Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (11)
Spanien med Bravo Tours' Rejseklubben
Det får duBeskrivelseBetingelser

Oplevelsesrejse på La Palma

8 dages fantastisk rejse med spændende udflugter! Smag på øens specialiteter og oplev det stærke bånd til Cuba. Rejs fra BLL/CPH i jan.-feb.
Der dufter af friskristet kaffe og modne frugter mellem boderne på markedet i Santa Cruz de La Palma. I de brostensbelagte gader hænger farverige kolonihuse ud over fortovene på deres karakteristiske træbalkoner, og ikke langt herfra fortæller et gammelt sejlskib historien om en tid, hvor Atlanterhavet ikke skilte La Palma og Caribien ad – men bandt dem sammen.

På denne rejse oplever vi La Palma med alle sanser. Vi smager os gennem den grønne kanarieø, hvor havet, den sorte vulkanjord og generationers traditioner har sat deres tydelige præg på både køkken og kultur. Undervejs venter frokoster med kanariske specialiteter, friskfanget fisk ved Atlanterhavet og vin fra druer, der har slået rødder i den mineralrige lavajord. Ved øens sydspids mødes det knitrende hvide havsalt, det dybblå ocean og det sorte vulkanlandskab, inden glassene fyldes hos en af La Palmas traditionsrige vinproducenter.

Men rejsen har også en smag af Cuba. La Palmas tætte bånd til den anden side af Atlanten lever stadig i øens arkitektur, søfartshistorie og gamle håndværk. Vi følger sporene fra de historiske forbindelser til Caribien på søfartsmuseet i Santa Cruz, besøger tobaksdyrkningen og cigarproduktionen i Breña Alta og slutter rejsens store smagsdag med den måske mest aromatiske forbindelse af dem alle: Rom. På Ron Aldea følger vi sukkerrørets vej til den færdige rom og smager resultatet af en tradition, der tydeligt trækker tråde til Cuba.

Mellem måltider og smagninger åbner La Palma sig i al sin dramatiske skønhed: Urgamle laurbærskove, vulkankratere, grønne bjergkamme, naturlige havbassiner og små byer med farverige facader og udsigt over Atlanterhavet. Det er en rejse, hvor fortællinger, landskaber og smage smelter sammen – og hvor De Kanariske Øer møder Caribien midt ude i Atlanterhavet.

Særligt for denne rejse:

  • Oplev øens stærke relation til Cuba med besøg på rom- og cigarfabrik
  • Vinsmagning hos lokal producent og flere frokoster med kanariske specialiteter
  • Oplev det lokale marked i Santa Cruz og den historiske bydel

Rejsen inkluderer:

  • Direkte fly fra Billund eller København til La Palma t/r
  • Indchecket bagage
  • Transfer mellem lufthavn og hotel t/r
  • 7 overnatninger på Las Olas i 2-værelses lejlighed
  • Morgenmad
  • Velkomstmiddag
  • 4 x frokost inkl. drikkevarer
  • Romsmagning
  • Besøg hos cigarproducent
  • Vinsmagning
  • Entré til Naval Museum
  • Transport og udflugter jf. program
  • Dansk rejseleder

Prisen er pr. person ved 2 fuldt betalende voksne pr. værelse.

OBS: Når du har købt rejsen og derefter modtaget værdibeviset fra Avisfordele.dk, skal du vælge lufthavn (Billund eller København), når du registrerer rejsen hos Rejseklubben/Bravo Tours. Følg guiden, der står på værdibeviset fra Avisfordele.dk.

Tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Bravo Tours.
  • Afbestillingsforsikring: 490 kr.
  • Årsrejseforsikring: 440 kr.
  • Mad om bord på fly: 270 kr.
  • Energisikring: 249 kr.

Se flyinformation længere nede.

Program 

Dag 1 - Ankomst til La Palma

Flyet afgår fra Danmark og ankommer til La Palma, hvor Rejseklubbens rejseleder tager godt imod dig. Vi kører til hotellet med bus, og mødes i løbet af eftermiddagen til et lille velkomstmøde. Her er der mulighed for at hilse ordentligt på hinanden, mens rejselederen gennemgår ugens program.


Om aftenen mødes vi til en fælles velkomstmiddag på hotellet, hvor vi skåler for den oplevelsesrige uge, vi har foran os.


Dag 2 - Santa Cruz de La Palma

Efter morgenmad på hotellet stiger vi ombord på bussen og kører den korte tur til øens hovedstad, Santa Cruz de La Palma. Første stop er det lokale marked, La Recova, som ligger i byen historiske centrum. Sammen går vi på opdagelse mellem boder med frisk frugt, lokale oste, frisk fisk og lokale kaffesteder. Der vil også være tid til at snuse lidt rundt på egen hånd.

Herefter fortsætter vi samlet på en byvandring i den historiske del af byen. Særligt de smukt udskårne træbalkoner fra kolonitiden og de farvestrålende huse kendetegner byens arkitektur. Ad de brostensbelagte gader passerer vi bl.a. byens smukke teater.


Vi forsætter til skibet Barco de la Virgen og ”påmønstrer” – dog ikke for en sejltur, men for at besøge søfarsmuseet, Museo Naval, som er indrettet i denne kopi af det oprindelige skib. Museet fortæller La Palmas søfarts historie og her igennem også den vigtige forbindelse til Caribien og især Cuba.


Vi går ombord på bussen og kører til Santuario Virgen de las Nieves, der er det vigtigste religiøse sted på øen med en flot udsigt til Santa Cruz. Herfra ankommer vi til en lokal restaurant, hvor vi går serveret en god frokost og kan hvile benene lidt.


Efter frokost kører vi i retning mod Los Cancajos igen – dog med et lille stop på vejen i Breña Alta-området. Her dyrkes der nemlig tobaksplanter og lave cigarer, der minder om dem, man kender fra Cuba. Efter en oplevelsesrig dag kører vi retur til hotellet – nogle måske med en stor cigar i mundvigen.


Dag 3 - Fridag

Dagen er uden program. Nyd dagen ved poolen eller gå på opdagelse i lokalområdet.


Dag 4 - Vilde vuer og charmerende byer

Efter morgenmaden kører vi først mod øens centrum til udsigtspunktet, La Cumbrecita. Vi nyder den imponerende udsigt over nationalparken Caldera de Taburientes dramatiske bjerglandskab og kanariske fyrreskove. Udsigtspunktet er et af de smukkeste på øen, og vejen dertil kan man opleve de fascinerende skyer, er vælter ned over øens bjergkam som et vandfald.


Herefter fortsætter vi til den maleriske fiskerby Puerto de Tazacorte. Ligesom Santa Cruz er bymidten præget af kolonismens arkitektur, og efter en gåtur gennem byen og ned mod molen sætter vi os og nyder en frokost på en lokal restaurant med udsigt til vandet. Byen er i øvrigt et oplagt sted at smage friskfanget fisk.

Dagens sidste stop er Los Llanos de Aridane. Byen ligger tæt på La Palmas seneste vulkanudbrud, og vi kan spotte den imponerende vulkan og de størknede lavastrømme flere steder fra byens gader.

Byen har en permanent udendørsudstille med moderne kunst i bymidten malet direkte på bygningernes gavle. Vi går på opdagelse i det hyggelige centrum med farverige bygninger, pladser, butikker og caféer. Der vil være lidt tid på egen hånd til at nyde en kop kaffe eller en is, inden vi kører retur til hotellet. Vi er "hjemme" sidst på eftermiddagen.

Dag 5 - Det østlige La Palma og romsmagning

Vi starter dagen med et besøg i biosfærereservatet Los Tilos, som er et af de få steder i verden, hvor man kan opleve laurbærskov. Vi går en kort tur af en af områdets naturskønne stier og nyder den fredfyldte urskov, hvor duften af bladene fylder omgivelserne.


Herefter fortsætter vi til San Andrés y Sauces. Vi besøger den hyggelige bymidte, ser byens centrale plads og oplever kirken udefra, inden vi spiser frokost sammen.


Næste stop er Charco Azul, hvor vi får tid på egen hånd til at nyde de smukke naturlige havbassiner og de naturskønne omgivelser. Medbring gerne badetøj og håndklæde på turen, hvis du vil nyde et forfriskende dyp her.


Vi afslutter dagen på Ron Aldea-destilleriet, hvor vi får et indblik i La Palmas lange tradition for dyrkning af sukkerrør og fremstilling af rom, der selvfølgelig trækker tråde til Cuba. Vi hører om processen fra sukkerrør til færdig rom og runder besøget af med en smagning.


Sidst på dagen kører vi tilbage efter en oplevelsesrig udflugt.


Dag 6 - Fridag

Dagen er til fri afbenyttelse – gå evt. En tur langs Los Cancajos charmende havnepromenade.


Dag 7 - Det sydlige La Palmas salt og vin

Vi starter dagen ved San Antonio-vulkanen i Fuencaliente, hvor vi kommer tæt på de vulkanske kræfter, der har formet La Palma. Vi oplever det markante krater og går gennem det dramatiske landskab på den aktive vulkanryg Cumbre Vieja. Herfra åbner der sig flotte udsigter over øens sydlige del og det omkringliggende vulkanlandskab.


Herefter fortsætter vi til Salinas de Fuencaliente ved øens sydspids. Vi går på opdagelse i et helt særligt landskab, hvor det hvide salt, det blå Atlanterhav og den sorte vulkanjord skaber smukke kontraster. Havvandet ledes gennem en række bassiner, hvor solen fordamper vandet, inden saltkrystallerne samles og tørres af vinden.


Dagens sidste stop er Bodega Teneguía, en af La Palmas traditionsrige vingårde. Her hører vi om dyrkningen af druer i den næringsrige vulkanjord og om fremstillingen af øens karakteristiske vine. Vi smager et udvalg af lokale vine og nyder en fælles frokost på vingården.


Herefter sætter vi os ombord på bussen og triller hjem til hotellet.


Dag 8 - Hjemrejse

Det er blevet tid til at sige farvel og tak til La Palma, når vi vender snuden mod lufthavnen og stiger på flyveren til Danmark.


Las Olas

Las Olas er et stemningsfuldt lejlighedshotel med gode faciliteter til et afslappende ophold. Hotellet har et indbydende poolområde med havudsigt, solsenge og parasoller samt pool-/snackbar med lette retter og drinks. Derudover findes restaurant, bar, fitness, massage mod betaling samt mulighed for padel, bordtennis, petanque og billard.

Sådan skal I bo

De rummelige lejligheder har balkon eller terrasse, tekøkken, køleskab og satellit-tv. Der er gratis wi-fi og døgnåben reception.

Pension

Opholdet på Las Olas er med morgenmad. 


Flyinformation

Flytider Billund

  • Afgang fra Billund kl. 07.00
    Ankomst til La Palma kl. 11.15 
  • Afgang fra La Palma kl. 12.15
    Ankomst Billund kl. 18.45

Flytider København

  • Afgang fra København kl. 07.00
    Ankomst til La Palma kl. 11.30 
  • Afgang fra La Palma kl. 12.30
    Ankomst Billund kl. 19.00

Alle tider er lokale tider. Der tages forbehold for ændringer af flytiderne. 

 

Om Rejseklubben

Rejseklubben er ejet af Bravo Tours og tilbyder rundrejser og oplevelsesrejser til hele verden med mere end 45 unikke rejser – alle med erfarne, dansktalende rejseledere. Med Rejseklubben rejser du sammen med andre rejselystne danskere, når vi sammen oplever rejsemålets største seværdigheder og små hemmeligheder. På rejsen vil du opleve et fællesskab, der tager udgangspunkt i vores fælles passion for at opleve verden.


Du kommer helt sikkert hjem med en masse fantastiske oplevelser i bagagen – og formentligt også nye bekendt- og venskaber rigere. En ting er helt sikkert – det er aldrig kedeligt med Rejseklubben.


Rejseklubben og Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.


Tryghed på rejsen

Når du bestiller en pakkerejse hos os, er du godt beskyttet, hvis noget uventet skulle ske. Hvis der opstår fejl eller mangler, er du omfattet af pakkerejselovens regler, og hvis alvorlige, ekstraordinære forhold som naturkatastrofer, krig eller andre sikkerhedsmæssige hændelser rammer dit rejsemål, kan du have ret til at afbestille uden gebyr. Det betyder, at du ikke står alene, hvis forholdene omkring din rejse ændrer sig markant. Samtidig er din pakkerejse dækket gennem Rejsegarantifonden i tilfælde af rejseudbyderens konkurs.


Betingelser:

  • Når du har modtaget værdibeviset fra Avisfordele.dk, skal du registrere din rejse online ved Bravo Tours. Følg guiden på værdibeviset. 
  • Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.
  • Prisen er pr. person ved 2 fuldt betalende voksne pr. værelse.
  • Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
  • Det er Bravo Tours' almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.bravotours.dk/rejseklubben/info/rejsebetingelser/rejsebetingelser-for-rejseklubben.
  • Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.