NYHED: 7-dages fantastisk rejse i polarnattens skumring - inkl. spændende udflugter, fly og hotel med morgenmad.
Dagsprogram
Den 16. november: Afrejse mod Tromsø
Vi flyver fra København direkte til Tromsø, hvor vi lander kl. 11.15.
Fremme ved vores hotel afleverer vi bagagen og starter med at udforske byen.
Vi skal opleve Tromsø til fods. På rundturen hører du historien om byen og den udvikling der har været gennem tiden. En udvikling der bl.a. er præget af fiskere og hvalfangst. Datidens jægere tilbragte en stor del af året på Svalbard, hvorefter de kom til Tromsø for at sælge deres skind.
Rundturen slutter ved Polarmuséet. Her er der tid på egen hånd, til at læse om de store polarforskere Amundsen og Nansen.
Vi bor meget centralt i Tromsø, så det er nemt at tage rundt i byen på egen hånd.
Overnatning: Quality Saga Hotel
Den 17. november: Tromsø
Efter morgenmaden skal vi på en 3½ timers fjordcruise, hvor vi kan nyde den smukke natur fra søsiden. Selve ruten bestemmer kaptajnen på dagen. Chancerne for at opleve dyrelivet på vandet er gode. Hvis vi er heldige måske endda en hval. Det skal dog nævnes at dette ikke er en specifik hvalsafari.
Tilbage på landjorden ser vi nærmere på byen.
Den 18. november: Tromsø
En dag på egen hånd til at opleve Tromsø. Tættere på afrejsen vender vi tilbage med forskellige muligheder. Bl.a. besøg ved en samisk lejr, hvalsafari og nordlys tur.
Rejselederen står naturligvis til rådighed for deltagere, der ønsker at blive i Tromsø og se nærmere på byen.
Den 19. november: Tromsø - Svalbard
Vi forlader Tromsø om formiddagen og efter 2 timers flyvning lander vi ved Longyearbyen på Svalbard.
Allerede ved ankomsten er alt anderledes. Området har en unik status, for selvom vi formelt stadig er i Norge, så er der grænse- kontrol for danskere.
På vejen fra lufthavnen til hotellet vil vi kunne vi se et grønt lys oppe på fjeldet. Det er ”frøbanken”. Her opbevares 1.3 millioner frø fra hele verden. Formålet med frø-banken er, at de forskellige lande altid kan hente frø, hvis en plante eller blomst uddør og de ønsker, at få den tilbage til deres land. I banken findes ingen gen modificerede frø.
Fremme ved hotellet er der tid til at hvile, før vi mødes igen.
Vi går en tur i ”gågaden” og får en introduktion til byen.
Overnatning: Radisson Blu Polar
Den 20. november: Longyearbyen
Byen blev skabt pga. kul. I området findes noget af verdens reneste kul. Ikke desto mindre er produktionen stoppet for få år tilbage, idet man ønsker at Svalbard skal være mere grøn miljø orienteret.
Vi starter dagen med at besøge mine nummer 3, hvor vi får historien om produktionen og kommer ind i selve mineområdet.
Efter cirka 3 timer er vi tilbage på hotellet, der er tid på egen hånd, før vi mødes igen. Vi går over til Svalbard Museum, hvor vi hører om Øgruppens historie og hvor der vil være tid til at se nærmere på den flotte udstilling på egen hånd.
Dagens sidste program er en busrundtur. Vi starter med at køre ud til frø banken. Det vil ikke være muligt at komme ind i tunnelen.
Tilbage i Longyearbyen ser vi nærmere på bl.a. kirken, hvor alle religioner er
velkommen. Det er formentlig også den første kirke du besøger med et våbenskab!
Longyearbyen består af 2 andre byer, Nybyen og Sverdrupbyen, som vi også skal besøge. De er beliggende længere inde i dalen.
Vi skal også se det lokale ”Beverly Hills”, her er de dyreste huse med den bedste udsigt.
Sidste stop er ved en af områdets berømte isbjørne skilte.
Den 21. november: Longyearbyen
En dag på egen hånd. Tættere på afrejsen vender vi tilbage med forslag til oplevelser. Når vi har en status på hvordan vinteren er, kan vi bedre orientere om mulighederne for udflugter udenfor byen.
Den 22. november: Hjemrejsen
Vi flyver fra Longyearbyen kl. 14.40 med ankomst til København kl. 20.10 efter flyskifte i Oslo.
Betingelser:
- Når I modtager jeres værdibeviser, skal I inden for 48 timer reservere rejsen hos OurWorld på mail: info@ourworld.dk. Oplys fulde navne ifølge pas, pasnumre, fødselsdato og år, nationalitet, køn.
- Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse.
- Vi anbefaler, at I udover jeres rejseforsikring, som gælder på selve rejsen, også har en afbestillingsforsikring, der gælder før afrejse i tilfælde sygdom m.m.
- Det fulde beløb betales med det samme.
- Ved eventuelle spørgsmål kan OurWorld kontaktes på tlf.: 97 42 50 40.
- Købet kan ikke fortrydes.
- Der tages forbehold for ændringer af flytiderne og ændringer af hoteller til samme standard.
- Der tages forbehold for annullering ved begrænset tilmelding.
- Det er OurWorld A/S' almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på selve kampagnen.
- OurWorld A/S er medlem af Rejsegarantifonden nr. 1747.
- Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.
Rejsebetingelser:
Prisændringer
OurWorl A/S kan under særlige forudsætninger hæve eller sænke rejsens pris. Ændringen skal bero på væsentligt ændrede valutakurser, skatter, afgifter, nye skatter og/eller afgifter, stigninger på brændstof og lign. En prisændring vil blive varslet hurtigst muligt og senest 14 dage før afrejse. OurWorld A/S kan dog aldrig forhøje rejsens pris med mere end 10 %. Såfremt dette sker, kan rejsedeltageren frit afbestille rejsen.
OurWorld forbeholder sig ret til at kurssikre relevante valutaer når der er sikret afrejse, herefter kan evt. kursfald ikke udløse lavere pris.
Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl og fejl i prisen på rejsen.
Rejsedeltagerens ændring
Navneændring er efter billetudstedelse som oftest forbundet med ændringsgebyr, som er afhængig af det enkelte luftfartsselskab.
Bemærk, nogle gange kan navnet ikke ændres på billetten, i sådanne tilfælde skal der købes en ny billet.
Afbestillingsforsikring
OurWorld A/S anbefaler at man tegner en afbestillingsforsikring.
Rejsedeltagerens ansvar
Møder rejsedeltageren ikke rettidigt op/udebliver eller ikke kan deltage pga. glemt eller ugyldigt pas, kan der ikke forventes nogen godtgørelse. Rejsedeltageren skal rette sig efter rejselederens anvisninger, samt sørge for at bagage mv. er på rette sted. Rejsedeltageren er ansvarlig for enhver skade forårsaget pga. tilsidesættelse af rejselederens anvisninger. Enhver rejsedeltager er selv ansvarlig for at kende gældende toldregler.
Aflysning/ændring
Aflysning kan finde sted hvis der ikke er opnået tilstrækkeligt deltagerantal (12). Ved aflysning af en rejse godtgøres det fuldt indbetalte beløb. OurWorld A/S er forpligtet til senest 20 dage før afrejse at underrette rejsedeltagerne, såfremt der ikke er tale om en pludselig opstået situation.
Bureauet forbeholder sig ret til at ændre en rejse, hvis tvingende forhold gør dette nødvendigt, f.eks. omlægning af en rejserute, hvis vejret forhindrer flyvning, ændring af overnatningssteder samt flytte gæster til et andet hotel af samme standard.
Rygning
Rygning i busser og fly er ikke tilladt. Hotelværelserne er som udgangspunkt ikke-ryger værelser. Ønskes rygerværelser vil OurWorld A/S gerne forespørge om dette.
Bonusprogrammer
Dette er en sag mellem deltager og flyselskab.
Reklamationer
Skal fremsættes til rejselederen, som straks vil forsøge at udbedre skaden. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, skal reklamation omgående ringes eller sendes skriftligt til OurWorld A/S.
Hvis dit fly bliver forsinket
Vi har traditionelt en stor grad af forbrugerbeskyttelse i Danmark – heldigvis. I den forbindelse vil vi gerne at du er bekendt med følgende;
Nedenstående er relevant såfremt dit fly er forsinket, eller du bliver afvist pga. for eksempel overbooking af flyet. Herunder finder du information som er hentet fra Forbruger Europa. Dette kan ændres uden varsel af EU.
Hvis dit fly er mere end to timer forsinket fra eller til et EU-land, skal flyselskabet blandt andet tilbyde dig gratis mad og drikke, mens du venter. Det gælder for:
- To timer eller mere for flyvninger under km. 1.500
- Tre timer eller mere for flyvninger inden for EU på mere end km. 1.500
- Fire timer eller mere for flyvninger uden for EU på mere end km. 3.500
Flyselskabet skal betale for dine overnatninger samt transport til og fra hotel, hvis du er nødt til at overnatte på grund af forsinkelsen.
Du kan være berettiget til at få dine billetter refunderet eller en returflyvning, hvis forsinkelsen er på mindst fem timer.
Din ret til kompensation
Du KAN have ret til kompensation ved flyforsinkelse, hvis du ankommer mere end tre timer for sent til destinationen. Størrelsen på kompensationen afhænger af, hvor lang en flyvning der er tale om:
- Flyvninger på 1.500 km. eller kortere 250 EUR
- Flyvninger mellem km. 1.500 og 3.500 400 EUR
- Flyvninger over 3.500 km. uden for EU 600 EUR
Kompensationen skal udbetales kontant, ved bankoverførsel eller bankcheck. Hvis flyselskabet ønsker at udbetale kompensationsbeløbet i rejsekuponer eller andre tjenester, så skal du give din accept af dette på skrift.
I visse tilfælde kan flyselskabet reducere din kompensation med 50 % afhængigt af, hvor langt du flyver og hvor hurtigt du kommer frem.
Din ret til kompensation bortfalder, hvis flyforsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder fx, uvejr og en ulovlig (uvarslet) arbejdsnedlæggelse.
Hvis dit fly bliver forsinket
OurWorld A/S optræder som agent for de(t) i rejsen/transporten involverede luftfartsselskab(er), der alene er ansvarlige for den korrekte gennemførelse af flyvningen. Dette selskab/disse selskabers transportbetingelser og ansvarsbegrænsninger er derfor gældende. Transporten sker i henhold til Montreal- og Warszawa-konventionerne og Forordning 889/2002, der begrænser luftfartsselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af død eller tilskadekomst og ved ødelæggelse, bortkomst eller beskadigelse af bagage samt i tilfælde af forsinkelse.
OurWorld A/S ansvar for mangler samt person- og tingskade ved skibs- og togrejser er begrænset til det erstatningsansvar, vores leverandører har i henhold til henholdsvis Athen-konventionen samt COTIF/CIF-konventionen.
Ovenstående kan for nogle virker som ”Jura sprog”. Frit oversat til ”Dansk” betyder det:
Hvis dit fly er forsinket, kan du rette henvendelse til flyselskabet for at få kompensation. Problemet er at det ofte skal foregå på engelsk. Hvilket kan være en udfordring for mange. Men vi hjælper gerne med kontaktinformationer til flyselskabet (mailadresse eller hjemmeside)
I stedet kan du søge ordet: Flyforsinkelse på www.google.dk så finder du flere selskaber som kan hjælpe dig. Typisk vil de være gratis, hvis du ikke får erstatning, men får du erstatning vil de typisk kræve omkring 25% af erstatningsbeløbet.
Du skal være opmærksom at ”sagen” kan tage både måneder og år at få afklaret.
Når alt dette er sagt, så er virkeligheden, det er meget få fly der er forsinket og hvis de endelig er forsinket, så er det ofte nogle få minutter.