Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (10)
Portugal med Bravo Tours' Rejseklubben
Det får duBeskrivelseBetingelser

Rundrejse på Azorerne

1 uge med store naturoplevelser: Fra havskum til bjergtop på São Miguel! Bo på centralt 4* hotel inkl. morgenmad. Rejs fra BLL i jun.-okt. 2027.
São Miguel er Azorernes største ø – og det perfekte sted at begynde, hvis du besøger den portugisiske øgruppe for første gang. Her venter dramatiske vulkanlandskaber, frodige bjergsider, brusende vandfald og det endeløse Atlanterhav. På denne oplevelsesrige rejse kommer vi hele vejen rundt om øens mange kontraster: til vands, til fods og i bus.

Fra en katamaran spejder vi efter hvaler og legesyge delfiner i havet omkring øen. Selvom der aldrig er garantier, når vi taler om vilde dyr, så er kaskelothvalerne til stede omkring øerne året rundt sammen med massevis af delfinarter.

På rundturen gennem det grønne Nordeste oplever vi nogle af São Miguels mest uberørte egne, mens vandringen langs kraterkanten ved Sete Cidades bringer os helt tæt på øens storslåede natur. Undervejs lærer vi også hovedbyen Ponta Delgada at kende, smager på lokale specialiteter og nyder hyggelige måltider i godt selskab.

Rejsen er perfekt til dig, der vil kombinere komfort og fællesskab med aktive oplevelser. Glæd dig til en varieret uge, hvor oplevelserne strækker sig fra havskum til bjergtop – og hvor São Miguels natur, kultur og lokale smage tilsammen giver dig det bedste af Azorerne.

Særligt for denne rejse:

  • Vandretur med udsigt til de ikoniske Tvillingesøer
  • Bustur til det uberørte naturområde, Nordeste
  • Hval- og delfinsafari med gode muligheder for at se bla. kaskelotter

Rejsen inkluderer:

  • Fly fra Billund - São Miguel t/r
  • Indchecket bagage 
  • Transfer mellem lufthavn og hotel t/r
  • 7 overnatninger på Hotel São Miguel Park, dobbeltværelse med balkon og skrå havudsigt
  • Morgenmad
  • Velkomst- og afskedsmiddag
  • Byrundtur i São Miguel inkl. smagning af lokal øl
  • Hval- og delfinsafari med katamaran
  • Udflugt med bus til Nordeste inkl. frokost
  • Vandretur til Sete Cidades inkl. frokost
  • Transport og udflugter som beskrevet i program 
  • Dansk rejseleder

Prisen er pr. person ved 2 fuldt betalende voksne pr. værelse.

Tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Bravo Tours.
  • Afbestillingsforsikring: 490 kr.
  • Årsrejseforsikring: 440 kr.
  • Mad om bord på fly: 270 kr.
  • Energisikring: 249 kr.

Se flyinformation længere nede.

Program

Dag 1 - Velkommen til São Miguel og velkomstmiddag

I dag begynder vores azoriske eventyr. Efter ankomsten til São Miguel kører vi til vores hotel i Ponta Delgada, hvor der bliver tid til at finde sig til rette.


Senere samles vi til et velkomstmøde. Her præsenterer rejselederen ugens program og fortæller om de mange oplevelser, der venter os på øen. Det er samtidig en god anledning til at hilse på de øvrige deltagere og få svar på de praktiske spørgsmål, der måtte være.


Om aftenen går vi sammen til en lokal restaurant, hvor vi nyder rejsens første fælles middag. Over god mad og hyggeligt samvær tager vi hul på en uge fyldt med natur, bevægelse og nye bekendtskaber.


Dag 2 - Ponta Delgadas historiske gader og smagen af lokal øl

I dag skal vi opleve Ponta Delgada til fods. På en stemningsfuld byvandring følger vi de sort-hvide brostensbelagte gader gennem São Miguels historiske hovedby.


Undervejs oplever vi byens karakteristiske arkitektur, hyggelige pladser og gamle kirker, mens rejselederen fortæller om Ponta Delgadas historie og livet på øen. Vi kommer også forbi den livlige havnefront, hvorfra skibe gennem århundreder har sat kurs mod resten af verden.


Vi gør holdt på en lokal restaurant, hvor vi smager en af øens lokale øl. Her får vi tid til at hvile benene, nyde stemningen og lære lidt mere om São Miguels lokale smage.


Resten af dagen er til fri disposition. Måske frister en slentretur langs marinaen, et cafébesøg eller lidt shopping i byens små butikker.


Dag 3 - Vandretur til Sete Cidades (Tvillingesøerne)

Efter morgenmaden snører vi (vandre)skoene og begiver os ud på en af São Miguels smukkeste vandreruter.


Ruten starter ved udsigtspunktet Vista do Rei, fortsætter langs den sydvestlige side af Sete Cidades-kraterets højdedrag og ender inde i landsbyen. Under hele vandringen kan vi nyde udsigten over kraterets indre med de forskellige søer og karakteristiske vulkanske formationer.


Ruten fører os ad små grusveje og stier gennem det grønne vulkanlandskab. Undervejs skifter udsigten mellem søer, stejle kratersider, frodig vegetation og det åbne Atlanterhav. Vi bevæger os gradvist ned mod den lille landsby Sete Cidades, som ligger idyllisk placeret i bunden af det enorme vulkankrater. Undervejs stopper vi og nyder en lækker picnic i det grønne.


Den sidste del af vandringen går forholdsvis stejlt ned mod landsbyen og kan være glat, især efter regn, men selve ruten er officielt klassificeret som let.


Om eftermiddagen er vi retur på hotellet.


Længde: Ca. 7,5 km 

Aktiv vandringstid: Ca. 3 timer 

Sværhedsgrad: Let-Middellet


Dag 4 - På katamaran blandt hvaler og delfiner

I dag venter en af rejsens helt store naturoplevelser, når vi stævner ud på Atlanterhavet på en cirka tre timer lang hval- og delfinsafari.

Farvandet omkring São Miguel er hjemsted for mange forskellige hvalarter og flere arter af delfiner. Ombord på katamaranen holder kaptajnen kontakt med observatører langs kysten, som hjælper med at lokalisere dyrene. Måske møder vi en flok legesyge delfiner, der følger båden gennem bølgerne, eller ser ryggen og halefinnen fra en imponerende hval bryde havoverfladen.

Det er naturen, der bestemmer, og derfor kan observationer ikke garanteres. Netop spændingen og forventningen er dog en stor del af oplevelsen, når vi sammen spejder ud over det åbne hav.


Katamaranturen er en aktiv udflugt, hvor båden kan bevæge sig i bølgerne. Man skal derfor være i stand til at gå ombord og bevæge sig sikkert på båden.

Efter turen er resten af dagen til fri disposition.

Dag 5 - Bustur til Nordeste 

Efter morgenmaden stiger vi ombord på bussen og kører til São Miguels nordøstlige hjørne, Nordeste, tager os med ind i en af øens grønneste og mest uberørte egne. Her snor vejene sig gennem et frodigt landskab, hvor farverige blomster vokser langs vejkanten, vandfaldene gemmer sig mellem de grønne bjergsider, og det ene storslåede udsigtspunkt afløser det næste.


På vores vej gennem dette gamle og traditionsrige distrikt oplever vi en natur, der flere steder næsten føles urørt. São Miguels endemiske planter trives særligt godt her, og netop på øens nordøstlige side finder vi mange af de fredede naturområder. De små byer ligger spredt mellem bjerge, skove og kyst, og her får naturen lov til at fylde og vise sig fra sin smukkeste side.


Vi følger de snoede veje gennem det kuperede landskab og gør undervejs stop ved nogle af områdets mange udsigtspunkter, hvor blikket kan vandre over grønne dale, brusende vandfald, dramatiske klipper og det blå Atlanterhav.


Frokost er inkluderet.


Dag 6 - Afslapning

Dagen er uden program, og du kan passende fordøje rejsens foreløbige indtryk ved hotellets pool eller på en af de lokale restauranter.


Dag 7 - Afskedsmiddag (tilkøb evt. vandreturen "Tværs over øen")

I dag er der ingen programsatte aktiviteter, og du bestemmer selv tempoet.


Du kan nyde hotellets faciliteter, gå på opdagelse i Ponta Delgada eller finde en hyggelig restaurant til frokost. Byens centrum og havneområde indbyder til en rolig spadseretur, og der er gode muligheder for at besøge butikker, kirker og lokale markeder. Du kan også tilkøbe udflugten "Vandring tværs over øen" med Bravo Tours.


Om aftenen mødes vi og går sammen til en lokal restaurant. Her spiser vi en hyggelig afskedsmiddag med lokale specialiteter og skåler for en fantastisk og oplevelsesrig uge.


Dag 8 - Hjemrejse

Rejsen nærmer sig sin afslutning, og efter morgenmaden kommer bussen, som skal køre os til flyhavnen. Heldigvis skal vi alle med samme fly hjem, så vi gemmer farvelkrammere og ”på gensyn” til bagagebåndet i Billund Lufthavn.


São Miguel Park

São Miguel Park er et moderne og indbydende hotel med en interessant historie. Den tidligere skole for unge præstestuderende er i dag fuldstændig ombygget og fremstår som et velfungerende hotel i høj standard. I området omkring hotellet findes både gode indkøbsmuligheder og restauranter, og shoppingcentret Parque Atlântico ligger lige i nærheden.

Hotellet har en god beliggenhed tæt på flere af Ponta Delgadas grønne byparker. Især Antonio Borges Park ligger i kort afstand og byder på flotte planter, store træer, legeplads og café. Herfra er der også nem gåafstand til Ponta Delgadas historiske centrum med seværdigheder, restauranter, fortovscaféer og havnepromenaden.

Hotellets poolområde har solterrasse med solsenge og parasoller. Poolhåndklæder kan lånes uden gebyr og kan også anvendes ved stranden eller ved besøg i øens termiske bade. Der findes desuden en indendørs pool. Brug af badehætte er obligatorisk i den indendørs pool og udleveres gratis i receptionen.


Sådan skal I bo

I kommer til at bo på et dobbeltværelse med balkon og skrå havudsigt. Værelset er velindrettet med eget badeværelse med badekar, aircondition, køleskab, centralvarme, telefon, hårtørrer, kabel-tv og balkon. Værelserne er ydermere møbleret med bekvemme senge, lænestole og skrivebord. På balkonen er der stole og bord, så hyggelige dage kan nydes der.


Pension 

Opholdet på São Miguel Park er med morgenmad. Morgenmaden serveres fra kl. 07.00, mens varme retter tilbydes fra kl. 07.30.


Godt at vide om rejsens program

Vandreture 

Rejsen byder på en vandreture med mulighed for at tilkøbe en ekstra vandredag. Den inkluderede vandretur er i den lette kategori (nemme ture med lette stigninger og fald). Du kan tilkøbe vandreturen tværs over øen via Bravo Tours, som betragtes som middelsvær. Det vil sige, der er stejle passager og ujævnt terræn undervejs. 


For at kunne gennemføre vandreturene skal du være i almindelig god fysisk form og sikker på fødderne. Vi går i et roligt tempo, med mindre op- og nedstigninger, men visse steder er der løst grus, glatte sten og ujævnt terræn. Vi går primært på småveje og stiger, men skal indimellem også gå på asfalt.


Udstyr

Bravo Tours anbefaler vandrestøvler eller almindelige sportssko, som du går godt i og står fast i, til dagen(e) med vandring på programmet. Vejret på Azorerne er meget omskifteligt. Du bør derfor medbringe en rygsæk, hvor du kan have en ekstra trøje samt regntøj eller regnponcho, da små byger kan opstå meget pludseligt. Medbring også gerne drikkedunk.


Katamarantur

Katamaranturen er en aktiv udflugt, hvor båden kan bevæge sig i bølgerne. Man skal derfor være i stand til at gå ombord og bevæge sig sikkert på båden. Turen anbefales ikke til personer med alvorlige ryg- eller hjerteproblemer. Sejladsen kan blive ændret eller aflyst, hvis vejr- og havforholdene ikke tillader en sikker gennemførelse.


Flyinformation

Flytider Billund

  • Afgang fra Billund kl. 08.30
    Ankomst São Miguel kl. 11.30
  • Afgang fra São Miguel kl. 12.30
    Ankomst Billund kl. 19.20


Alle tider er lokale tider. Der tages forbehold for ændringer af flytiderne. 

 

Om Rejseklubben

Rejseklubben er ejet af Bravo Tours og tilbyder rundrejser og oplevelsesrejser til hele verden med mere end 45 unikke rejser – alle med erfarne, dansktalende rejseledere. Med Rejseklubben rejser du sammen med andre rejselystne danskere, når vi sammen oplever rejsemålets største seværdigheder og små hemmeligheder. På rejsen vil du opleve et fællesskab, der tager udgangspunkt i vores fælles passion for at opleve verden.


Du kommer helt sikkert hjem med en masse fantastiske oplevelser i bagagen – og formentligt også nye bekendt- og venskaber rigere. En ting er helt sikkert – det er aldrig kedeligt med Rejseklubben.


Rejseklubben og Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.


Tryghed på rejsen

Når du bestiller en pakkerejse hos os, er du godt beskyttet, hvis noget uventet skulle ske. Hvis der opstår fejl eller mangler, er du omfattet af pakkerejselovens regler, og hvis alvorlige, ekstraordinære forhold som naturkatastrofer, krig eller andre sikkerhedsmæssige hændelser rammer dit rejsemål, kan du have ret til at afbestille uden gebyr. Det betyder, at du ikke står alene, hvis forholdene omkring din rejse ændrer sig markant. Samtidig er din pakkerejse dækket gennem Rejsegarantifonden i tilfælde af rejseudbyderens konkurs.


Betingelser:

  • Når du har modtaget værdibeviset fra Avisfordele.dk, skal du registrere din rejse online ved Bravo Tours. Følg guiden på værdibeviset. 
  • Vi gør opmærksom på, at bestillingen er bindende, og at der ikke er mulighed for at annullere rejsen.
  • Prisen er pr. person ved 2 fuldt betalende voksne pr. værelse.
  • Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
  • Det er Bravo Tours' almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://ferie.bravotours.dk/rejseklubben/info/rejsebetingelser/rejsebetingelser-for-rejseklubben.
  • Rejseklubben og Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.