiddag på en god restaurant ude i byen i Riga.


Dag 2 og dag 3


Riga er ikke en kæmpe storby. Derfor opleves den bedst til fods, da den er utrolig nem at komme rundt i. I løbet af de næste to dage skal vi sammen opleve alt det bedste Riga har at tilbyde. Vi ser domkirken, som vel nok er den største kirke i hele Baltikum. Peterskirkens spir rager 122 meter op over byen. Heldigvis er der en elevator, der tager os op til 72 meter, og her har vi en fantastisk 360° udsigt ud over byens tage. Vi kommer også forbi ”Sorthovedernes Hus”, der tidligere var en forening af ugifte tyske handelsmænd. Undervejs skal vi bestemt også "smage" på Riga, så vi går en tur rundt i markedshallerne. For overskuelighedens skyld er markedet delt op i temaerne fisk, kød, grønt osv. Apropos mad og drikke, så skal vi selvfølgelig også smage letternes nationaldrik ”Balzam”, der er en sort bitter, som siges at fungere som medicin. På turen skal vi også igennem det fantastiske Jugendstilkvarter. Området er et stort bidrag til europæisk kulturhistorie og husene er opført omkring 1900-tallet, hvor Riga var en af de største byer i det russiske imperium. I en af de smukke bygninger, finder vi Rigas Art Nouveau Museum, og bare den fantastiske vindeltrappe er et besøg værd. Rigas mest kendte monument er Frihedsmonumentet, med kvindeskikkelser, rejst som et symbol på lettisk frihed og uafhængighed i 1935. Besættelsesmuseet er også på programmet, og her får vi historien om den gamle Sovjetunions og Tysklands besættelse af Letland. På den modsatte side af Daugavafloden finder vi byens gamle kvarter med de smukke træhuse og den imponerende russiske ortodokse kirke. Tilbage over floden igen går vi til Riga Slot og byens gamle voldgrave, der nu udgør en del af byen dejlige park.


Dag 4


Efter mange dejlige oplevelser og indtryk, er det blevet tid til at tage til Danmark igen. Inden vi kører i lufthavnen, vil der være tid på egen hånd, så man har mulighed for at tage på en lille shopping tur og tage pænt afsked med Riga. Efter check-in flyver vi hjem til Billund, hvor der er ankomst kl. 19.10.


Hotel


Det 4-stjernede Wellton Centrum Hotel & Spa danner rammen for denne fantastiske rejse. Hotellet er centralt beliggende i Rigas gamle bydel og indeholder elegante velindrettede værelser med faldskærms-tv, minibar og faciliteter til at lave te og kaffe samt en værdiboks. Der er også eget badeværelse med hårtørrer og gratis toiletartikler. På Wellton Centrum Hotel & SPA er der et wellness-center, hvor der blandt andet tilbydes massage, adgang til 2 saunaer (tyrkisk og finsk) samt et spabad - alt sammen mod et tillægsgebyr. Der er også indendørs swimmingpool, som er mere end 8 m lang.


Særlige betingelser


Værdibeviset udløber 01.09.2019. Jysk Fynske Mediers Fordelsklubber er alene formidler af dette tilbud Reservation skal ske til De Graa Busser på 86 39 43 66 eller info@degraabusser.dk senest 48 timer efter købet af værdibevis. Husk at oplyse at du er fordelsklub kunde, dit ordrenummer og tilhørende unikke billetnummer samt navnene og fødselsdato på alle rejsende i henhold til jeres pas. Da tilbuddet inkluderer fly, er det ikke muligt at ændre eller annullere købet.


Bemærk


De graa busser er teknisk arrangør. De graa busser A/S med CVR-nr. 35030395 og reg. nr. 2443 i Rejsegarantifonden er rejseudbyder. Alle oplyste tidspunkter er vejledende. Vi tager forbehold for, at der kan ske uforudsete ting. Har du spørgsmål til rejsen kan du ringe til de graa busser på tlf. 86 39 43 66.

  • Jysk Fynske Medier P / S
    Bugattivej 8
    7100 Vejle
  • CVR: 36503335