Panter Rejser

SVERIGE: 9-dages unik rejse med smukke landskaber, trækunst og samisk kultur inkl. den naturskønne togstrækning Inlandsbanen


Ikke-abonnent
13.695,00 kr
Abonnent
12.995,00 kr

Tag med på denne uforglemmelige rejse gennem Sveriges smukke landskaber, hvor vi skal opleve de grønne skove, vildmarker og den samiske kultu... Læs mere

Vælg opsamlingssted

Varenr: 1008826

Produktbeskrivelse

Tag med på denne uforglemmelige rejse gennem Sveriges smukke landskaber, hvor vi skal opleve de grønne skove, vildmarker og den samiske kultur. Højdepunktet bliver den naturskønne togstrækning med Inlandsbanen. Den fængslende stilhed akkompagneres af toghjulenes buldrende slag mod skinnerne, og fra togvognens første parket oplever vi den blændende panoramaudsigt ud over de svenske dybblå, brusende fjorde og den imponerende natur. Det er den sidste, autentiske natur i hele Europa, som møder os på denne vej, der strækker sig 746 kilometer fra Östersund via Polarcirklen til Gällivare. Der bliver også rig mulighed for at opleve både gammel samisk kultur, rensdyr, elge og et forladt bjørnebo. Nyd roen, når den forener sig med den storslåede natur - og forbered dig på en rejse, der giver velvære til dit sind.

Denne rejse er TESTET AF én af vores brugere i 2023. Og du kan læse mere om hans oplevelser længere nede samt nyde hans smukke billeder.

3 gode grunde til at tage på denne rejse:

  • Oplev de kendte små Dalerheste i træ ved et besøg hos designeren Leif Wikner
  • Besøg på ishotellet i Jukkarsjärvi og på det velkendte fjeld- og samermuseum Ajtte
  • Særlig fordelspris til dig, der holder avisen

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Bustransport i 4-stjernet turistbus t/r
  • Billet til Stena Line fra Frederikshavn – Göteborg
  • Inlandsbanen fra Östersund – Gällivare
  • 1 x overnatning i den valgte værelsestype på Scandic Swania, Trollhättan
  • 1 x overnatning i den valgte værelsestype på First Hotel Gran Falun
  • 1 x overnatning i den valgte værelsestype på Clarion Hotel Grand i Östersund
  • 2 x overnatninger i den valgte værelsestype på Grand Hotel Lapland i Gällivare
  • 1 x overnatning i den valgte værelsestype på The Wood Hotel i Skellefteå
  • 1 x overnatning i den valgte værelsestype på Scandic Sundsvall City
  • 1 x overnatning i den valgte værelsestype Scandic Strömmen i Norrköping
  • 8 x morgenmad
  • 1 x middag på vejen op med Inlandsbanen
  • 4 x 3-retters buffet inkl. kaffe
  • 3 x 2-retters buffet inkl. kaffe
  • 1 x frokost inkl. kaffe ved Nutti Sami Sida og 1 x frokost på Bergmanns Fisk i Vilhelmina
  • Entré til Innovatum Science Center Saab Car Museum i Trollhättan
  • Entré til Nils Olsson Hemslöjd
  • Entré og rundvisning ved Persåsen
  • Entré og rundvisning på Ishotellet
  • Entré og rundvisning ved Nutti Sami Siida
  • Entré til Ajtte Svenskt Fjäll- og Samermuseum
  • Besøg og rundvisning på ostens lager inkl. smagning
  • Entré og rundvisning på Hälsingegården Erik-Anders

TESTET AF AVISFORDELE – Allan Steen, abonnent på Horsens Folkeblad

"Nu har vi holdt ferie oven på rejsen, og tilbage står en lang række spændende oplevelser og en indsigt i samisk kultur og levevis, som vi aldrig glemmer."

"Kursen sat mod Jokkmok. Vi passerer imponerende natur, og gør holdt et par steder for at tage fotos. Spændende besøg på museet Ájtte med en masse tableauer, flotte fotos og en stor variation af flot kunsthåndværk. Ti km efter museumsbesøget krydser vi igen Polarcirklen – sydgående."

Inlandsbanen gennem Sveriges ”baghave”

Følg med på en rejse gennem Sverige og oplev de grønne skove, vildmark og samisk kultur. Se de krystalklare skabelser på verdens største ishotel i Jukkarsjärvi og besøge den gamle samiske markedsplads Sámi Siida hvor ægte Nordlandske delikatesser serveres.

Oplev det smukkeste af Sverige med Inlandsbanen, hvor vi bliver mødt af den sidste, autentiske natur i Europa og den stolte Nordlandske befolkning. Inlandsbanen kører på den 1.288 km. lange strækning mellem Kristinehamn i midtsverige til Gällivare i Lapland. Vi skal på denne rejse opleve den mest berømte del af Inlandsbanen som strækker sig 746 kilometer fra Östersund via Polarcirklen til Gällivare med en rejsetid på ca. 14 timer.

Program

1. dag:

Afrejse og ankomst til Trollhättan.
Efter opsamling kører vi videre til Frederikshavn, hvorfra vi sejler til Göteborg kl. 15.45. Efter ankomst kører vi langs Götakanalen mod vores hotel i Trollhättan og undervejs passerer vi bl.a. den smukke Bohus Fästningen. Efter indkvartering på hotellet spiser vi en god middag på hotellet.

2. dag:

Trollhättans sluser og vandfald - SAAB og videre til Falun.
Vi spiser morgenmad på hotellet og skal herefter på en byrundtur i Trollhättan, hvor vi blandt andet går langs kanalen og oplever det hyggelige sluseområde Gamle Dal, vandfaldet samt bilfabrikken Saabs spændende museum. Vi fortsætter herefter videre mod vores hotel i Falun, hvor værelserne og middagen venter.

3. dag:

De kendte Dalerheste og besøg hos designeren Leif Wikner.
Vi fortsætter vores færd videre nordpå gennem Finnbygderne i Dalarna. I Nusnäs stopper vi ved ”Nils Olssons Hemslöjd”. Allerede i 1700-tallet begyndte skovarbejderne i byerne ved Mora at snitte træheste i deres hytter om aftenen. I 1830-tallet fik dalarhestene de berømte blomstermønstre, som i dag kaldes kurbits. Inden vi når til den Jämtländska metropol Östersund gør vi et stop ved Leif Wikner i Persåsen, en familievirksomhed som har eksisteret i over 45 år. Leif Wikner er en svenske designer som fremstiller unikke håndlavede møbler og kunsthåndværk i forskellige træsorter fra de Jämtländska skove. Håndværket og passionen for træ har Leif og Margitj Wikner givet videre til deres 4 sønner. Vi skal på en interessant rundvisning og hvem ved, måske køber vi et æg eller en hane designet af Leif Wikner og håndlavet i hans snedkeri. Ved ankomst til Östersund checker vi ind på vores hotel og nyder en god middag sammen.

4. dag:

Inlandsbanen fra Värmland til Lapland og midnatssol over Polarcirklen.
I dag skal vi opleve rejsens absolutte højdepunkt på Inlandsbanen fra tidlig morgen til sen aften. Vi stiger ombord på toget og den vidunderlige rejse på 746 km fra Östersund til Gällivare kan begynde! Vi passerer naturskønne landskaber, brusende elve, heder og grantræer, der rejser sig stolt langs sporet. Og den fængslende stilhed akkompagneres af toghjulenes slag mod skinnerne. Vi krydser flere elve og chancerne for at få øje på et rensdyr – eller endda en elg er ret store! Der bliver flere stop undervejs og i Vilhelmina venter der en lokal frokost med Nordländske specialiteter af friske råvarer af højeste kvalitet på Bergmans Fisk og Vilt. Gårdbutikken har ”høstet” flere udmærkelser og priser og har bl.a. vundet 14 guldmedaljer i de svenske mesterskaber i madhåndværk. Vi fortsætter mod Norrlands indland og gør et stop for middag på vejen. Et af de sidste højdepunkter på turen med Inlandsbanen er stoppet ved Jokkmokk, lige syd for Polarcirklen. Du får chancen for at følge jernbanesporene til fods. Cirklen er tydeligt markeret og det er muligt at tage billeder. Vi fortsætter det sidste stykke vej via Vaikijaur til slutdestinationen Gällivare, hvor vi ankommer midt på aftenen.

5. dag:

Ishotellet i Jukkarsjärvi og den gamle samiske markedsplads Sámi Siida.
Vi nyder en god morgenmadsbuffet på hotellet inden vi begiver os ud på nye eventyr. Ved den gamle smukke Vasaelv ligger den Gamla Kirke, som af de lokale også kaldes ”Lappkyrkan” fra 1751. Vi gør et stop, inden vi fortsætter via midnatssolvejen til Jukkasjärvi, hvor vi skal på et spændende besøg på Ishotellet. Her fortæller vores guide om selve bygningen af ishotellet og viser os krystalklare skabelser af is fra Torne elven. Ishotellet er det største ishotel i hele verden og er på hele 5.500 kvm. Inde i hotellet er der blandt andet en isbar, kirke og smukke suiter skabt af kendte kunstnere. Vi fortsætter herefter til den gamle samiske markedsplads, Sámi Siida. Her får vi fortalt om samernes historie og traditioner og vi får mulighed for at møde renerne på nært hold. Efter rundvisningen spiser vi en traditionel samisk frokost i jättekåtan (et stort samer telt). Vi gør et besøg i Jukkasjärvi trækirke, hvor Bror Hjorts kendte altertavle fra 1600-tallet hænger og slutter dagen af med et besøg i kirken i Kiruna inden vi kører tilbage til Gällivare, hvor vi igen overnatter.

6. dag:

Fjeld og Samermuseet Ajtte, Storforsen og ”Guldbyen” Skellefteå.
Vi forlader Gällivare og fortsætter vores rejse til Jokkmokk, hvor vi gør et besøg på det velkendte fjeld- og samermuseum Ajtte. Snart forlader vi Lappland og kører ind i Norrbotten, hvor vi gør et stop ved den smukke Storforsen – Europas største strømfald med vandfald i Piteelven. Storforsen fryser aldrig trods temperaturer på -40 grader celcius om vinteren. Vi fortsætter videre mod Den Botniske Bugt og i Älvsbyn ser vi den gamle kirkeby, og kommer via Piteå endelig til ”Guldbyen” Skellefteå. Lige siden 40`erne har man i disse egne støbt guld. Skelleftefältet, som løber fra Skelleftå og ca. 150 km mod vest, er et af verdens mineralrigeste områder.

7. dag:

Besøg i ”Osteriget”, Höga Kusten og videre til Sundsvall.
I dag venter os et spændende besøg når vi skal på besøg i ”Osteriget”. På Ostens lager i Ånäset lagrer man den berømte Västerbottenost. Under et besøg får vi fortalt om osteproduktionen efterfulgt af smagsprøve af delikatessen. Vi fortsætter langs Den Botniske Bugt forbi universitetsbyen Umeå og Örnsköldsvik og følger så den storslåede Höga kusten, som er det hidtil eneste rene naturverdensarv i Nordeuropa. Höga Kusten er den stejleste og højest beliggende kyst langs hele Østersøen og er beliggende i Ångermanland. Landskabet, som det ser ud i dag, er formet af istiden. Der er klipper, bugte og skove og en ubeskrivelig smuk natur. Ved den naturskønne Högakustenbroen gør vi et stop. Med sine 1800 meter er den Sveriges længste hængebro. Dagens mål er Sundsvall, hvor vi overnatter.

8. dag:

Hälsingegården Erik-Anders og Norrköping. Ved Nordlands ældste by, den charmerende træby Hudiksvall, kører vi ind i landet mod Ljusdal. I disse egne findes noget meget unikt, nemlig Hälsingegårdene. Her byggede bønderne deres egne statelige gårde, som er blevet kaldt for ”træslotte”. Man byggede stort og meget og pyntede op efter egen smag med vægmalerier, tapeter, snedkerier og tekstiler. Vi fortsætter forbi Järvsö, hvor en af landets mest folkekære artister, Lill-Babs, voksende op. Herefter går turen videre ud mod kysten, hvor vi skal besøge Hälsingegården Erik-Anders. Erik-Anders er en af de syv Hälsingegårde som er optaget på Unescos verdensarvsliste i 2012. Ved aftenstid ankommer vi til vores hotel i Norrköping.

9. dag:

Hjemrejse.
Inden vi forlader Norrköping, spiser vi en god morgenmadsbuffet og kører herefter med passende pauser hjem til Danmark via Malmö og Øresundsbroen. Sent på aftenen er vi hjemme efter en fin og indholdsrig rejse i Sverige.

Find masser af god rejseinspiration i vores kategori med 'Rejser & Ophold' her.

Særlige fordele med avisen

Som abonnent på én af vores 14 aviser* får du ekstra fordele hos Avisfordele. I vores oplevelsesunivers finder du et stort udvalg af rejser, ophold, foredrag, koncerter, busture, produkter til din bolig og meget mere. Få ekstra gode rabatter på udvalgte tilbud eller kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen. Deltag også i vores spændende konkurrencer – eller modtag særlige tilbud før alle andre, bl.a. forsalg på Gastro Week, hvor du kan få store smagsoplevelser på mange, skønne restauranter.

Alle abonnementer giver de samme gode fordele.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Rejsen foregår i perioden 18. – 26. juni 2024.
  • Når I har foretaget jeres køb, skal I ikke foretage yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Følgende er ikke inkluderet i rejsen: Yderligere måltider, drikkevarer og entréer.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Tilmelding til eller spørgsmål om denne rejse skal ske direkte til Klub FT på mail til fordele@ftgruppen.dk – skriv venligst Sverige i emnelinjen. Angiv venligst dit navn og telefonnummer, så vil du blive kontaktet af Klub FT.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.
  • Som abonnent af avisen havde du helt eksklusivt mulighed for at købe rejsen i forsalg.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Damhaven 3B, 1 sal
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen foregår i perioden 18. – 26. juni 2024.
  • Når I har foretaget jeres køb, skal I ikke foretage yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Følgende er ikke inkluderet i rejsen: Yderligere måltider, drikkevarer og entréer.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Tilmelding til eller spørgsmål om denne rejse skal ske direkte til Klub FT på mail til fordele@ftgruppen.dk – skriv venligst Sverige i emnelinjen. Angiv venligst dit navn og telefonnummer, så vil du blive kontaktet af Klub FT.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.
  • Som abonnent af avisen havde du helt eksklusivt mulighed for at købe rejsen i forsalg.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Damhaven 3B, 1 sal
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.