Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (11)
Schweiz med Panter Rejser
Det får duBeskrivelseBetingelser

Busrejse til Schweiz

Oplev et af Europas smukkeste lande og kryds Alperne med den berømte Bernina Express. Rejs fra DK i aug. 
Schweiz har sin egen og helt unikke blanding af neutralitet, fordomsfrihed og oldgamle traditioner. Og hvad naturen angår, så findes den vel ikke i smukkere aftapning, end i den schweiziske, der byder på skønhed og diversitet, så det er en fryd for øjet. Her er stille søer, brusende floder, buldrende vandfald, blidt bondeland og store grønne bjergmassiver - til tider også sneklædte, selv i sommerhalvåret.

Med udgangspunkt i byen Laax - i den schweiziske kanton Graubründen - skal vi opleve et venligt folkefærd med et charmerende sprog, besøge smukt beliggende byer og betragte nogle af de højeste bjerge og den smukkeste natur i Europa. Vi besøger bl.a. Rheinfall, Europas største vandfald og den smukke Vierwaldstättersø, som også H C. Andersen var betaget af.

I over 2.000 meters højde passerer vi Bernina-passet, og på togrejsen med Bernina Express nyder vi den fantastiske udsigt fra vores pladser.

Særligt for denne rejse:

  • Rejsens højdepunkt er togturen med den berømte Bernina Express på den UNESCO-fredede strækning gennem alperne 
  • 5 overnatninger på 4-stjernet hotel i naturskønne Laax 
  • Smagning af lokale oste, specialiteter og vin på traditionelt schweizisk osteri

Rejsen inkluderer:

  • Kørsel i moderne 4* turistbus med dygtig og rutineret chauffør
  • Alle regler om køre- og hviletid overholdes
  • Buskørsel i forbindelse med udflugter
  • Mellemovernatning på ud og hjemrejse
  • 5 overnatninger på 4* Hotel Laaxerhof
  • 7 x morgenbuffet
  • 7 x middag/buffet
  • Togrejse med berømte Bernina Express på 2. klasse i ”Panoramawagen” 
  • Rundvisning og smagning af ost og pølse inkl. 1 glas vin på Gemeinschaftsstall Churwalden
  • Udflugt til byerne Chur og Luzern
  • Udflugt til fyrstedømmet Liechtenstein
  • Omkostning til indkvartering og forplejning af chauffør og rejseleder
  • Afgifter, udvidet ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden
  • Dansk rejseleder på turen

Afrejse den 28. august - 4. september 2027. 

Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse. 

Valuta: I Tyskland benyttes Euro og Schweizerfranc (CHF) i Schweiz og Lichtenstein. De fleste steder tager imod CreditCard.

Betaling

Der betales et depositum på 3.000 kr. pr. person i forbindelse med køb af rejsen. Restbeløbet for rejsen betales til Panter Rejser senest 60 dage før afrejse. Restbeløbet kan ikke betales med betalingskort. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 60 dage før afrejse.

Ikke inkluderet

  • Yderligere måltider, drikkevarer, entréer etc.

Højdepunkter 

  • Togrejse med Bernina Express 
  • Idylliske Vierwaldstättersee 
  • Lilleputstaten Liechtenstein 
  • Smag ægte schweiziske ost 
  • Udflugt til Chur 
  • Rheinfall, Europas største vandfald

Dagsprogram

1. dag: Afrejse

Efter opsamling passerer vi grænsen og kører forbi Hamburg og Hannover til overnatning i Midttyskland.

Middag på hotellet.

2. dag: Ankomst til Schweiz

Forbi Bodensøen og gennem Østrig når vi den schweiziske grænse midt på eftermiddagen. Graubünden er den geografisk største kanton i Schweiz, og her skal vi bo i Laax de næste 5 nætter, på 4-stjernet Hotel Laaxerhof.

Middag på hotellet.

3. dag: Chur og besøg på osteri

Chur er den ældste by i Schweiz og hovedstad i kantonen Graubünden. Byens strategiske placering i Alpenrheindalen, med flere bjergpassager til Italien, har haft en markant indflydelse på dens historie. Efter et par timer i byen kører vi til Gemeinschaftsstall Churwalden, hvor vi skal opleve en af Schweiz’ mest berømte kulinariske specialiteter. Her bliver vi introduceret til temaet "Fra græs til ost", hvor Kaspar Jörger på levende vis fortæller om alpint landbrug, osteproduktion og husdyravl. Efter præsentationen vil der være smagning af osteriets alpeoste og ostefyldte pølse, ledsaget af brød, regional vin fra Plantahof samt kildevand.

Middag på hotellet.

4. dag: Fyrstedømmet Liechtenstein 

Gennem den smukke schweiziske natur går turen til en af Europas lilleputstater, Liechtenstein. Landet er på blot 160 km2, og her bor ca. 35.000 indbyggere. Fyrsteslægten i landet hører til blandt de ældste adelsfamilier af østrigsk afstamning. I hovedstaden Vaduz med sine ca. 5000 indbyggere, kan vi nedefra betragte fyrstepalæet. Det siges, at der i Vaduz er flere postbokse end indbyggere – som en hentydning til, at den internationale forretningsverden ofte ser en skattemæssig fordel i at have en postadresse i Liechtenstein. Der bliver tid i byen til frokost, slentretur, indkøb mm.

Middag på hotellet.

5. dag: Vierwaledstättersøen

H. C. Andersen er en af de mange, som er blevet tiltrukket af Vierwaldstättersøen og udflugten over Alperne går langs søen til Luzern, hvor vi gør, holdt ved Astridkapellet. Her omkom den belgiske dronning Astrid i en bilulykke i 1935. Efter ankomst til Luzern tager rejselederen os med på en byvandring, hvor du ser byens mest kendte seværdigheder, blandt dem Europas ældste træbro Kapellbrücke, der efter en brand i 1993 atter er genopført. Vi ser Thorvaldsens kendte løvemonument, og der bliver tid på egen hånd.

Middag på hotellet.

6. dag: Med Bernina Expressen ad UNESCO-fredet strækning

I dag skal vi opleve noget af den smukkeste natur i Graubünden, når vi skal med det berømte tog Bernina Express fra Tiefencastel til, grænsebyen Tirano i Italien. Strækning er desuden på UNESCOs verdensarvsliste og er den absolut smukkeste måde at krydse Alperne på. På strækningen passerer vi den 142 m lange Landwasser-viadukt en eventyrlig seksbuet kalkstensviadukt som er kendt verden over. Vi passerer også et fascinerende og unikt område, hvor vi via broer kører op ad en stigning på 416 m på vores vej gennem bjergmassiverne.

På vores hjemtur med bussen til Laax ser vi også den imponerende Diavolezza-gletsjer og gør et kort stop i elegante og eksklusive St. Moritz. Her er ikke blot tale om et bynavn, men også et beskyttet varemærke, der står for klasse, elegance og stil. Byen har gennem de seneste 100 år tiltrukket de mest velhavende turister, der nyder godt af de mange high-end restauranter og Grand-hotels.

Middag på hotellet.

7. dag: Schaffhausen og Rheinfall

Ved Schaffhausen finder vi Rheinfall, Europas største vandfald, 23 m højt og 150 m bredt. Vi har et ophold her og nyder det betagende syn. Vi forlader Schweiz og kører til vores overnatningshotel i Midttyskland hvor værelserne og middagen venter.

8. dag: Hjemkomst

Vi kører det sidste stræk hjem til Danmark.

Hotel

Hotel Laaxerhof er et hyggeligt 4-stjernet hotel med en fantastisk beliggenhed i Laax, omgivet af den smukke natur i de schweiziske alper. Hotellet tilbyder komfortable og rummelige værelser indrettet i klassisk alpestil med moderne faciliteter såsom gratis WiFi, tv, minibar, værdiboks, hårtørrer og egent bad/toilet. Hotellet byder desuden på restaurant med regionale specialiteter, hyggelig bar samt et indbydende wellnessområde med swimmingpool, jacuzzi og sauna.

Opsamling

Afrejse og hjemkomst

  • Kl. 6:20 Århus, Viby Torv P-plads v/Kirken, Grundtvigsvej - hjemkomst ca. kl. 21:15
  • Kl. 6:45 Skanderborg Station (Gratis langtidsparkering) - hjemkomst ca. kl. 20:45
  • Kl. 7:10 Horsens - Lund, Samkørselsplads Horsens V, Bøgehøjvej - hjemkomst ca. kl. 20:20
  • Kl. 7:30 Vejle, Afkørsel 60 ved Solkilde Alle - Bilka´s parkeringsplads, længst væk (Gratis langtidsparkering) - hjemkomst ca. kl. 20:00
  • Kl. 8:00 Fredericia Banegård, Jernbanegade (Gratis langtidsparkering) - hjemkomst ca. kl. 19:30
  • Kl. 8:30 Bramdrupdam (Kolding) -, Samkørselspladsen v/ afk. 63 Kokholm - hjemkomst ca. kl. 19:10
  • Kl. 9:00 Hammelev (Haderslev), afk. 68 v/ OK - hjemkomst ca. kl. 18:50
  • Kl. 9:20 Rødekro, afkørsel 70 v. Cirkel K - hjemkomst ca. kl. 18:20
  • Kl. 9:40 Padborg, Lejrvejen v/ OK - hjemkomst ca. kl. 18:00
  • Kl. 10:00 Fleggaard Harrisle, Industrieweg 27, Harrislee (P-billet til langtidsparkering) - hjemkomst ca. kl. 17:00

Om Panter Rejser

Drømmer du om at rejse til Toscana, Prag, Skotland eller Indien? Panter Rejser tilbyder spændende rejsemål verden over med mange udflugter og store oplevelser. Panter Rejser har en bred viden og erfaring med at arrangere rejser, så alt går op i en højere enhed. Panter Rejser har specialiseret sig i rejser for voksne og skræddersyr unikke oplevelser for eventyrlystne gæster. Med personlig rådgivning og solid destinationserfaring sikrer bureauet tryghed og kvalitet i hele rejseforløbet. Som gæst er du garanteret ophold på gode hoteller, ligesom Panter Rejser udelukkende benytter 4-stjernede busser på alle busrejser.

Tryghed på rejsen

Når du bestiller en pakkerejse hos os, er du godt beskyttet, hvis noget uventet skulle ske. Hvis der opstår fejl eller mangler, er du omfattet af pakkerejselovens regler, og hvis alvorlige, ekstraordinære forhold som naturkatastrofer, krig eller andre sikkerhedsmæssige hændelser rammer dit rejsemål, kan du have ret til at afbestille uden gebyr. Det betyder, at du ikke står alene, hvis forholdene omkring din rejse ændrer sig markant. Samtidig er din pakkerejse dækket gennem Rejsegarantifonden i tilfælde af rejseudbyderens konkurs.

Betingelser:

  • Når du har foretaget dit køb, skal du kontakte Panter Rejser på mail panter@panterrejser.dk og oplyse ønsket opsamlingssted. Vær OBS på, at Panter Rejser holder lukket lørdag-søndag.
  • Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse.
  • Der betales et depositum på 3.000 kr. pr. person i forbindelse med køb af rejsen. Restbeløbet for rejsen betales til Panter Rejser senest 60 dage før afrejse. Restbeløbet kan ikke betales med betalingskort. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 60 dage før afrejse.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Du finder rejsebetingelserne på https://www.panterrejser.dk/generelle-bestemmelser.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.