Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (9)
England med Panter Rejser
Det får duBeskrivelseBetingelser

Juletur til London

Oplev den engelske hovedstad pakket ind i den smukkeste julebelysning med 3 overnatninger på hotel, byrundtur i bus m.m. Rejs fra BLL i nov.
London tilbyder noget for alle, og byen er et mekka for show, musical og teaterentusiaster. Der er mange fantastiske oplevelsesmuligheder med bl.a. historiske bygninger, kirker, spændende museer og imponerende slotte med smukke parker – det hele findes i London.

Især i julemåneden er London et besøg værd. Byen er pakket ind i den smukkeste julebelysning, og du må ikke snyde dig selv for at besøge det fashionable stormagasin Harrods, hvis juleudsmykning slår alt.

Tag med på denne dejlige rejse til London, og oplev alt det, som denne pulserende storby har at byde på.

Særligt for denne rejse:

  • Oplev den magiske julestemning i London
  • Bo centralt og i gåafstand til flere seværdigheder
  • Dansk rejseleder med på hele rejsen

Rejsen inkluderer:

  • Direkte fly fra Billund til London/Gatwick Airport
  • Check-in bagage på max 23 kg
  • Lille taske under sædet (30x20x38cm)
  • Transfer fra lufthavn til hotel t/r
  • 3 overnatninger på Royal National Hotel
  • English Breakfast på hotellet alle dage
  • Halvdags byrundtur i bus (4 timer)
  • Buskørsel i forbindelse med udflugt
  • Dansk rejseleder på turen
  • Afgifter, udvidet ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden

Afrejse den 26. - 29. november 2026.

Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse. Der skal købes 3 værdibeviser for at bo på tripleværelse. 

Betaling

Der betales et depositum på 3.000 kr. pr. person i forbindelse med køb af rejsen. Restbeløbet for rejsen betales til Panter Rejser senest 90 dage før afrejse. Restbeløbet kan ikke betales med betalingskort. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse.

Vigtigt: Ved indrejse til Storbritannien kræves der et ETA

  • Ved indrejse til Storbritannien kræves der et ETA (Electronic Travel Authorisation). Dette skal ansøges og betales individuelt af den enkelte rejsende inden afrejse. ETA'en koster GBP 16 pr. person. Et gyldig pas er påkrævet for ansøgningen. ETA'en vil være gyldig i 2 år og vil være knyttet til det pas, der blev brugt under ansøgningen. Hvis en rejsende får et nyt pas, skal der ansøges om en ny ETA. Det er rejsendes ansvar at sikre, at de har alle nødvendige dokumenter for indrejse.

Højdepunkter 

  • Oplev den magiske julestemning i London
  • Bo centralt med gåafstand til flere seværdigheder
  • Inspirerende byrundtur i bus

Dagsprogram

1. dag: Afrejse til London

Vi mødes med vores rejseleder i Billund Lufthavn og flyver direkte til London med Norwegian. Her venter vores bus, der kører os til hotellet, hvor der er indkvartering.

2. dag: Byrundtur med bus og London på egen hånd

Efter morgenbuffet skal vi på inspirerende byrundtur i bus gennem London. Vi ser Londons mange spændende kvarterer og kommer forbi seværdigheder som House of Parliament, Big Ben, 10 Downing Street, Tower of London. Vi skal også på gåtur gennem charmerende St. James’s Park til Buckingham Palace, St. Paul’s Cathedral og meget mere. Resten af dagen er til egne oplevelser, og vores rejseleder er behjælpelig med gode råd.

3. dag: Egne oplevelser i London

Der er mange muligheder for, hvad I kan opleve i dag. Besøg et af de mange gratis museer, som London er så berømt for, juleshopping på Oxford Street eller besøg i stormagasinet Harrods, hvis juleudsmykning vil fejebenene væk under jer. Det kunne også være en tur i London Eye, hvor I får enfantastisk udsigt over Themsen. Besøg f.eks også Madame Tussauds eller Sherlock Holmes museet i Baker Street, som begge er fremragende oplevelser.

4. dag: Hjemrejse

Efter morgenmaden er der lidt tid, inden der er afgang mod lufthavnen, hvor vi først på eftermiddagen flyver direkte hjem til Billund.

Royal National Hotel

Vi bor på det populære og godt beliggende 3* Royal National Hotel ved Russel Square, få meter fra undergrundstationen Russel Square og busstop. I gåafstand finder man British Museum, Trafalgar Square, markedet i Covent Garden og West End, og der er kun kort vej til shoppinggaden Oxford Street. 

Morgenmaden er English Breakfast - en rigtig god start på dagen. Hotellet har endvidere egen restaurant.

Sådan skal I bo

Alle værelser er med bad/toilet, tv og te-/kaffefaciliteter.

Flyinformation

Der flyves med Norwegian.

Flytider Billund

  • Afgang Billund  kl. 12.40
    Ankomst London kl. 13.25
  • Afgang London kl. 14.10
    Ankomst Billund kl. 16.45

Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.

Om Panter Rejser

Drømmer du om at rejse til Toscana, Prag, Skotland eller Indien? Panter Rejser tilbyder spændende rejsemål verden over med mange udflugter og store oplevelser. Panter Rejser har en bred viden og erfaring med at arrangere rejser, så alt går op i en højere enhed. Panter Rejser har specialiseret sig i rejser for voksne og skræddersyr unikke oplevelser for eventyrlystne gæster. Med personlig rådgivning og solid destinationserfaring sikrer bureauet tryghed og kvalitet i hele rejseforløbet. Som gæst er du garanteret ophold på gode hoteller, ligesom Panter Rejser udelukkende benytter 4-stjernede busser på alle busrejser.

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Når I har foretaget jeres køb, skal I ikke foretage jer yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse. Der skal købes 3 værdibeviser for at bo på tripleværelse. 
  • Tilbuddet er med forbehold for ikke kendte afgifts- og prisstigninger.
  • Der tages forbehold for annullering ved begrænset tilmelding indtil 8 uger før afrejse.
  • Der betales et depositum på 3.000 kr. pr. person i forbindelse med køb af rejsen på Avisfordele. Restbeløbet for rejsen betales til Panter Rejser senest 90 dage før afrejse. Restbeløbet kan ikke betales med betalingskort. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.panterrejser.dk/generelle-bestemmelser.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.