Panter Rejser

SYDITALIEN: 8-dages drømmerejse med besøg i Sorrento, Amalfi og Pompeji inkl. fly, 4-stjernet hotel m.m.


Ikke-abonnent
12.495,00 kr
Abonnent
11.495,00 kr

Drømmer I om syditalienske Sorrento, Amalfikysten & Pompeji? Så tag med på denne enestående rejse til den fantastiske Sorrentohalvø. Et b... Læs mere

På lager
Varenr: 1010454

Produktbeskrivelse

Drømmer I om syditalienske Sorrento, Amalfikysten & Pompeji? Så tag med på denne enestående rejse til den fantastiske Sorrentohalvø. Et besøg ved den eventyrlige kyststrækning er noget, alle bør unde sig selv, mindst én gang i livet. Her er landskabet intet mindre end fantastisk. På sydsiden af halvøen ligger Amafikysten med pastelfarvede huse og maleriske byer som ”klamrer” sig fast til de stejle klippevægge. Nord for Sorrento ligger vulkanen Vesuv, og ved vulkanens fod hviler byen Pompeji. Vi oplever på rejsen en del af den italienske skønhed, en del af historien og det italienske madkøkken - og så skal vi smage på udsøgte vine og den klassiske likør, limoncello. Undervejs bor vi på det 4-stjernede Hotel Atlantic Palace nær Sorrento. Velkommen til paradiset - og til italiensk skønhed i verdensklasse.

3 gode grunde til at tage afsted

  • Mange udflugter inkluderet
  • Oplev billedskønne kyststrækninger
  • Dansk rejseleder med på turen

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Fly fra Billund – Napoli (med mellemlanding) med KLM t/r
  • 1 stk. håndbagage á max 12 kg
  • 1 stk. indchecket bagage á max 23 kg
  • Bustransfer fra lufthavn – hotel t/r
  • Bustransport iht. programmet
  • 7 x overnatninger i den valgte værelsestype på 4* Hotel Atlantic Palace
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag
  • 1 x velkomstdrink
  • Byvandring i Sorrento inkl. smagning af limoncello
  • Udflugt til Amalfi og Ravello
  • Udflugt til Pompeji og vinsmagning med let frokost på Vesuv
  • Udflugt til Gragnano inkl. frokost
  • Udflugt til Napoli inkl. pizza til frokost
  • Dansk rejseleder

Højdepunkter

✓ Vi flyver til Napoli med kort køreafstand til hotellet

✓ Pompeji - byen, som blev begravet

✓ Amalfikystens pastelfarvede huse

✓ Axel Munthes Villa San Michele

✓ Vin fra Vesuvs bjergsider

✓ Besøg på pastafabrik i Gragnano

✓ Den pulserende hovedstad Napoli

✓ Besøg på økologisk gård med lokal citronplantage

✓ Indlogering på det 4-stjernede Hotel Atlantic Palace

Program

Dag 1: Ankomst Sorrento

Efter ankomst til Napoli tager vi bussen til den charmerende by Sorrento som oser af syditaliensk stemning. Det centrale torv i byen er Piazza Tasso og herfra går de smukke stræder med indbydende specialforretninger. Sorrento har med sit skønne klima og spektakulære beliggenhed på en ”terrasse” 50 moh lokket prominente gæster for mange år tilbage. Byron, Goethe og Keats er bare nogle af de storheder som søgte til byen for inspiration. Middag på hotellet.

Dag 2: Besøg på pastafabrik i Gragnano og byrundtur i Sorrento med smagning af ”det flydende guld”

Vi bruger formiddagen i den lille by Gragnano, som er berømt for sin pastafabrikker – for ca. 100 år siden lå der ca. 200 pastafabrikker i byen. Under et besøg på Ducato d’Amalfi pastafabrik – et helt nymoderne anlæg lærer vi mere om selve fremstillingen på en virtuel realitytour. Under turen oplever vi det gamle Gragnano og byens gamle traditioner med pastafremstilling, der gøres på en meget eksklusiv måde. Efter rundvisningen skal vi nyde tre forskellige pastaretter inkl. vin – superlækkert! Retur til Sorrento hvor vi skal på en orienterende byrundtur efterfulgt af et besøg hos en lokal likørproducent for at prøvesmage en af områdets specialiteter, den berømte limoncello. Middag på hotellet.

Dag 3: Amalfikysten og Ravello

I dag skal vi udforske den sydlige del af Sorrentohalvøen - Amalfikysten, også kendt som den "guddommelige kyst". Gennem en snoet vej kører vi i minibusser til den maleriske landsby Positano, hvor pastelfarvede huse med små haver og terrasser synes at klatre op ad de stejle skråninger. For at opleve den storslåede udsigt fra søsiden, skifter vi her transportmiddel til en båd for en stund (hvis vejret tillader det). Ledsaget af vidunderlig natur sejler vi i roligt tempo langs kysten forbi fiskerlandsbyen Praiano mod Amalfi, hvor vi lægger til. Byens glorværdige historie som søfartsrepublik mærkes ikke i dag, men den smukke katedral fra det 8. århundrede pryder stadig den hyggelige bymidte. I Ravello besøger vi Villa Rufolo, en ægte oase, der byder på et fantastisk panorama! Her fandt Wagner inspiration til operaen Parsifal. Efter en begivenhedsrig dag, der engagerer vores sanser, vender vi tilbage til hotellet for afslapning og middag.

Dag 4: Pompeji – en arkæologisk skattekiste og vinsmagning på Vesuv

Dagens udflugt går til Pompeji som blev grundlagt i 600-talet f.Kr. og er en af de bedst bevarede og udforskede steder fra antikken. I år 79 blev Pompeji dækket under 6 m. pimpsten og aske da vulkanen Vesuv gik i udbrud. Man opdagede byen i 1500-tallet, men det var først i 1748, at man begyndte med seriøse udgravninger. Man fandt her en by som var ”frosset” i tiden. Her var velbevarede bygninger med malinger og skulpturer, templer, teatre, bad og meget andet som giver os et god indblik af folkets ”liv og lyster” for 2000 år siden. Om eftermiddagen kører vi mod Vesuv for at besøge en vingård hvis druer dyrkes og høstet på vulkanens bjergsider. Den vulkanske jord har været værdsat i mange år og på gården skal vi smage på deres eventyrlige gode vine ”Sorrentini Vini”. Efter rundvisning, let frokost og vinsmagning vender vi retur til hotellet.

Dag 5: Billedskønne Capri

I dag tager vi til den verdenskendte Italienske ø Capri. Den eksklusive ø er kendt som et paradis for livsnydere og har fristet romerske kejsere, været klostersæde og taget imod landsforviste. Capri er en lille ø på kun 10 km2 og naturen veksler mellem blomstrende enge og dramatiske klipper. Vi besøger Villa San Michele i Anacapri, som er bygget af den svenske forfatter og læge Axel Munthe, som bosatte sig på Capri. Huset fungerer nu som et museum og haven er som udsigten, magisk. Herefter tager vi minibussen ned til Capri hvor vi ska på en byvandring, inden vi tager hydrofoilbåden retur til Sorrento. Udflugt kr. 700 pr. person.

Dag 6: ”Bella Napoli” – byrundtur og ”pizza frokost”

I dag tager vi på en heldagsudflugt til Napoli, Syditaliens hovedstad. Byen er energisk, farverig, levende og er ikke mindst kendt for sine fantastiske pizzaer. Vi tager vores bus til Napoli og tager på en gående byrundtur ved ankomst. Vi ser det historiske centrum som er optaget på UNESCOs Verdensarvslist og går forbi flere barokkirker og middelalderslotte. Vi afslutter byrundturen med en frokost på et lokalt pizzeria hvor vi skal smage på den ægte traditionelle Pizza, som byen er så kendt for inkl. en lokal dessert. Inden vi vender tilbage til Sorrento vil der være lidt tid til at selv at gå på opdagelse i byen.

Dag 7: Udflugt til den økologiske gård Turuziello i Schiazzano

Dagens udflugt går til landsbyen Schiazzano, som er placeret på toppen af en klippe. Her skal vi på rundvisning på den økologiske gård Turuziello citronplantage, og smage gårdens egenproduceret citrusmarmelader på hjemmebagt brød, serveret med frisk limonade og limoncello. Vi skal også smage på forskellige olivenolier, som kan have smag af både, chili, rosmarin eller basilikum og se deres fremstilling af Mozzerella. Vi skal selvfølgelig også smage på de lækre oste akkompagneret af et køligt glas vin.
Udflugt kr. 600 pr. person.

Dag 8: Hjemrejse

Fra Sorrento sætter vi kursen mod Napolis Lufthavn.

Hotel Atlantic Palace

På rejsen indlogeres I på det 4-stjernede Hotel Atlantic Palace. Hotellet er beliggende i et fredeligt område omgivet af natur og gemt væk i et roligt kvarter nær det historiske centrum af Sorrento. Hotellet har et wellness-center, en stor have og Sky Bar. Her får I alle de udsøgte faciliteter, der sikrer et ophold med komplet komfort og afslapning.

Flyinformation og flytider:

  • Afrejse fra Billund d. 06. oktober kl. 06.00 – Ankomst til Amsterdam kl. 07.10
  • Afrejse fra Amsterdam d. 06. oktober kl. 08.50 – Ankomst til Napoli kl. 11.20
  • Hjemrejse fra Napoli d. 13. oktober kl. 12.05 – Ankomst til Amsterdam kl. 14.45
  • Hjemrejse fra Amsterdam d. 13. oktober kl. 16.40 – Hjemkomst til Billund kl. 17.45

Alle de angivne tider er lokale tider.

Flyselskab: KLM

Gå på opdagelse blandt vores mange spændende rejsedestinationer i vores kategori 'Rejser & Ophold' på Avisfordele.dk.

Særlige fordele med avisen

Som abonnent på én af vores 14 aviser* får du ekstra fordele hos Avisfordele. I vores oplevelsesunivers finder du et stort udvalg af rejser, ophold, foredrag, koncerter, busture, produkter til din bolig og meget mere. Få ekstra gode rabatter på udvalgte tilbud eller kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen. Deltag også i vores spændende konkurrencer – eller modtag særlige tilbud før alle andre, bl.a. forsalg på Gastro Week, hvor du kan få store smagsoplevelser på mange, skønne restauranter.

Alle abonnementer giver de samme gode fordele.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Rejsen foregår 06. - 13. oktober 2024. Fly fra Billund Lufthavn.
  • Ikke inkluderet: Yderligere måltider, drikkevarer, entréer osv.
  • Når I har gennemført jeres køb, skal I ikke foretage yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Eventuelle udflugter tilkøbes ved direkte kontakt til Panter Rejser. Udflugterne gennemføres ved mindst 20 deltagere. Udflugterne koster fra 600-700 kr. pr. person pr. udflugt.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Damhaven 3B, 1 sal
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen foregår 06. - 13. oktober 2024. Fly fra Billund Lufthavn.
  • Ikke inkluderet: Yderligere måltider, drikkevarer, entréer osv.
  • Når I har gennemført jeres køb, skal I ikke foretage yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Eventuelle udflugter tilkøbes ved direkte kontakt til Panter Rejser. Udflugterne gennemføres ved mindst 20 deltagere. Udflugterne koster fra 600-700 kr. pr. person pr. udflugt.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Damhaven 3B, 1 sal
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.