Safari Eksperten

SYDAFRIKA: 10-dages magisk safarirejse med ophold på Balule River Lodge inkl. fly, gamedrives og stort oplevelsesprogram


Ikke-abonnent
26.990,00 kr
Abonnent
24.995,00 kr

Når først jeres fødder rammer Sydafrikas rødglødende jord, så ved I, at der venter en drømmerejse fyldt med safari, vildskab og ikke mindst e... Læs mere

På lager
Varenr: 1012391

Produktbeskrivelse

Når først jeres fødder rammer Sydafrikas rødglødende jord, så ved I, at der venter en drømmerejse fyldt med safari, vildskab og ikke mindst en oase i luksuriøse omgivelser. Hvert øjeblik er magisk i det sydafrikanske kontingent, hvor I kan se frem til den bedste safarioplevelse med gamedrives i Balule Nature Reserve, besøg i Kruger Nationalpark og guidede udflugter til Drakensbjergene og Blyde River Canyon. En rejse som denne er uden tvivl ventetiden værd, så pak kufferterne, hav kikkerten klar og glæd jer til den ultimative drømmesafari.

3 gode grunde til at tage afsted:

  • Bo i idylliske omgivelser langs Olifants River, hvor I kan nyde synet af vilde dyr fra terrassen
  • En rejse med et stort og spændende oplevelsesprogram
  • Tag fantastiske billeder af det afrikanske dyreliv

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Fly fra Billund - Hoedspruit (med mellemlanding)
  • Fly fra Johannesburg - Billund (med mellemlanding)
  • Forplejning, drikkevarer og underholdning på den oversøiske del af flyvningen
  • Alle skatter og afgifter
  • 1 stk. håndbagage á max 10 kg
  • 1 stk. indtjekket bagage á max 20 kg
  • Afhentning i Hoedspruit lufthavn og biltransfer til/fra Balule River Lodge
  • Velkomst og informationsmøde
  • 7 x overnatninger i den valgte værelsestype på Balule River Lodge
  • Helpension alle dage på Balule River Lodge (Morgenmad, frokost og aftensmad) inklisive drikkepakke*
  • 3 x morgen gamedrives i Balule Nature Reserve - Den ene afsluttes med "Champagne breakfast" i lodgen
  • Heldagssafari i Kruger Nationalpark. Oplev den verdensberømte, kæmpestore nationalpark med det fantastiske dyre og fugleliv. I får morgenmad og frokost i parken denne dag
  • 2 x eftermiddags gamedrives i Balule Nature Reserve med "sundowner" i bushen
  • Gamedrive i Balule Nature med "bush braai"* **
  • Guidet udflugt til Drakensbjergene og Blyde River Canyon inkl. frokost og videre kørsel til Johannesburg lufthavn
  • Dansktalende personale

*En "bush braai" er en stemningsfyldt og traditionel sydafrikansk grillaften. Bordet bliver dækket med hvid dug og levende lys, og I kan nyde den
fantastiske stemning mens I lytter til bushens lyde.

**Et game drive er en safarikørsel, hvor man kører ud i bushen i en åben 4x4 safarbil med dygtig stedkendt guide. Her vil man få dyrene på helt tæt hold og få en masse fine naturoplevelser. Guiden (engelsktalende) fortæller naturligvis en hel masse undervejs, om alt det man ser. Man er normalt afsted i ca. 2½-3 timer, men det kommer naturligvis an på, hvad man oplever undervejs.

Program

Dag 1: Danmark - Johannesburg

Der er afrejse fra Billund kl. 16.05 med ankomst i London kl. 17.00. Herfra er der afgang til Johannesburg kl. 21.15.
Forplejning, drikkevarer og underholdning er inkluderet på den oversøiske del af flyrejsen.

Dag 2: Johannesburg - Balule River Lodge

Flyet fra London lander i Johannesburg kl. 10.20. Efter et par timers ventetid flyves der til den lokale lufthavn, Hoedspruit, ved Kruger National Park kl. 12.50 med ankomst kl. 13.45. Her bliver I mødt af Balules guide, som kører jer til lodgen. Velkomst og informationsmøde i lodgen ved Balules danske manager samt det øvrige personale. Afslapning i de nye omgivelser og derpå en dejlig middag.

Dag 3: Gamedrives i Balule Nature Reserve

Lørdagen byder på to gamedrives i åbne safari biler i Balule Nature
Reserve, en morgen gamedrive kl. 6.00 og en eftermiddags-gamedrive kl. 15.30. Vi har forhåbentlig held til at få øje på både zebraer, gnuer,
elefanter, giraffer, løver, vortesvin, impalaer, kuduer, aber, næsehorn m.
fl., men som altid når man har med naturen at gøre, er det ikke til at sige, hvad vi kommer til at se. Blot er ét sikkert: safari på denne måde er en oplevelse i særklasse, fordi man hele tiden følger dyrene, deres spor og lugte. Under eftermiddagens gamedrive gør vi holdt ude i bushen lige før solen går ned. Her får vi den klassiske "sundowner", mens vi nyder de fantastiske lyde og dufte fra bushen og dens planter og dyr, indtil turen går tilbage til lodgen, hvor middagen venter.

Balule Nature Reserve

Balule Nature Reserve er hjemsted for "The Big Five" og er
verdensberømt for det varierede dyre- og fugleliv. Balule Nature Reserve
er en del af Greater Kruger National Park, som er betegnelsen for det samlede areal af såvel den statsejede del af parken (Kruger National Park) samt de tilstødende private reservater (herunder Balule Nature Reserve), hvor man har nedlagt de officielle hegn for at genskabe dyrenes naturlige vandringsmønster. Olifants River befinder sig midt i naturreservatet og flyder gennem ca. 20 kilometer af området.

Dag 4: Gamedrive i Kruger National Park

Inden solopgang serveres der et let morgenmåltid i Lodgen, og efter en times kørsel i bil når vi den statsejede del af Kruger National Park - netop som solen står op. Parken er Sydafrikas største og mest imponerende dyrepark med et areal på omkring 20.000 kvadratkilometer. I Kruger National Park er der mulighed for at opleve Afrikas dyreliv på tæt hold, blandt andet ”The Big Five” – en gammel betegnelse for de mest eftertragtede jagttrofæer: leopard, løve, næsehorn, bøffel og elefant. Vi kører i åbne safari biler; i jagten på dyrene viser vores ranger vej, og han ved nøjagtigt, hvad vi skal observere. Han kender de vandhuller, hvor dyrene oftest kommer ned for at drikke, og de sletter, hvor de forskellige dyrearter typisk opholder sig. Undervejs gør vi holdt i en af parkens rest camps, hvor der serveres brunch, tilberedt af vores rangers. I løbet af turen standser vi forskellige steder for at strække benene samt for at spise frokost. Vi kører ud af parken lige før solnedgang og ankommer til Balule River Lodge, hvor et herligt aftensmåltid venter os.

Kruger National Park

Området består overvejende af skovsavanne, der er frodigst mod syd og
tørrest mod nord, hvor de gigantiske og gamle baobabtræer har deres
sydligste udbredelse på kontinentet. Mellem de skov- og buskprægede
områder ses åbne arealer med græs samt en del floder og vandhuller.
Kruger rummer hovedbestanden af dyr i Sydafrika, og her er flere arter af såvel pattedyr som fugle end i nogen anden park. De klassiske ”Big Five”, elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard, er alle almindelige i Kruger.

Dag 5: Afslapning i Balule Nature Reserve & Balule tilkøbsmuligheder

Nyd en afslappende dag i Balule River Lodge, hvor I f.eks. kan ligge og
slappe af ved poolen eller sidde på terrassen og spotte de dyr, der
opholder sig omkring lodgen. I kan også vælge en af de mange ekstra
ture, der kan tilkøbes, f.eks. ballonsafari, Olifants River Cruise eller
Shangaan Tribal Village.

Dag 6: Gamedrives i Balule Nature Reserve

Tirsdagen starter vi igen tidligt med en morgen gamedrive i lodgens åbne safaribiler. Vi spotter dyrene i Balule Nature Reserve, mens bushen
vågner og solen gradvist kommer højere og højere op på himlen. Om
eftermiddagen er der gamedrive i Balule Nature Reserve, hvor der igen er rigtig god mulighed for at se antiloper, giraffer, næsehorn, aber og mange andre dyr.

Undervejs gør vi holdt for at nyde solnedgangen og den klassiske "sundowner", mens vi nyder de fantastiske lyde og dufte fra bushen og
dens planter og dyr, indtil turen går tilbage til lodgen, hvor middagen venter.

Dag 7: Gamedrives i Balule Nature Reservice + "Bush Braai"

Denne dag er der mulighed for tilkøbsaktiviteter, f.eks. en ekstra safari, et river cruise eller en tur i varmluftballon. Om eftermiddagen er der gamedrive i Balule Nature Reserve. Hvis vejret er godt slutter aftenen af med en traditionel sydafrikansk grillaften, "Bush Braii", ved udsigtspunktet Lion View, hvor vi nyder en lækker middag under den afrikanske stjernehimmel. Det er en fantastisk stemning, der breder sig, når kødet dufter på grillen, rødvinen kommer i glasset, og tjenerne dækker bordet med levende lys og hvid dug, alt imens chikaderne synger og løverne brøler i det fjerne.

Dag 8: Gamedrive i Balule Nature Reserve og mulighed for tilkøbsaktivitet

Vi starter dagen tidligt med et morgen game drive i Balule Nature
Reserve. Måske I her kan sætte kryds ved flere af de arter, som lever i
den sydafrikanske bush f.eks. giraf, vortesvin, impala, waterbuck, bavian,
zebra, og – hvis man er heldig – elefant og flodhest. Eftermiddagen er til fri disposition. Det er muligt at tilkøbe aktiviteter eller blot slappe af ved poolen eller på lodgen.

Dag 9: Balule River Lodge - Danmark

Efter morgenmaden bliver I afhentet på lodgen af jeres private guide/
chauffør, og så venter en spændende dag, hvor I skal opleve en
enestående flot natur på udflugten til Drakensbjergene. Drakensbjergene er et område med dybe kløfter, stejle klippevægge, talrige vandfald og fantastiske udsigtspunkter. Første stop på turen er et af de mest betagende, nemlig udsigten til Three Rondavels, tre kegleformede miniaturebjerge, som har form som traditionelle afrikanske hytter. Dette markerer også starten på den imponerende Blyde River Canyon, som er en af Sydafrikas smukkeste og mest populære turistdestinationer og samtidig verdens 3. største canyon, som i modsætning til de to andre er frodig. Vi fortsætter i bilen langs Blyde
River Canyon og nyder den storslåede udsigt, inden vi gør holdt ved Bourke´s Luck Potholes - et fascinerende naturfænomen, hvor floderne Treur og Blyde løber sammen, og hvor vandet gennem årtusinder har formet kløfterne i dybe, grydelignende huller.

Vi forlader Potholes og ser et af de smukke og høje vandfald i området,
Lisbon Falls. Til frokost gør vi holdt i en lille bjergby, der hedder Graskop. Her spiser vi frokost på det berømte spisested Harries Pancakes. Efter frokosten er der rig mulighed for souvenir shopping: Masker, træarbejder, keramik, dyreskind, silkedyner og meget andet. Hen på eftermiddagen køres mod Johannesburg og lufthavnen. Flyet til London afgår kl. 21.15.

Flyinformation og flytider

Marts:

  • Afrejse fra Billund d. 06. marts kl. 16.05 - Ankomst til London Heathrow kl. 17.00
  • Afrejse fra London Heathrow d. 06. marts kl. 21.15 - Ankomst til Johannesburg kl. 10.20 (+1)
  • Afrejse fra Johannesburg d. 07. marts kl. 12.50 - Ankomst til Hoedspruit kl. 13.45
  • Hjemrejse fra Johannesburg d. 14. marts kl. 21.15 - Ankomst til London Heathrow kl. 06.45 (+1)
  • Hjemrejse fra London Heathrow d. 15. marts kl. 12.50 - Hjemkomst til Billund kl. 15.35

November:

Flytider følger.

Alle de angivne tider er lokale tider. Tiderne er vejledende, og der tages forbehold for ændringer. Flyselskab: British Airways, KLM eller Air France

I vores kategori med 'Rejser & Ophold' finder du masser af gode rejseoplevelser.

Særlige fordele med avisen

Som abonnent på én af vores 14 aviser* får du ekstra fordele hos Avisfordele. I vores oplevelsesunivers finder du et stort udvalg af rejser, ophold, foredrag, koncerter, busture, produkter til din bolig og meget mere. Få ekstra gode rabatter på udvalgte tilbud eller kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen. Deltag også i vores spændende konkurrencer – eller modtag særlige tilbud før alle andre, bl.a. forsalg på Gastro Week, hvor du kan få store smagsoplevelser på mange, skønne restauranter.

Alle abonnementer giver de samme gode fordele.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Rejsen finder sted 06. - 15. marts 2025 og 13. - 22- november 2025. Afrejse fra Billund Lufthavn.
  • Ej inkluderet: Drikkepenge, rejse/afbestillingsforsikring, Tilkøb af ekstra udflugter, obligatorisk ansvars forsikring: DKK 79 pr. person, alt som ikke er nævnt under indholdet og sædereservation på flyrejsen.
  • Når I har foretaget jeres køb, skal I ikke foretage jer yderligere. Senest 8 dage efter køb, vil I blive kontaktet af Safari Eksperten for at få de nødvendige informationer.
  • Safari Eksperten er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1462.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Safari Eksperten
Faaborgvej 240
5700 Svendborg
Telefonnummer: 56362545

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen finder sted 06. - 15. marts 2025 og 13. - 22- november 2025. Afrejse fra Billund Lufthavn.
  • Ej inkluderet: Drikkepenge, rejse/afbestillingsforsikring, Tilkøb af ekstra udflugter, obligatorisk ansvars forsikring: DKK 79 pr. person, alt som ikke er nævnt under indholdet og sædereservation på flyrejsen.
  • Når I har foretaget jeres køb, skal I ikke foretage jer yderligere. Senest 8 dage efter køb, vil I blive kontaktet af Safari Eksperten for at få de nødvendige informationer.
  • Safari Eksperten er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1462.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Safari Eksperten
Faaborgvej 240
5700 Svendborg
Telefonnummer: 56362545

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.