Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (4)
Hamborg
Det får duBeskrivelseBetingelser

Airbus-fabrikken i Hamborg

Endagstur til den tyske storby inkl. tranport t/r, entré, morgenbrød, kaffe, stop ved Fleggaard m.m. - fredag 12. marts 2027.
Oplev en helt særlig dagstur til Hamborg, hvor vi besøger den imponerende Airbus-fabrik i Finkenwerder. Kom med bag kulisserne på det enorme fabriksområde, der svarer til omkring 500 fodboldbaner. Her kan du glæde dig til at se, hvordan nogle af Airbus’ kendte flymodeller bliver samlet, blandt andet A318, A319 og A321. Under den guidede rundvisning får du et fascinerende indblik i flyproduktion, teknologi og den omfattende montageproces. Der bliver også tid til frokost på egen hånd ved Hamborgs havn. Nyd en behagelig bustur med morgenbrød, kaffe og sandwich på hjemturen samt et stop ved grænsen. En spændende oplevelse for dig, der er fascineret af fly, teknik og store maskiner.

3 gode grunde til at tage med:
  • Oplev den imponerende fabrik i Finkenwerder og se, hvordan store Airbus-fly bliver samlet
  • Nyd en oplevelsesrig dag i Hamborg
  • Særlig fordelspris til dig, der holder avisen

Airbus_aflangtbillede

Du får: 

  • Kørsel i 4-stjernet bus
  • 1 x morgenbrød + kaffe
  • 1 x sandwich (hjemturen)
  • 1 x besøg på Airbus (engelsk)
  • Stop ved Fleggaard Dansk rejseleder

Vælg imellem:

Mere om turen

Vi begynder dagen i en komfortabel 4-stjernet bus med morgenbrød og kaffe, inden turen går mod Hamborg. Ved ankomsten er der mulighed for at nyde frokost på egen hånd ved havnen, inden vi fortsætter til Airbus-fabrikken.


På den guidede rundvisning kommer du ind på det enorme fabriksområde, der svarer til omkring 500 fodboldbaner. Turen begynder med en film i besøgspavillonen, hvorefter vores rundvisere tager os med rundt og fortæller om flyproduktionen og den omfattende proces bag de færdige fly.


Du får blandt andet mulighed for at se struktur- og slutmontagen af forskellige Airbus-modeller, herunder A318, A319 og A321. Fabrikken fungerer som et såkaldt endmontageanlæg, hvor de forskellige flydele samles til de færdige fly, mens komponenterne fremstilles på andre fabrikker.


Efter den spændende rundvisning forlader vi Hamborg og sætter kursen nordpå. På hjemturen serveres en sandwich, og vi gør et stop ved grænsen, inden vi fortsætter mod vores hjemby efter en dag fyldt med store maskiner, flyteknologi og fascinerende indblik i moderne flyproduktion.


Opsamling

  • Kl. 06.30 - Odense, Parkering Syd, Sdr. Hospitalsvej
  • Kl. 07.00 – Afk. 58B Pendlerplads v/Staurby – v/toiletbygningen
  • Kl. 07.15 – Fredericia, Rema 1000, Strevelinsvej
  • Kl. 07.40 – Afk. 63, Bramdrupdam, Pendlerplads
  • Kl. 08.10 – Afk. 68 – Haderslev v/Hammelev, Lysbjergvej v/Ok-tanken


Hjemkomst Odense – ca. kl. 19.00



Betingelser:

  • Turen afvikles fredag den 12. marts 2027. Busopsamling vælges i købsflowet.
  • Når I har gennemført jeres køb, skal I ikke foretage jer yderligere. Medbring blot jeres værdibevis ved ankomst til det valgte opsamlingssted. Mød venligst op, senest 15 minutter førend den planlagte afgang. Turen er ikke velegnet for gangbesværede. OBS: Ved bestilling husk at fødselsdato og fødested skal fremsendes til GIBA Travel: giba@gibatravel.dk
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. 
  • Giba Travel er den tekniske arrangør.
  • Avisfordele er kun formidler af dette tilbud.